Kan nogen stå i “sit autentiske selv”.
.. Forsøg på at træde dig selv over alle tæerne med begge fødder på en gang! 😉

Jeg hører og læser hvordan udtrykket: “At stå i sit autentiske selv” benyttes flittigt.
Det gælder ikke mindst i megen “selvhjælps-litteratur”.

“Vil du også finde (eller få kontakt til-) dit ÆGTE selv!?” .. spørges der til i mange af disse sammenhænge, hvorefter løsningen præsenteres af en anden end “en selv”. 😉

Jeg ser det også dukke op i forbindelse med moderne “tantra” eller “new tantra”. Der i samme åndedrag præsenteres som en “selvudviklingsvej”.

Hvor kommer ideen om “det autentiske selv fra”

Det har sin oprindelse i eksistentiel psykologi, og peger på at “føle sig tro mod sine overbevisninger, værdier og følelser uden at lade sig påvirke eller bevæge af ydre pres eller forventninger.

En central ide i eksistentialismen er en ide om at vi skaber os igennem valg. At det igennem de beslutninger vi tager er i stand til at tage “ejerskab over vores eksistens” frem for at lade os diktere af samfundets normer og forventninger.

Jean Paul Sartre og Martin Heidegger har begge været eksponenter for disse ideer. Heidegger indførte bl.a. begrebet “Eigentlichkeit” sin “egentlighed”der kan henføres til en forestilling om autenticitet.

Carl Rogers der om nogen har påvirket “Humanistisk eksistentiel psykologi” peger på “The full functioning person” som et menneske der lever i overensstemmelse med sine egne værdier og oplevelser snarere end styret af andres forventninger.

Nagarjuna – som regnes for en af de mest betydende Buddhistiske filosoffer – blev frem for alt kendt for at dekonstruere enhver ide om, at noget kan have en fast egen essens. På meget elegant vis inviterer han til at se, at alle fænomener – også os “selv” – betinges af hinanden og ikke kan have en iboende- eller selvstændig- essens.

Det, vi ser som “noget”, fremtræder “relationelt” for os. Alt hvad vi kan sanse, forstå eller beskrive erkendes alene i forhold til noget andet, der så også kun eksisterer relationelt til… etc….

Til det hører så uafvendeligt også, at alt hvad der sker, vil være fuldstændigt spontant, impulsivt og hinsides enhver forudsigelighed.

Hvordan så passe på sig selv – endda sit autentiske selv?

Hvis der ikke eksisterer et egentlig “selv” – hvordan så “afgrænse det”? Og hvordan så overhovedet “passe på sig selv”?

Der må vel være “nogen” som føler angst eller usikkerhed overfor “noget”?
Nej vil Nagarjuna pege på. Denne nogen opstår ved at iagttage – dvs. bevæge sådan, at det der “noget” også opstår..

Der er ingen egentlig forskel imellem “den som frygter” og “det som frygtes”.

BÅDE den, som frygter og det, som frygtes, opstår sammen ved at der skelnes imellem dem.

Ved at erkende denne natur – ved at iagttage hvordan alt opstår og opløses – så bliver det: At undersøge og lære at bevæge – ikke bare en ide om “sig” – men at se at “det hele” forstyrres igennem, hvordan der bevæges? – meget mere nyttigt! … Fremfor at lukke sig om en forestilling om et afgrænset selv, der skal passes på.

Yin/Yang

Hvis du nu tænker, at det virker vanskeligt at forstå. Så tænk på Symbolet. Yin/Yang!
Det illustrer ikke modsætninger eller “poler” og har aldrig gjort det. Det peger på bevægelse eller puls… på kontinuerlig “relateren” – som aldrig bliver til definerbar “relation” .

….

Kom og vær med, i et praksisfællesskab som undersøger dette igennem krop, bevægelse, berøring og fælles undersøgelse