Har seksualitet nogen plads i en tantramassage? Bør en tantramassør pakke sin lyst og seksualitet væk i mødet? Vil eller kan jeg inviteres i kontakt til lyst af et menneske, der IKKE viser sig i den kontakt selv?

Hvad er det, som spontant motiverer en kok til at viderebringe sin kunnen til andre mennesker?

Jeg vil sige: Begejstringen for mad og kunsten at tilberede den. Forundringen over hvilke mange muligheder der kan skabes for at lave velsmagende sanselige måltider af jordens, solens, luftens og vandets leg med livet.

En kok, der ikke vil smage på maden, eller som holder sin madglæde og lyst udenfor et seminar om mad, vil jeg ikke opsøge.

Hvad er det, som adskiller den formidable tømrer/snedker fra andre håndværkere indenfor samme fag?

Den vedholdende respekt for – og betagelse af træets iboende skønhed. De mange muligheder det åbner for at lave holdbare og kreative løsninger. Når jeg ser, hvordan han eller hun kan lade sine hænder glide over træet for at vælge det mest egnede stykke til en given opgave, mærker jeg lyst, sanselighed og høj kompetence.

Hvad er det, som gør sangeren mesterlig i sin undervisning i sang?

At han/hun kropslig-gør sangen i al sin fylde. At vokalerne dannes med saft, kraft, mildhed og blidhed på en klangbund af levet liv og emotion. At jeg bevæges af en vibration, der bliver fælles. Tillader at jeg løftes med hende ind i en samtidig, fælles interaktion. Det sker af-sig-selv, hvor hun intet holder tilbage. Det vil være sårbart for os begge. Uden sårbarhed ingen sanselighed.

Hvilken sanger, som inviterer andre til at synge med sig, vil pakke denne lyst bort i mødet?

Seksualitet i tantramassage?

Hvad er det for en impuls, jeg mærker i mødet med den kompetente og erfarne Tantra-massør?

Er det ambitionen om at gøre noget ved mig, og sole sig i beundringen for sin kunnen? Er det fornemmelsen af, at den masserende, som leder mødet, har pakket kontakt til lyst og seksualitet væk under lag af professionalitet, moral og angsten for ikke at kunne passe på sig selv?

Skammen over egen krop?

Er det i mødet med den, som skammer sig over sin nøgne krop, og må dække den til imens jeg ligger sårbar og nøgen og konfronteres med egen blufærdighed?

Eller er det den boblende lyst og livsglæde – der ikke holdes tilbage? Den åbenbare hengivelse til sanselighed i kontakten med hinanden? Den KAN ikke leve, hvor der er forbehold, kontrol eller angst i ham/hende.

At mødes i kontakt til det, som er og sker lige nu, sker IKKE med en dagsorden og præmis om at nogen af os skal have noget bestemt UD af mødet. Det umuliggøres af på forhånd at være optaget af sine forventinger og de behov, det tages med ind i mødet fra det, som VAR.

Hvordan skulle nogen genfinde den bevidste kontakt til sin iboende lyst og livskraft, i et møde med et menneske, der pakker den væk i sig?

Med-følelse

Medfølelse – betyder ikke med-lidelse, men at lade sig bevæges og bevæge MED det, som er og sker. Ser jeg godt efter, er det jeg ser forbundethed, Vi er forskellige udtryk af samme vind eller livs-impuls.

Når det ikke ses – skyldes det angst. Den angst, der følger med at ville kontrollere det liv, som er uforudsigeligt og impulsivt i sin natur. Den angst der opstår i at føle sig inkompetent til at bevæge sig spontant. Den angst som følger at kroppen spænder og dermed låses i ubevægelighed. Den angst der adskiller ved hjælp af betydning.

At danse med det, som er muligt

I kontakten til Kærlighed er der ingen angst og dermed heller ikke kontrol. Vi mødes i at danse det, der er muligt lige her og nu uden at insistere på noget som helst. Vi mødes der, hvor bevægeligheden vokser. I takt, rytme og tempo, vi begge kan sanse og følge. Det sker, hvor jeg spænder af – hverken er slap eller anspændt, men opmærksom og ikke fokuseret. Vi mødes i “midten”. Der hvor jeg kan åbne og lukke uden anstrengelse eller tøven.

Spiritualitet, seksualitet og elskov

Når det kropslige kærlige, lystne og seksuelle møde imellem to mennesker: Elskoven – overhovedet kan ses som en måde at undersøge meditation på, så fungerer det på samme måde, som den klassiske kampkunst, der meget ofte vil have en dyb forbindelse til spiritualitet: At bevæge sig med og anerkende det, som er.

Ingen mester i udøvelsen af den, eller bare en som er mere øvet end novicen, ville undervise den nye ved at bede ham om at stå passivt og så slå på- og kaste vedkommende. Nej invitationen vil være “at bevæge sig med hinanden”. Spejle det kompetente i egen krop og sind.

Det adskiller sig ikke meget fra, at det er hesten, som lærer mig “at ride på sig”. Hun eller han er den kompetente ud i medfølelse og bevægelse.

Formår jeg at lytte og sanse og lade mig bevæge med … i samtidig, fælles, interaktion uden ambition om at kontrollere hverken mig eller hende?

Cupisofi og elskovskunst – et uddannelsesforløb i samtidig fælles interaktion.

Mahamudra tantramassage