Sidste forlængede weekend med Cupisofi og elskovskunst kom i høj grad til at handle om illusionen af selv og Tantra. Det blev til refleksion i sind og i særdeleshed kropsligt!
Jeg har samlet nogle uddrag fra vores undersøgelse.

Forestil dig!

Forestil at der foran dig viser sig “noget”, som konstant ændrer sig!
Imens du står og betragter det, får du på fornemmelsen, at det du gør, øjeblikkeligt medvirker til denne forandring, du iagttager.

Hvis du f.eks. pludseligt siger “BØH!”, så kommer forandringen som et ryk, der forekommer at være lige så pludseligt, som dit udbrud…

Rækker du med et ud efter dette forunderlige “noget” – som jo egentlig ikke kan beskrives som “en form”, idet den hele tiden ændrer form! – så trækker det sig også hurtigt tilbage.

Når du så alligevel overhovedet kan se “det”, så skyldes det udelukkende at du adskiller det fra noget andet, som du kalder for: “Noget udenom det der”.

Egentlig VED du ikke, om det der, du beskriver som “udenom” også hører til “det der noget som bevæges”? Du formår kun at adskille “udenom” og “det der noget, som bevæger sig”, fordi de bevæger sig tydeligt forskelligt igennem måden, du iagttager på.

Du afgrænser med andre ord din iagttagelse.

Noget, der kontinuerligt er “noget andet”.

Det, jeg beskriver her, er mødet imellem to levende organismer. Det kan være dig og din ven, eller dig og et tilfældigt menneske, -hund, -kat, -edderkop, -træ, -blomst etc.

For de to sidstes vedkommende kan det være sværere at se alle disse spontane reaktioner på dine bevægelser, og de sker!

I princippet kan du også gøre det med fronten vendt mod et spejl. Så ser du “dig selv”. Du er oven i købet i stand til at se bevægelser, du ellers aldrig kunne se uden spejlet.

Det der “noget”, som bevæger sig” og kontinuerligt forandres. Det er det, som er!
Det er altså også det, vi kalder for “dig” og “mig”… og SELV. For ikke at forglemme “de Andre og alt det andet”.

Denne opdagelse er gammel.
Meget gammel!

Selv og Tantra

Den er reelt set også udgangspunktet for, at der findes noget, vi i dag kalder for “Tantra”.
“En Tantra” er betegnelsen for en invitation leveret mundligt eller på skrift, der frem for alt peger på, at vores opfattelse af at være et “Selv” med en helt bestemt egen-eksisterende identitet og eksistens ganske enkelt fungerer som en illusion!



Selv findes ikke! – Og her er det måske muligt at få øje på det!?

Igennem årene og i forskellige traditioner, har denne illusion om både “selv”, og “det som afgrænser selv”, haft forskellige navne:


Navne på illusionen om Selv i Tantra

Anatman (Anatta) findes i mange buddhistiske tantras. “An-” betyder “ikke”. Atman peger på “Selv”.

Maya – referer til at omverdenen fremtræder som er synsbedrag – vi konstruerer for at give os en ide om at vi har et vedvarende Selv i en fast Verden.

Buddhistiske Tantras kan formidle om de 5 “Skandhaer”: Form (rupa), følelse (vedaen), opfattelse (samjna), Mentale formationer ( samskara) og bevidsthed (Vijnana) som gensidigt i bevægelse med hinanden skaber en illusion af kontinuitet og identitet.

Endelig benyttes ordet “Sunyata” om det helt grundliggende fravær af egen-eksistens af noget som helst!
Alt opstår og opløses spontant igennem bevægelse som relaterer – og skaber en opfattelse af at “noget hører sammen” … Uden at det på nogen måde har blot den mindste permanente natur.

Selvudvikling af en illusion?

For dig, som vil undersøge “Tantra”, må det nødvendigvis indebære, at du indser at det absolut intet kan have at gøre med SELV-udvikling. Ja endda heller ikke med SELV-afvikling, som jeg nogle gange joker med.


Hvordan af- eller udvikle noget som ganske enkelt ikke findes? Og Hvis det ikke findes!.. Ja så kan det f.eks. heller ikke afgrænses!


Hvordan opstod denne overbevisning om “selv”?

Hvordan og hvorfra opstod så denne meget faste overbevisning og praksis, med at se “os SELV” og “hinanden”, som isolerede afgrænsede enheder med en individuel form?

Naturfolk, som ikke har været belastet af at skulle leve under religiøse forestillinger om en eller flere “guder”, ser traditionelt mennesket som fuldstændigt integreret i naturen og IKKE som separate individer med at afgrænset “selv”.



Eksistensen hos disse folk handlede om at bevæge sig relaterende og nyttigt i overensstemmelse med naturen og kosmos. Privat ejerskab findes således heller ikke i sådanne samfund og perspektiver på livet. Ansvar bæres kollektivt.
Gik noget skævt så fandtes og findes der genoprettende praksisser frem for det, vi forstår som både skyld og straf. 

Naturen og universet kunne ikke være “nogens”.

Også integritet.. altså det at “passe på” – blev set som at “tage vare på det hele…”. F.eks. også stammens afdøde formødre- og -fædre.

Nok blev børn født af kvinder, og da kvinder og mænd elskede med hinanden på kryds og tværs, så havde de ingen “fædre”. Alle mænd “Fædrede” alle børn, og som kvinde var det naturligt også at mødre de børn, som nu var.. Ingen fødes ind i en “familie” men i et fællesskab..

En sådan måde at leve på vanskeliggør, at der overhovedet kan opstå en central magt

Selv blev opfundet af en bonde!

Det forandrede sig med landbrugets udbredelse!
Med et blev naturen en forstyrrende modstander, som sendte “ukrudt” ind over markerne, og åd bondens husdyr.

Med bondens megen møje med at opdyrke jorden, kom også behovet for at eje den jord, man selv havde “skabt”.

Med ejendomsretten – ikke bare til jord, dyr, planter, arbejdskraft, redskaber men også til arbejdere og frem for alt de, som skulle overtage ejendommen: Børn og dermed også deres mødre! Blev der behov nogle fundamentalt andre regler og fortællinger om “os og naturen.”

Først og fremmest for at begrunde, at vi er forskellige! – Nogle har mere ret end andre!
Dernæst at et menneske kan eje, noget som er “sit”.
Med det også, at nogen kan stjæle det, og dermed pådrage sig “skyld”.
Og senere – at der skulle være en mulighed for, at enhver skal kunne betale skat!

Altså må vi vide, hvem og hvad du er! Du skal identificeres som en individ – en “form”.

De store Gude-religioner.

Historierne som skulle overbevise om alt dettes rigtighed og orden, blev de store teistiske religioner, hvor flere eller blot EN almægtig GUD, som et billede på den herskende Konge, -høvding, og -far fik retten til at afgrænse, dele og fordele.

Om det så var lykke, held, straf, belønning, skyld, ejerskab, magt, rettigheder ja alt.
Det hele kunne KUN fungere ved at overbevise mennesker om, at de havde et eget “selv”, som kunne gøres skyldigt overfor alle disse hierarkisk ordnede mænd.

Straffen var meget ofte døden eller slaveriet. Med andre ord at blive truet på sin frihed og livet selv. Det vil føre i angst og med den: Forsøget på at skabe kontrol.

For at øge angsten, blev fortællingerne garneret med “tid” og “konsekvens”.

Evig tid!… ikke alene døden skal vi frygte men også fortabelsen efter døden!

Konsekvens: Alt hvad der sker med dig har en årsag: Noget du har gjort – eller som dine forfædre har gjort!

Du har arvet synden i dit liv!


DU er skyldig over for Gud, kongen og loven.. og lever du ikke op til den, så må du regne med evig fortabelse.

Selv handler om magt

På den måde blev MAGT grundlaget for at skabe en meget stærk ide om, at vi “har” et SELV, som er afgrænset og alene i mødet med, de som skal dømme, og dommen der dømmes.



Værsågod at spise!
Velbekomme..



Og kvinderne? … De rangerede som ejendom med de samme love, der gjaldt for tyveri og beskadigelse af en mands ejendom!
Kvinder og dyr… nej de kan ikke eje noget! Det er forbeholdt mænd!

Så næste gang du tænker på SELV-udvikling, så vid hvilke strenge du spiller videre på! 😉

SELV og Tantra – er det virkelig nødvendigt?

Jamen er vi ikke ovre alt dette?

Vi er nærmest ikke begyndt!

Tænk på brugen af ordet “kæreste”! MIN kæreste .. og altså ikke din! KæresTE .. henviser til den MEST elskede. De andre må komme efter eller -under i hierakiet.

Hvad med “ParFORhold? Som i virkeligheden peger på et forBEhold, altså et ejerskab eller retten til at bestemme.

Mit og dit. Årsag og virkning. Skyld og forventningen til at sige UND-skyld. At være sin egen lykkesmed. At skulle NÅ noget i livet. Mine og dine børn.. Jalousi, misundelse..

Mine grænser, mig selv og dig selv, MIT liv.. og så kan du leve DIT liv…

Tantra med rod i det som var FØR SELV blev til

Tantra har sin rod i alt det, som var før landbrugets magtskabende samfunds-ideologier.

Den inviterer til igen at få øje på at det, som er, er: Spontan bevægelse, der bevæger alt i universet og hinsides afgrænsning og enhver kontrol.

Det er også det, du og jeg er. Vi er “det samme”… er ikke adskilte eller afgrænsede, bevæger og bevæges som jeg indledte denne fortælling med.

Vi lever ikke frit igennem Form, koncepter, metode, tro eller orden … 
Opfordringen lyder i stedet:

ELSK
ANERKEND
BEVÆG!


LEV!

…. Uden ambitionen om at “ville havde noget ud af det, for dig selv! Eller for andre”..

De “Andre” du er nødt til at afgrænse dig fra, for at opretholde dette helt særlige, mega fantastiske, vigtige SELV..” 😉 … Eller for den sags skyld det modsatte: Til at klage over hvor svært, du har det!

Det skal “De andre også bruges til”… same same.

Og ja.. En tekst som denne kan ikke skrives uden at anvende “selv, du, jeg og andre”. Med alt denne “orden” fulgte de sprog, som skulle bruges til at adskille med. Med dem også måden vi tænker og beskriver på..

En fællesskabspraksis med TANTRA indeholder bl.a. at “dekonstruere” dette sprog og den tænkning, vi ofte anser for at være indlysende, uden at den altså er det! 😉

Det kan føles SÅ befriende, hinsides enhver beskrivelse…

Hvis du vil være med til at undersøge bl.a. Selv og tantra… så skriv!