sårbarheden

Sårbarheden, smerte og den kompetente bevægelighed.

Sårbarheden er knyttet til både smerte og nydelse.
En kort oversigt…

Smertesansen er den, som spontant får os til at passe på os selv. Måske er det den vigtigste af vores sanser? Uden den ville vi kunne skade os alvorligt uden at mærke det.

Uden at kende smerten i os selv, er det heller ikke være muligt at genkende den i alt levende og spontant handle derpå.

En praksis, der handler om at “overvinde smerte” eller endda at undgå den, ser jeg således som både særdeles skadelig og uheldig.

Sårbarheden er forbundet med såvel nydelse som smerte. Smerte er koblet på alle vores øvrige sanser, ja endda på vores sinds evne til at skabe forestillinger om noget, der ikke er, men måske var, kunne -være eller -komme?

Jo mere nuanceret et levende væsen kan sanse, jo mere nuanceret og finmotorisk kan det skelne.

Det betyder, at der skal mindre til at udløse smerte hos et sanseligt menneske end hos den, der beskytter sig med et panser eller igennem høj, spontan og hurtig bevægelighed.

At øge sin sanselighed skal derfor følges ad med at øge sin spontane, kompetente, bevægelighed!

Hvor erkendes sårbarheden?

  • Sårbarhed som at være udsat for potentiel skade uden at se det, eller at kunne flytte sig fra den.
  • Sårbarhed som reduceret autonomi hos mennesker – dvs begrænsninger i forhold til at kunne handle selvstændigt.
  • Sårbar som at være presset så meget at ens integritet trues – f.eks. i grupper og uvante situationer hvor kompetencen ikke rækker.
  • Sårbarheden som manglende evne til at møde- eller at blive overvældet af vanskeligheder – f.eks. sygdom, angst og svære følelser.
  • Sårbarhed som at eksponere sider der kan misbruges til at påvirke sociale omgivelsers oplevelse af- og fortællinger om- et menneske.
  • Sårbarhed som at vise noget fortroligt og intimt til et andet menneske.
  • Sårbarhed som ikke at evne at kommunikere klart.
  • Sårbarhed som at lade sig bevæge intimt uden forbehold af et andet menneske.

Intimitet

Intimitet, (kommer af lat. intimus ‘inderst’), i daglig tale det samme som privat, inderlig, fortrolig; anvendes i psykologi og samfundsvidenskab om de tætteste relationer mellem mennesker og i sammensætninger såsom intimsfæren.

Til intim anvendelse: Til anvendelse, hvor det kan komme i kontakt med slimhinder og umiddelbar adgang til det indre.

Vær med i et undersøgende praksisfællesskab omkring alt det, som bevæger os

Previous Article
Next Article