Jeg er, som jeg relaterer. At relatere betyder at forholde sig til eller skabe sammenhænge til. Intet menneske eller levende væsen eksisterer “i sig selv”, men opstår som og i sammenhæng.

Jeg er, som jeg relaterer. At relatere betyder at forholde sig til eller skabe sammenhænge til. Intet menneske eller levende væsen eksisterer “i sig selv”, men opstår som og i sammenhæng.I artiklen her beskriver jeg nogle vigtige sammenhænge i det, som jeg kunne kalde for “det sunde liv”. Nogle gange anvender jeg betegnelsen “livets søjler” om dem:

Måden jeg:

• tænker,
• elsker,
• bevæger mig,
• ernærer mig,
• og sover på..
• samt de omgivelser, jeg lever i.

Tænkning – måden jeg tænker sammenhænge på.

Mine mentale modeller afspejles i min måde at beskrive på. I de ord og vendinger, jeg benytter. Hvis jeg ændrer på denne måde, vil mine tanker om mig og mine sammenhænge – dvs. omgivelser også forandres.

Positivt- negativt?…nej

Ofte reduceres dette til et spørgsmål om at tænke “positivt” eller “negativt” om sig og andre. Alene den sætning illustrerer meget godt at vedkommende, der bruger den, opdeler verden og sine tanker i noget henholdsvis positivt og negativt, der kan adskilles fra hinanden? Og ovenikøbet sikkert vil anse det “positive” for at være mere nyttigt end det “negative”.

Nej – i stedet handler det om bevidst at kunne lytte til “sig selv” – og bevist opmærksomt iagttage måske hidtil ubevidste grundantagelser i det jeg selv siger, skriver og tænker – og det jeg hører/læser fra andre.

Mentale modeller

Mine mentale modeller er styrende for mine overbevisninger, handlinger og følelser. Manglende bevidsthed omkring dem er en kilde til psykologisk lidelse

Seksualitet – måden jeg elsker på

Livet vil jeg beskrive som fødsel – modning – død. Overalt hvor der er liv, er der drift mod parring og formering. Jeg er skabt af sex, og fødes til sex. Derfor har denne drift alle dage været baggrunden for stor frustration for kontrollerende religioner og ideologier.

En iboende cyklus og sammenhænge

Jeg har brug for sund, nærende og bevægende elskov! Det skaber en “mening” med livet, som ikke beror på en ide eller tanke, men simpelthen på en iboende cyklus i det levende selv!

At flygte fra seksualiteten vil være at flygte fra både fødsel og død. Fra selve essensen i alt levende og det, som adskiller os fra maskiner: At vi kontinuerligt skaber os selv, af os selv, og forandres hvert eneste øjeblik.

Det er simpelthen lige så vigtigt for mit velbefindende, som at få den mad og drikke kroppen behøver for at holde mig rask og modstandsdygtig overfor sygdom og stress.

Hvad er det så – denne elskov?

Elskov (til forskel fra “at have sex”) beror på at mødes uden krav og mål, i opmærksom, medfølende kontakt med hinanden, uden at føle sig bundet i skyld, angst og skam, og hinsides en eller anden ide om at måtte “præstere” for at være god, smuk eller dygtig nok. … Langt væk fra skal, bør eller pligt.

Elskov udtrykker en kompetence, som kan læres

Som, jeg må lære at ernære mig sundt, hvis jeg ikke skal forlade mig på industrielt forarbejdede produkter, der fremstilles med profit som vigtigste hensigt, må jeg udvikle kompetence til at mødes i elskov.

Farligt for det kontrollerede samfund

At det, i vores kultur, er forbundet med skam, lukkethed og stor blufærdighed, er tankevækkende. Det er simpelthen farligt for et kontrollerende og kontrolleret samfund når mennesker finder ind til den indre frihed og lyst, der følger med den bevidste kontakt til naturlig, ubetinget, livslyst.

Drop betingelserne!

Lige så lidt som denne naturlige impuls skal styres af reklame- og pornoindustriens vanvittige idealer, lige så lidt skal den betinges af en eller anden “spiritualitet” eller -ideologi der definerer en “rigtig” form.

Der ligger absolut ingen frihed i at lade sig forføre – f.eks. af en bestemt “tantrisk” måde, som gøres “rigtig” eller “forkert”. Derimod må vi skabe rum, hvor vi kan mødes og sammen undersøge og afprøve muligheder og erfare sammenhænge.

Der findes simpelthen ikke mange andre steder end på Abildgaard-Kursussted /Mahamudrainstitut, hvor dette kan undersøges på en klar, konkret og tryg måde – uden at det er sovset ind i enten noget “frækt” eller “en ide om spiritualitet”.

Bevægelse – måden jeg bevæger mig på

At holde sig så bevægelig kropsligt hele livet, som det er muligt – hører til det frie, sunde liv. At leve er at interagere med omgivelserne.

Som jeg bevæger mig, møder jeg – og bevæger jeg – verden omkring mig. Som jeg er bevægelig, vil jeg bevæges med verden og lade den bevæge mig.

På denne måde hænger bevægelighed og medfølelse uløseligt sammen.

Jeg erkender, at når jeg bevæger og bevæges, – bevæges du – og omvendt .

Livet og det levende ER bevægelse. Igennem kontrol søger vi at binde uforudsigelighed og forandring i en illusion om at kunne styre livet og dets sammenhænge efter vores ide.

Spiritualitet uden form, beror på at forblive undrende og iagttagende: At se og sanse det, som er, og ikke forventningen om det, som bør være eller skal komme. Den indsigt er tusinder af år gammel. Den kendes også under ordet: “Meditation”. Det ord betyder i øvrigt: “at øve sig”

At sanse – er at bevæge.

Al sansning beror på min bevægelighed. Som jeg bevæger mig og bevæges, KAN jeg sanse.

Bevægelighed beror ikke på “bestemte bevægelser” (altså “form”), men på villighed til igennem livet at undersøge hvad min krop kan, med sig selv, med andre og i sine omgivelser – som den er lige nu.

Emotionelt bevidst

At være bevidst i bevægelse betyder at være emotionelt bevidst. Det betyder at være i stand til at iagttage, hvorledes følelser – forstået som emotioner der tillægges betydninger og “mening” – opstår og forsvinder. I den indsigt vil der være erkendt kontakt til frihed.

Måden jeg ernærer mig på

Min krop er, hvad jeg spiser. Alt fysisk i mig, har jeg spist. At spise er på den måde måske den vigtigste interaktion og kontakt til mine omgivelser?

Barnet orienterer sig og skaber sammenhænge til omgivelserne igennem sin mund

Børn er fra fødslen primært orienteret mod sine omgivelser igennem munden. Den vigtige funktion er at skabe overensstemmelse imellem “det derude” og det “derinde”. Igennem munden skabes den livsnødvendige symbiose og fremfor alt at kroppen lærer hvordan den skal beskytte sig i kraft af sit immunsystem, der hvor den befinder sig.

System og sammenhænge

“Jeg” er ikke en organisme, der er “sat” i nogle omgivelser, ligesom en ting er det. Jeg eksisterer som et kommunikerende samfund eller “system” igennem kontinuerlig udveksling og interaktion med alt i “sig selv” og det, jeg beskriver som “mine omgivelser”. Det, jeg spiser, må derfor have sammenhænge til disse omgivelsers egenart.

At lave sin egen mad

Igennem tusinder af år har denne indsigt været kendt. Herunder hvor vigtig fordøjelsen er for at leve et sundt liv, hvor krop og psyke betragtes som en og samme bevægelse.

Spiser jeg gennemgående industrielt produceret “mad”, vil det være sværere for min organisme at tilpasse sig til naturen omkring sig.

Ingen kan tilberede nærende mad uden at lære det. Denne kompetence er fuldstændigt overset i vores nuværende såkaldte moderne samfund..

Søvnen – det er pauser og mellemrummene, som skaber musik og sammenhænge

Søvn er livsnødvendig. Sover vi ikke godt, trives vi ikke godt. Måske er det her, at mistrivsel på alle de ovennævnte områder, bliver tydeligst?

Min evne til at slappe af og restituere, er fundamentet for, at jeg kan lære. Jeg skal ikke undvære søvn særligt længe, før jeg påvirkes voldsomt . Er jeg blevet syg, hjælper søvnen til at blive rask igen.

Først drømmer jeg – så falder jeg i søvn.

Jeg kan, hvis jeg vil iagttage opmærksomt, hvordan jeg falder i søvn, opdage at den begynder med, at jeg drømmer. Først kommer drømmene og så indtræder søvnen. Dens funktion er simpelthen at give opmærksomheden en pause. Det er i søvnen, som om vi lukker os om os selv.

Uforstyrrethed

Derfor er uforstyrrethed så vigtig for en god søvn. Det gælder såvel de forstyrrelser som vi kan skabe for os selv – i os selv, som forstyrrelser udefra: Varme, kulde, lys, støj , lugt, luft og lejet vi ligger på. Det knytter sig alt sammen til, hvordan vi minimerer de invitationer, vores sanser vil reagere på.

Omgivelserne – Jeg bevæges, som omgivelserne bevæger sig.

I alt dette spiller mine omgivelser en meget vigtig rolle.

De går igen i forhold til:

• Hvad og hvordan jeg sanser,
• mine muligheder for at bevæge mig.
• den mad jeg kan dyrke og spise,
• hvem jeg møder og relaterer med,
• de fællesskaber jeg bevæger mig med,
• de tanker og perspektiver jeg lærer og tilegner mig – herunder trosforestillinger og moral.

Ændres mine omgivelser og sammenhænge, ændres jeg.

Ændres mine omgivelser, ændres jeg. Vi fungerer som en og samme bevægelse. Det mest fantastiske vil være, at “jeg” jo så også vil være omgivelser for andre…

Vi bliver med andre ord begge til i mødet.

Hvis du overvejer et uddannelsesforløb, som tager afsæt i alt dette, så læs f.eks. om Systemisk cupisofi på Abildgaard Kursussted.

Måske er det noget for dig at deltage på vores sommercamp på Abildgaard og stifte bekendtskab med nogle af ovennævnte temaer?

læs evt også: Det fælles tredje