rovdyr

Rovdyr finder det lettest at jage et afgrænset individ

Når rovdyr jager, så bestræber de sig på at adskille et byttedyr fra den flok, det lever i. Hvis det er et større dyr, vil jægerne jage som gruppe.

Det princip synes at være universelt:

Hvis du skal have styr på en flok, så del den op i individer!

Afgræns den enkelte, så vedkommende adskilles fra de andre.

Det vil gøre den, som udgrænses, angst. Hvem der kommer i angst, vil søge at skabe kontrol. Det betyder at spænde op i både sind og krop, og dermed miste sin bevægelighed.

Denne reducerede bevægelighed, gør det meget lettere for et rovdyr at nedlægge sit bytte.

Rovdyr blandt mennesker

Divide et impera – ‘del og hersk’ citeres bla. Niccolò Machiavelli for at have sagt. Rovdyr har der alle dage også været blandt mennesker!

Med det i mente er det for mig meget interessant at se, hvor stor betydning “Selv-udvikling” og ikke mindst ideen om, at vi skal arbejde på “at stå godt i os selv, med tydelige grænser” får.

Det inviterer i angst, og en følelse af at være isoleret fra flokken.

Så kan den angste opsøge en psykoterapeut, der oven i købet insisterer på at samtale og behandle fra en professionel distance.

Det skal nok hjælpe på følelsen af at være isoleret?!

De klassiske Tantras inviterer til at praktisere i fællesskaber. Til i særdeleshed at få øje på at ideen om et isoleret selv er en meget uheldig illusion at pleje og vedligeholde. I stedet kan vi måske få øje på, at intet i dette univers KAN eksistere “i sig selv”! At alt opstår som- og I kraft af- gensidig interaktion.

Det betyder IKKE at skulle BRUGE “et fællesskab” til noget, for MIG. Det inviterer blot til at se, at det at være i fællesskaber, der ikke bygger på magt, men på fælles praksis, er i overensstemmelse med vores natur.

Super-selv

Her skriver jeg ikke om det super-selv, der kaldes for et parforhold eller en familie. Hvis der er noget, som familier er gode til så er det at udøve kontrol og skabe angst.

Hvor mange holder sig ikke på afstand af at bevæge sig intimt med andre mennesker, i angst for at risikere “mit parforhold”? Et “parforhold” hvis væsentlige funktion det også er at bekræfte “et selv”.

.

Previous Article
Next Article