Selvhøjtidelige mennesker – jeg har noget med dem. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad det er?

Når, jeg møder det, får jeg lidt samme følelse, som hvis jeg har spist et eller andet, som jeg troede ville smage godt, og ikke kan finde et sted at spytte det ud.

Jeg er sikker på, at det lyser ud af mig, Jeg har alle dage været umådelig dårlig til at skjule, hvis der er nogen eller noget, jeg ikke kan lide.

Det går naturligvis ikke, sådan bare at bruse ud med mit mishag. Resultatet bliver, at jeg sidder som en med et ikke diagnostiseret Tourettes syndrom, og allerhelst vil råbe FÅÅÅÅRK … eller noget, der er værre.

Sentimentalitet

På samme måde er det med sentimentalitet.

Det finder jeg simpelthen forfærdeligt. Når jeg ser mennesker tale med hinanden, som om de begge sutter på et bolsje og måske oven i købet virker helt bevidste om, at der er nogen, som nok kigger med, så leder jeg impulsivt efter en kold våd vaskeklud at smide efter dem. Desværre er der sjældent en ved hånden.

Effekten ville ellers nok være ret kontant. Jeg har til gode at se nogen reagere sentimentalt på sådan et vådt slask på kroppen.

JA JA det handler alt sammen om mig! Jeg ved det godt!

SLIP det Jesper… Du skal bare slippe det. SE det! Anerkend det! … Jeg kender alle de rigtige sætninger. … Tolerance!

Vel vil jeg ej!
Så hellere Tourettes….

Det selvhøjtidelige

Det der selvhøjtidelige må være et eller andet med at gøre sig selv vigtigere og mere betydningsfuld, end det man taler om, eller som sker?

I går så jeg i de tyske nyheder en journalist smile bredt i sin stramme røde kjole, efter at verdens katastrofer og billeder med sultende børn og ødelagte byer var panoreret hen over skærmen. … “Og så skal vi videre til dagens børstal..!” … eller noget.

Jamen for F….. da! …

Hvor er hun henne? .. Hun er på “scenen” – i selv-iscene-sættelsen.

Det er alvorligt, det, der sker i verden!

Det er alvorligt

Det er alvorligt, når jeg selv og andre bevæges og berøres. Alvorligt som i betydningen: – “På ingen måde ligegyldigt!”

Selv leg må vi tage alvorligt, ellers ødelægger vi legen – vi slår den ihjel.

Prøv bare at iagttage små børn, hvis der pludselig er en, som fuldstændigt bryder med de rammer, som legen har skabt for sig selv.

… Som hvis lille Tom bevæbnet til tænderne med plastic Kalasjnikov, ditto håndgranater og hjelm med et højt “RATATATATA…..” kommer buldrende ind ad døren til sin søster, der leger “far mor og børn” med sin veninde. Det falder ikke heldigt ud.

De døde batterier…

På samme måde har jeg det med “Tantra” – Hvor den f.eks. kobles på seksualitet og elskov.

Hvis det bliver sentimentalt og selvhøjtideligt, så er det præcis lige så lystfyldt som det må være at gribe ned i natbordet efter en dildo, og opdage at batterierne er døde?

…. Eller at opdage at det ikke var massageolie, der var på hænderne men Chilli-Eucalyptus-“Heat-oil” i Lingammassagen. Se det er også alvorligt!…

At gøre noget “Højtideligt” bliver for mig forsøget på at få noget til at SE alvorligt ud, til forskel fra den naturlige oprigtighed der kan indfinde sig, når jeg bevæges uden noget behov for at “se ud”.

Puh det hjalp at få det ud…. RØV RØV RØV… (Det skrev jeg altså ikke!)

Årsforløb cupisofi og elskovskunst