Selv vil have noget for sig selv
Selv vil noget, som ikke er. Det betyder kontant uro, angst, frygt, kontrol og lidelse. “Selv” udtrykker en ide, en fortælling og fungerer som en illusion.
Et kys dør, hvis jeg vil have noget ud af det – elskov også – og livet…
Noget af det, som er helt gennemgående i de klassiske Tantras, kan jeg beskrive som at:
Selv vil:
Have noget (som ikke er)
Give noget (som ikke er)
Drømme om noget (som ikke er)
Længes efter noget (som ikke er)
Adskille sig fra andre, som selv ikke kan lide (som ikke er)
Være sammen med et andet selv (som ikke er)
Væk fra nogen (som ikke er)
Det bliver lidelsesfuldt at bevæge sig i overbevisninger om noget, som ikke er, var, eller helst skal komme, frem for opmærksomt at iagttage det, der er, som det er.
Mennesker er mere optagede af at ville have noget ud af livet og det, de gør, end af rent faktisk at anerkende det, som bevæges lige her og nu, som det bevæges.
Når jeg læser annoncer, som indeholder:
Længes du også efter?
Vil du have mere af?
Drømmer du også om?
Vil du lære at…?
Så henvender de alle sig til dette illusoriske afgrænsende selv.
Det er sådan at markedsføring fungerer! Ved at binde i håb, længsel og ønsker om noget som endnu ikke er, men måske kunne komme?
“Vil du også gerne lære: Ikke at ville noget med dine berøringer?”
“Vil du også blive bedre til at berøre din partner uden at ville noget med det?”
Kan du se, hvor absurd den sætning er?
Altså vi tager på et kursus, som markedsføres med at “ville noget med det”, for “Ikke at ville noget med…”, hos kursusledere, som i allerhøjeste grad “vil noget med det”, de underviser I?
Det er muligvis et spændende kursus, og det kan ikke have afsæt i noget, som har den mindste rod i klassiske Tantras.
Det absolutte grund-værk i Taoismen kaldes “ZhuangZi” og bærer forfatterens navn.
Det er fyldt med smukke fortællinger om, hvordan det at fremstå som “ubrugelig” for andre, fremmer et langt rigt liv.
Berømt er den med det meget krogede træ, som er blevet overordentligt gammelt og i hvis krone og omkring det, der lever utallige dyr og insekter. Vandringsmænd og -kvinder har igennem tusinder af år fundet skygge under det.
“Hvordan kan det være” – spørger den unge mand den gamle- som sidder under træet – “at det har fået lov til at stå her så længe?”
“Ah ved du hvad?” svarer den gamle
“Det har nok været kroget og skævt fra det groede op, derfor har ingen tømrer eller snedker kunnet lave lige planker af det? … Og så giver det en frygtelig lugt fra sig, hvis man vil forøge at fyre med brænde lavet af dets stamme eller grene”
