En tantra – At erkende sindets natur ?

Handler Tantra om intellektet?

Ind imellem mødes jeg af kommentarer til det, jeg siger eller skriver, som handler om “intellektet”.
Det kan være i forhold til “om ikke det BARE er et spørgsmål om ord?”, eller om hvorvidt “tantra” overhovedet involverer intellektet eller mest handler om at føle eller mærke?

Spørgsmålet er centralt og meget gammelt, og har sikkert fulgt med siden oldtidens tantra´s og senere tantra´s med rod i Hinduisme, Jainisme som Buddhisme. Og selv i såkaldt “neo-tantra” af vidt forskellig observans spiller det en rolle.

Der ville overhovedet ikke findes en eneste “tantra”, hvis ikke den kunne henvende sig til et intellekt.

Tantra´s gives som invitationer, i tekst, mundtligt eller igennem muligheden for at følge en praksis, og spejle den i sig.

Som minimum må den, der lytter eller læser, således kunne forstå det sprog, som anvendes? Modtager jeg som ikke-russisk-talende en invitation på russisk, må jeg lægge den til side. Jeg ville ikke engang få øje på, at det ER en invitation.

Det, der inviteres til, er ikke intellektuelt

Det som invitationen inviterer til, er så til gengæld ikke intellektuelt. Tantra´s vil pege på en praksis eller en metode til f.eks. at opdage sindets natur

Dybest set handler disse “tantra´s” om at invitere til at erkende “det, der er” – dvs. eksistensen selv, “al tings Natur” – ( uden at “Naturen dermed tænkes at bestå af “ting”)

Er det muligt at erkende “det, som er” fuldstændigt uden forudindtagelse, betingelse eller dom?
Er det muligt overhovedet at betragte sine egne erfaringer med en sådan umiddelbarhed – dvs. helt uden “filter”?

Dette spørgsmål – som ud af disse gamle tantra´s i dag er det helt samme spørgsmål som såvel videnskabs- og erkendelsesteorien stiller sig – er fundamentet i “tantra”.

Spørgsmålet: Hvordan opstår “indsigt”. Den ultimative indsigt bliver her til “Oplysning” – at der ikke længere er “noget imellem” iagttagelsen (eller iagttageren) og det, som iagttages.

Her kommer sindets natur også ind…

Denne forståelse af “sandhed” adskiller sig naturligvis væsentligt fra den almindelige – der handler om, at noget kan være enten “sandt” eller “løgn”. I en Tantra, vil “det sande” pege på “det, som er”: At f.eks. beskrivelsen af et træ, forståelsen af et træ, billedet af et træ ikke kan være det træ, der peges på?

Tantra er videnskab

På denne måde er Tantra videnskab og ikke filosofi. Og slet ikke et spørgsmål om tro. Tantra handler om at erfare – at se. Tantra kan man ikke forstå. Jeg behøver mig selv i min helhed med hud og hår. Såvel mit intellekt, min krop, alle mine sanser og alt hvad der er…

Tantra inviterer ind i en helt anden indstilling, som kun opstår, ved at jeg indlader mig på den.
I en Tantra bliver det “at handle” til viden. Anden “viden” findes ikke. Jeg kalder det for “bevægelses-kompetence”.

En tantra vil ikke sige, hvad noget er, blot tilbyde en metode, der måske kan lede til, at du “får øje på”?

Lyst til at få øje på, kalder jeg for “at undre sig”. Det har intet at gøre med at “være nysgerrig”. Den nysgerrige søger et svar: At finde ud af “hvad der gemmer sig bag et eller andet”? Den nysgerrige er fokuseret. Undren inviterer ind i opmærksomhed. Erkendelse af ikke at “kende” – ikke at vide, hvad der kan ses og erfares?

Yoga og Tantra

I mange sammenhænge knyttes Yoga og Tantra sammen. Yoga tænker dualistisk. “Yoga betyder” at “føre sammen” – Hvad der før var adskilt bliver nu et. Tantra betyder at sige JA – der findes ingen dualitet og hvis den ikke er der, så skal intet føres sammen. Det ER allerede sammen.
Derfor har en Tantra f.eks. heller intet med “Healing” at gøre. “Healing” betyder at “gøre hel”. Det som ER helt – skal ikke gøres hel.  At ville Heale – peger på at der er to eller mange, som er adskilte. At dele i en, som skal “heales” og en som “healer” gør det samme. Opereres der med “professionel distance” bliver det nærmest helt ekstremt. 😉

En tantra peger på at anerkende – at se hinsides historier og betydning.

På samme måde vil en Tantra pege på at krop og sind er et: “Body-Mind” … Enhver tanke udtrykker kropslig bevægelse. For et intellekt, som føler sig som “Herre” i huset er dette meget ubehageligt at tænke på. Og naturligvis kan et kontrollerende intellekt ikke igennem sin kontrol ophøre med at ville kontrollere!

At erkende sindets natur

“At erkende sindets natur ” bliver “at erkende (sin) natur”… Den kan ingen “søge”. Hvis jeg søger efter noget, har jeg allerede gjort mig en ide om det, jeg leder efter.
……..Og alligevel lader den sig finde: Som i et “Ahh ja der!” ..

Lao Tzu skriver: “Søg intet! Ellers forfejler du det. Søg ikke, så finder du det!”

Måske er Relaesthetics trainer uddannelsen noget for dig? Eller alternativt Cupisofi og elskovskunst