Illusionerne om Selv skabes som det, vi kalder de “andre” eller det andet, mødes. Hvordan?
Det er en af de centrale invitationer i de klassiske Tantras. Derfor taler de også om at “elske” – og IKKE om selvudvikling.

Et barn, der vokser op blandt aber eller ulve, vil antage en adfærd, som minder om den flok, det er en del af.

Et barn, som fødes ind i en stamme i Junglen, vil antage de skikke, traditioner, vaner og måder at se og beskrive sine omgivelser på, som gruppen formidler.

Det fleste mennesker vil kunne nikke genkendende til det!

Selv skabes uden egeneksistens

Hvordan kan det være?
Hvad er det, som gør, at vores adfærd, og måden vi bevæger os i vores omgivelser på – tilpasser sig?

Der skyldes, at vi ikke kan have et afgrænset “selv” med egen eksistens?

Levende organismer tilpasser sig kontinuerligt forandringer i det miljø, de lever i. Det er de ganske enkelt nødt til, hvis de skal overleve i et univers og en natur, der er bevægelse. De ER ligeså meget “sig selv”, som den natur, de “omgives” af. Naturen er det, de er.
De “omgives” ikke af den, de er den. Det er udelukkende måden, vi iagttager på, som gør, at de ses adskilt, fra “noget andet”.

Intet forbliver, som det er. Alt forandres i forskellige tempi med forskellig puls.

En “familie”

Det gælder også på mere lokalt niveau.
En familie vil være i kontinuerlig forandring. Et barn fødes måske ind i et harmonisk parforhold, som udvikler sig igennem konflikter for at ende i en skilsmisse.
Forældrene flytter fra hinanden. Barnet forandrer sig nærmest plastisk med det.

Vi kan opstille SÅ mange fortællinger om vores “grænser” og illusioner om at “kunne passe på os selv”.

Det “selv” findes ikke! Det opfindes for at skabe en illusion om, at det er muligt “at fremtræde som den samme”. For: At adskille os fra naturen som EN andre kan genkende!

Hvad er det, som gør det så super vigtigt for ANDRE at genkende os?
… At de så kan fastholde, at de, når de ser os, kan genkende “sig selv”..

Illusionen om Selv, kan kun opretholdes igennem at skabe noget, vi kalder for “de andre”!


Tænk bare på, hvor optaget børn og teenagere er af, “hvad de andre gør og -må”!

Uden af have nogle “andre” at identificere sig med, kan illusionen om selv ikke opretholdes.

Hvis de “andre” er Aber, ja så skabes de gentagne fortællinger om “mig selv” – med “mig” som en abe i centrum.

……

Vær mod andre, som du er mod dig selv!

Den opfordring er gammel!
Den lyder som et moralsk baseret bud?

Sådan er den med al sandsynlighed ikke ment.
Den peger på en grundantagelse, der er i tråd med det, jeg skriver ovenfor:

Som jeg relaterer, møder- og favner ALT det, jeg opfatter som værende “omkring mig”; sådan ER “jeg”. Jeg og du ER, som vi relaterer med det “andet”. Uden “det andet” er vi der ganske enkelt ikke!

Det er også det helt basale og super enkle budskab i de klassiske Tantras!
Derfor taler de overhovedet ikke om “Selv-udvikling”.

Selv skabes, som “de andre” iagttages

Hvordan udvikle et “selv” der skabes igennem “andre”?
Betyder det så at udvikle “de andre”? – Ultimativt hele universet?
Hvor anstrengende og umuligt ville det ikke være?

Nej!


Det betyder, at vi er, som der relateres.

Bevægelse er!
Bevægelse bevæger hinsides alle illusoriske grænser

Det store spørgsmål bliver så:

Hvordan bevæges?
Hvordan bevæger “du” og “jeg” hinanden?

Vi kan helt konkret iagttage – hvis vi altså ikke slæber en illusion om at være et afgrænset selv med os, som vi vil udvikle – 

hvordan?

• Et smilende ansigt møder mange ANDRE smil på sin vej.
• Et surt selvoptaget ansigt møde mange ANDRE sure selvoptagede ansigter.
• Et elskende menneske, møder megen elskov og sanselige møder.
• Et menneske, der er optaget at MODTAGE eller GIVE noget, møder mennesker, der også kræver at give og -få og dermed gør livet, det levende og mødet til en byttehandel.

Hvis “illusionen om Jeg” vedligeholdes igennem måden det, som kaldes “det andet” (det som ikke er mig) mødes på…. Så vi “udviklingen af “mig” KUN kunne ske igennem måden, dette “andet” mødes på.



Metta

Det har de klassiske Tantras et ord for: Metta

Det oversættes gerne til “kærlig venlighed”..
Det peger på “med-følelse”… At se, at vi lever igennem måden, vi møder hinanden på!”.

UDEN på nogen måde at opfatte det som en moralsk fordring.

Se det?…
Undersøg det?
Afprøv det?

Det kan KUN ske med ANDRE.. 
Og opdage, at de ikke er det… 😉

Og ses det? Fordamper illusionen om “selv”, som andet end en kulturel og sproglig konstruktion, hvis sigte det er at opretholde illusionen om kontrol og magt.

“Selv-udvikling” handler helt grundliggende om at ville have kontrol over “mit liv”
….. Og sådan begyndte det for tusinder af år siden!

Nogen fik den ide, at livet og det levende er noget som “man” kan eje og besidde!

“Lad mig begynde med at købe en kvinde, så jeg også kan få nogle børn, som er “mine egne!””

Selv skabes i voldsom grad igennem “terapi”

Når jeg regelmæssigt skriver om den fundamentale forskel imellem “terapi” og “Tantra”, så handler det netop om, hvordan Selv skabes.

Det at tage sig en psykoterapeutisk uddannelse handler helt målrettet om Selv-udvikling. At blive klar på sig selv, sine grænser, sine værdier, holdninger, overbevisninger etc. Da der gerne sættes et meget skarpt og fokuseret lys på dette “Selv”, så vil der også altid være nogle “skygger at arbejde med”. Drejes lyset en smule? Så vupti, og der er nogle nye skygger “vi kan se på”.

Som terapeut må du lære “at holde dig selv uden for”.
Et selv der skal holdes uden for, må stå meget klart!
Det sælges som: “At stå godt som- og i- dig selv!”

Det er nødvendigt for at “opretholde en professionel distance” fra “klienten”, som dermed også bliver “den anden”. Du skal arbejde med det, som er “hendes” eller “hans”.. og holde “dit eget” udenfor.

Terapeuten FORVENTES at have et meget stærkt selv, som er mester i at adskille sig fra ANDRE. Men “gøre som om” at der “er en god kontakt”.

Det som trænes igen og igen som terapeut.. Er at møde mennesker som om det er nært, og i virkeligheden sker med afstand. Naturen kan vi bare ikke snyde i længden.

Selv skabes, som vi møder andre. Terapeutens opgave – også for sin egen skyld – er at opbygge og skabe et tydeligt selvstændigt uafhængigt SELV hos både sin klient og i “sig selv”. Iagttagelsen er “adskillende”… og IKKE elskende.

Når klienten kan stå godt SELV, kan terapeuten være godt tilfreds med sig SELV..
NEJ.. der er ganske enkelt INTET, vi kan klare SELV i dette liv!

Det elskende er nært.
Nej mere end nært.
Det er vanvittigt intimt!

Så intimt at der ikke længere opretholdes illusioner om afstand og adskillelse <3

Måske vil du også elske mere?