Sex som en mental handling?

Hvor sex gøres til en mental handling, vil jeg sammenligne det med for en stund at lade sig ophidse af en fortælling. Jeg afgør selv i hvilket omfang de historier, jeg fortæller imens, inviterer mig til bevidst at sanse mig selv, eller blot udløser automatiske reaktioner i min krop? – HVIS jeg vel at mærke er bevidst om det?

Intellektet er hele tiden med

Intellektet er hele tiden med, bedømmende, inviterende og pirrende. Sex forbinder jeg der med spænding og anspænding. Som at fokusere ved at lukke, lukke og lukke…. 



Sex som opmærksomhed i bevægelse?

Hvor sex udspringer af, at der sanses – hvor fokus afløses af opmærksom bevægelse, – opløses fortællingerne og bliver til kontakt.

Kontakt

Kontakten sker ikke imellem “nogen” eller til “noget”, men til det, som “er” hinsides bedømmelse. Denne “sex” ligger udenfor intellektets rækkevidde. Den styres ikke af en stemning, af de rette ord eller den rigtige “setting”.

“Ren eksistens”

Hver eneste bevægelse og berøring i mig, hvert et pust imod min hud, lyde i mine ører, dufte som kærtegner mine næsebor, fornemmelsen af tryk, træk og varme i min krop, fugten imod mine læber og smagen på min tunge, opløser det, som jeg vil kalde for “fremtræden”, i ren eksistens. I denne kontakt findes der ikke noget “du” eller “jeg” og “noget omkring”.

Al fremtrædens opløsning

Ekstasen indfinder sig, hvor alt opløses til eet eller alting. Den “sex” forbinder jeg med afspændning…som at åbne, åbne, åbne ….