“Jesper.. Jeg hører dig ofte sige, at det ikke handler om at lære at sige “nej”, men at møde det som er i “Ja!” Hvad mener du med det? Er mange terapeuter og tantrakurser ikke meget optaget af at lære mennesker at sige nej?.. Og finder du det forkert?”
….

“Ja jeg ser jævnligt konceptbeskrivelser, som på den ene eller anden måde tager afsæt i et “nej”. Lær at sige nej! Pas på dig selv! Vær opmærksom på dine grænser! etc…

Der følger ind imellem et fint diagram med, som skridt for skridt viser “vejen”.. De minder mig hver gang om, da jeg i igennem mange år lavede uddannelser for proceskonsulenter, og pegede på hvor enkelt det er at skabe en “sandhed” ved at skrive noget op i 3, 5 eller 7 punkter, gerne stillet op i en grafisk figur.”
….

“Ja det er vist alment anvendt?- Vel også for at skabe overskuelighed!”
….

“Jo det får det komplekse til at se så enkelt ud 😉
…og tilbage til dit indledende spørgsmål.

For mig at se er mennesker super gode til at sige “nej!” Det får vi ind med den helt tidlige opdragelse. Jeg er lige ved at tro, at det er det første ord børn kan sige? Hvem lærer de det af?”
….

“Af deres forældre vel?”
….

“Ja – de har øvet det hele livet, og lærte det af deres forældre osv.
Prøv lige at sige “NEJ” eller på engelsk: “No” .. tysk: “Nein!”

Hvordan gør du det? Hvad sker der i dit ansigt?”
….

“Øh.. hvad mener du?”
….

“Ok sig så “Ja” .. eller “Yes”… er der forskel på om du åbner eller lukker, spænder eller afspænder imellem “Ja” eller “Nej”?”
….

“Jeg afspænder og åbner i JA… Lukker og spænder i “nej”… tydeligst i “No”..
….

“Ja sådan sanser jeg det også. Når jeg siger “Ja”.. så åbner jeg mig. Et menneske, der orgasmer gør det ikke i et “nej nej nej”… og meget ofte konkret i et “ja ja ja” …eller “JAAAAAAHHH”
….

“Det har jeg aldrig tænkt over før”.
….

“Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan øve os i at leve i integritet. Hvis jeg skal bevæge mig i omgivelser, som er nye, med nye indtryk og sammenhænge, så er jeg fuldstændig afhængig af at være opmærksomt sansende og iagttagende i det, jeg gør.

Mine sanser virker igennem bevægelighed… Jo mere jeg afspænder, jo lettere lader jeg mig bevæge af alt omkring mig. I Zen traditionen eller arven fra Taoisterne benyttes udtrykket: “Vær som vand!” Det princip genfindes også i megen kampkunst.

Hvis jeg spænder op, som vi gør, når vi er i kontrol og angst, så sanser jeg mindre, og inviterer intellektet til at skabe forestillinger og ideer om, “hvad der kan ske og ikke må ske”. Alle disse forestillinger henter jeg fra erfaringer, hvor jeg ikke har følt mig kompetent.

Det er det, et “Nej” forenklet beskrevet gør! Det lukker, hvor jeg hellere skulle åbne og spænde af, NETOP for at kunne bevæge mig kompetent og rent faktisk erkende hvad der er, og se nye muligheder for at bevæge mig i det.”
….

“Du vender det på den måde om Jesper.?
….

“Ja? Tænk på det, vi kalder for “stress”! Det føles som at spænde, uden at kunne finde ro… altså afspænde?”
….

“Ja det kender alle nok mere eller mindre”?
….

“Ja. Det fungerer som et “nej”. Et “nej”, som det næsten føles umuligt at handle på, idet krop og sind spænder næsten til krampe!… På samme måde som et lille barn kan skrige så voldsomt og blive så vredt, at det nærmest stivner”.
….

“Men hov.. Jeg skal vel ikke bare sige “JA” hvis der er nogen som vil gøre noget ved mig, som jeg ikke vil have?”
….

“Haha… Nu siger jeg noget som du måske vil studse over?”
….

“Okay?!”
….

“Ja.. du passer bedst på dig, ved at møde det i et JA. Med det mener jeg, at det der sker lige nu, ER det, som sker.

“Hallo virkelighed! Hej med dig…

Det kan vist ikke rigtigt nytte noget at ville sige NEJ til det, som sker lige her og nu? Altså må jeg favne det? Anerkende at det sker og opmærksomt, bevidst, iagttagende bevæge mig sådan at jeg passer på mig i det…!”
….

“Det fordrer så at jeg er vågen og opdager det?”
….

“Netop… og det kalder jeg for “Ja”… At møde det afspændt som vand… Lige der hvor min opfattelse, bevægelighed, reaktionsevne , opmærksomhed og anerkendelse af det, som er, er klarest!”
….

“Siger du så ja til alt?”
….

“At leve er “ja”…

Den letteste måde at binde mennesker på, at at fortælle dem nogle historier, som de har let ved at tro på. Jo mere skandaløse og moralsk anstødelige de forekommer, jo enklere er det at få dem til at sige og tænke. “Nej altså!”…

At leve … Rummes ikke i en fortælling. Fortællingen om det, som er, KAN ikke være det som er. Fortællingerne siger blot noget om, hvordan fortælleren “peger på sig selv – igennem sin fortælling”.

Jeg tror med andre ord ikke på menneskers fortællinger. Hverken det jeg eller de siger og skriver kan ikke være “sandt” i betydningen: “Det som er”. Det fører til et ganske vidunderligt paradoks, som når jeg siger:

“Alt, hvad jeg siger, er løgn”…

Tro altså ikke på et ord af det jeg siger. Det kan måske være en invitation til at undersøge det selv, hvis det vel at mærke gør dig nysgerrig? …. Og for at det sker, er et “JA?”… vist nødvendigt? 😀
….

“Ja det er det vist… Jeg vil til at tænke og sige noget mere JA!”
….

“Ja? .. Og så opstår der måske en impuls til at udvikle en PRAKSIS, hvor bevægelighed, opmærksomhed, iagttagelse og bevidsthed gør det muligt at bevæge mig i integritet?!

Det er det vi inviterer til at gøre sammen på Mahamudrainstitut.

Det begynder også med et JA! Ikke et “ja” til “noget”… Bare det der “JA”.. Hvor vi åbner os, undersøger, ser og bevæger os spontant…

“.. For så lige at drille lidt, får du en figur. Husk bare på at den overhovedet ikke er “sand”!”