sex og elskov
På Mahamudrainstitut er vi optaget af sex og elskov. For nogle mennesker synes det at være noget underligt noget. Det der med at elske”, er det ikke noget, som alle kan? Og er det ikke noget, der er privat og helt grundliggende kun berører to mennesker?
At fordybe sig i det levende
Hvis jeg nu i stedet skrev, at vi på Mahamudrainstitut fordyber os i at erkende livet og det levende i alle sine mange facetter, ville vi så meningsfyldt kunne gøre det og samtidig udelade det, hvorom alt levende bevæger sig af sig selv: Drift, sex, parring, formering, leg – livets kilde?
Dette helt forunderlige at livet som liv skaber sig selv, af sig selv, for sig selv. At denne selvopretholdelse og -skabelse måske udtrykker essensen i kreativitet og medfølelse? At der i dette både indeholdes indsigt i liv og død, og frem for alt hvorledes vi relaterer med og til hinanden og det, som er og bevæges?
Vi er ikke de første til at gøre dette.
For dem var det guddommeligt
Alt, hvad der senere er blevet kaldt for “spiritualitet”, er opstået omkring et magisk “under”: At det kvindelige i sig bærer evnen til at lade nyt liv spire – og at dette sker i forening med det mandlige. For urfolket har det været synligt overalt i naturen.
For dem var det guddommeligt. Kraft, bevægelse, puls og impuls, hvori alt bliver til.
Fordømmelse skaber magt
Mennesket har været optaget af dette siden. Hvor drifter og grundliggende behov er i spil, vil den være udgangspunkt for magt. Kan den knyttes til angst vil der skabes den stærkeste binding af alle.
Den, som kontrollerer adgangen til sex og forening, og den anerkendelse og accept som synes nødvendig i den henseende, kan styre og herske. Jeg ser det hver dag. Moral, skam og skyld blomstrer i fuldt flor.
Systemisk teori, økologi, Autopoise
I nyere tid – paradoksalt nok i forbindelse med at mennesker erfarer, hvordan jorden gradvist ødelægges eller forandres til det ukendelige igennem forbrug – har den såkaldte “systemiske teori” og dens udviklere genopdaget, hvad urfolk vidste.
Begreber som “økologi”, “feedback” og “auto-poiese” finder vej ind i vores sprog. Det sidste: Autopoiese – peger på at tilsyneladende alt, hvad vi forstår som kommunikation og relation i hele universet kan beskrives med dette selvskabende princip.
Sex og elskov en nøgle til medfølelse?
Indsigt i sex og elskov rummer simpelthen en nøgle til at bevæge sig åbent, medfølende og i kontakt til det, som er.
Den systemiske teoridannelse danner grundlag for de fleste store gennembrud indenfor erkendelsesteori, sociologi, økologi, psykologi, ledelse, kommunikation, It teknologi og mange flere områder.
Et af dens karakteristika er det helt vidunderlige, at den giver afkald på “sandheder”, endda at den “selv” kan være sand. Et andet, at intet meningsfyldt kan afgrænses som “en ting”, men at alt hvad der er, udtrykkes igennem bevægelse eller sammenhænge, der synes så komplekse og sammenflettede at forudsigelighed og kontrol i den henseende synes at være en illusion.
På mange måder er det som om at “systemikerne” – ad forskningens vej – genopdager den forbundethed til naturen og universet, som urfolkene intuitivt og erfaringsmæssigt kendte så godt.
Hører det privatlivet til?
For at vende tilbage til mine indledende spørgsmål: Er enhver ikke i stand til at “elske” og hører det ikke privatlivet til?
Hvad får så mange mennesker (undersøgelser siger omkring 47%) til at ville elske med en anden end deres faste partner uden at fortælle om det?
Er de onde, modbydelige, unaturlige? Eller slipper de for et øjeblik nogle af de betingelser, der er sat, for at undertrykke naturlighed?
Hvad gør “porno” til det mest søgte på internettet overhovedet? Er det et udtryk for dumhed, eller peger det på at driften efter sexuel forening er lige så stærk eller stærkere end driften efter mad – og når de fleste naturlige veje lukkes igennem moral eller manglende kompetence, så tages der imod industriens tilbud med kyshånd?
Præcis som at industrien også finder måder, hvorpå industrimad vil fortrænge mad, der dyrkes i harmoni med naturen.
Hvor undervises der i sex og elskov – uden at den pakkes ind i ideer om at “have en bestemt seksualitet” dvs. bestemte præferencer, eller tilføres spirituelle over- og undertoner?
Kunsten at elske går tabt?
Spørger du mig, så er kunsten at elske ved at gå tabt. Denne helt basale essens i livet druknes i krav, ambition, skam, skyld, kontrol, præstation, forbrug og ideer om “at få et udbytte” og “udnytte”.
Der er SÅ meget at få øje på. Det er frisættende, og det er en helt fantastisk basis for indsigt.
Vi ved det allesammen godt. Det “fylder” meget i vores liv – uanset om vi fornægter det, eller søger det.
Er det “privat”? Tja… der er 1,6 mio som lever som “single” i Danmark. Måske udtrykker det for manges vedkommende, at det ikke synes let at relatere indenfor de “former”, som traditionen foreskriver.
Det handler nok SLET ikke om “form” men om mindset – tænkemåde og perspektiv? Sind og krop afskiller sig ikke fra hinanden. Jeg ser dem som et hele. Når kroppen bevæges anderledes end før sker det simultant også i intellektet og omvendt.
For de modige eller?
Måske er Mahamudrainstitut mest for de “modige”? Du som VIL opdage noget andet end det kendte? Du som kan se, at der ikke er “lette veje”. At sex og elskov, medfølelse, hengivelse og kærlighed intet kan have at gøre med at “underholde sig”, eller om at “blive til nogen eller noget” – men om at lade indsigt komme til sig.
Indsigt kan ingen “give” eller “modtage”. Den er der allerede fuldt og helt, hvis vi ellers vil få øje på den i mødet med hinanden og alt, hvad der er.
Ja faktisk kræver det nok intet mod. Kun dette VIL: En impuls til at opdage hvor let det kan være at åbne og lukke, helt ubesværet og hinsides en betingende forklaring.
