Se ikke væk!

Jeg har lagt mærke til, at de refleksioner og artikler jeg offentliggør, der handler om noget seksuelt, læses af mange flere mennesker, end de som ikke gør det.

Det finder jeg ret interessant. Det svarer meget godt til de feeds jeg får fra en kvinde, som jeg er ven med på facebook. Hun lægger gerne fotos op af kvinder med meget lidt tøj på, som nok går lige til grænsen af hvad moralpolitiet på det sociale medie tillader?

De fanger simpelthen spontant mit blik.

Kan du genkende det?

Der er noget smukt og vigtigt i det, som jeg gerne vil favne.

Barnets nysgerrighed

Jeg var godt nok ikke særligt gammel som barn, da jeg mærkede stor nysgerrighed efter at se kvinder og piger uden tøj på. Jeg tænker at alle børn har den helt naturlige impuls i sig efter at se og mærke andre kroppe uanset køn.

Vi fødes med en livsvigtig nysgerrighed og trang til at undersøge alt omkring os. Først og fremmest andre mennesker og dyr.

Vi trænes til at andre har adgang til vores krop

De første år, hvor vi er helt afhængige af, at vi plejes af en voksen er også ekstremt “kropslige”. På sin vis “trænes” vi til, at det er fuldstændigt naturligt, at vores forældre eller store søskende har direkte adgang til selv det mest intime af vores nøgne krop!

Hvad, en levende organisme trænes på, kan den kropsligt ikke glemme igen. Det handler ikke om at “huske” eller “lagre noget” i en hukommelse. Når vi træner, så er det bevægelseskompetence vi lærer: Måder at bevæge sig og møde livet på.

Jeg kan endnu huske at jeg som måske 5 årig synes at det var vildt spændene at lade min hånd glide ned over brysterne på de kvinder, som favnede mig. Udenpå tøjet naturligvis.

Fornemmelsen af at sanse det bløde og afrundede under stoffet i min hånd, var helt magisk.

“Uh han er da godt nok en kærlig dreng” .. Kunne en kvindelig gæst så udbryde, og næsten med sikkerhed tage min hånd væk.

Så lærer vi at spontan fri kropslighed er uønsket

Måske er det sådan, at det er i vores spontane kropslige tiltrækning at vi tidligt og stærkest reguleres igennem normer, tabuer og moralske forventninger? At vi allerede som små børn oplever at vores naturlige impulser ikke passer ind i de samfundsmæssige og kulturelle rammer?

I forlængelse deraf, at vi lærer og trænes på at undertrykke og skjule vores spontane seksuelle lyst?

Et subtilt blik, som vi genkender, når vores adfærd bedømmes som uønsket, først kimen til- og så midlet der splitter os imellem kroppen og sindet og gør os bange for “bare at bevæge os frit og impulsivt”. Det spontane stemples som farligt eller forbudt.

Hvor vi handler frit, mødes vi af begrænsning.

Det leder til, at frihed erfares og bedømmes som noget der er i opposition til “det jeg ikke må eller bør”. Frihed forvandles fra “det naturlige”, til noget som skal frigøre os fra begrænsinger, og i samme øjeblik bindes den til vores forestillinger om moral og norm.

Kan du se, hvad det gør, og hvordan det fungerer?

Hvis vi som voksne stadig ser på “lyst”, som at “komme væk fra noget..” Så vil den meget let virke som en “flugt”.

Hvad vi “flygter fra”, og det “vi hellere vil” – skaber meget stærke bindinger i vores sind og krop.

Se ikke væk! – Vi gen-integrerer den naturlige drift

Den praksis som vi nu igennem mange år har inviteret til på Mahamudrainstitut, tager afsæt i at vores seksuelle drift og naturlige optagethed gen-integreres i erkendelse af frihed. Ikke som noget der går IMOD, men som det, vi er..

Den er kilden til vores kreative undersøgende og nysgerrige impuls.

HVEM kender ikke nysgerrigheden efter at SE? … SE det vi ellers ikke “må se” utilsløret på. SE uden at flytte blikket i skam eller blufærdighed. Se ikke væk! -SE uden forbehold… og favn både den som ser, og den/det som ses – i anerkendelse.

Det er hverken “juicy”, “ekstatisk”, terapeutisk eller event-agtigt – det leder os såmænd til at få øje på vores oprindelige naturlighed og frihed og ikke mindst livskraft!

Det kan kun ske i et praksisfælleskab i min erfaring.