Har tanker om skæbne og Tantra noget med hinanden at gøre? Hvordan kunne vikingerne være så frygtløse i kamp?

Ørlǫg – skæbne på norrønsk

I vores nordiske før-kristlige kultur spiller skæbnen en betydelig rolle. “Ørlǫg” hed det på norrønsk: Den tråd som spindes af Nornerne ved træet Yggdrasil. En tråd, der vil “gå igennem livet” for det enkelte menneske, bliver spundet ved fødslen.
Vi i Norden var overbeviste om, at vores liv formes af såvel fortiden som fremtidens hændelser. At alt er “vævet” sammen. En overbevisning eller indsigt der så livet som noget, der foregår “hinsides tid” : Hverken i tid eller ikke i tid.

Tanker om skæbne har eksisteret i mange kulturer over hele verden. De gamle Grækere kunne diskutere om et menneske kunne påvirke sin skæbne igennem sine handlinger, eller om den var fastlagt og uundgåelig fra fødslen af?

Hvad er det så begrebet “skæbne” peger på? Adskiller det sig fra det, der gerne kaldes for “Karma”?

Karma og Indras Net

I det gamle vediske skrift “Atharva Veda”, berettes om “Indras net”. Det bliver skrevet omkring 1000-1200 år før vores tidsregning,. Indras net udtrykker en metafor på “al tings – sammenhæng” – vel at mærke således at intet ses som “ting”, men som sammenhængende bevægelse.

“Forestil dig et uendeligt stort net, hvor hver eneste knude i maskerne er lavet af den klareste diamant eller blanke perle. Så blank at alle de andre knuder spejles i hver eneste enkelte knude i nettet!”

Hvad sker der, når blot en af disse knuder bevæges?
Så vil bevægelsen fremtræde overalt, hvor nettet er.

Dette net står også “udenfor tid”.

I buddhistisk filosofi spiller Karma en vigtig rolle i betydningen: “Som jeg handler, således er mit liv”. Her tænkes der i, hvad der binder mig (Karma)? Og hvad der der frigør mig fra illusion og lidelse?
Karma peger der på den umiddelbare sammenhæng imellem: Den praksis jeg har, og det liv jeg lever. At leve ses som at handle. At leve bliver at bevæge og bevæges.

En Skæbne som binder?

Hvad, der mest af alt i den forståelse bidrager til Karma, vil være at handle bundet af intellektet i vilje, “rettethed”, af mål og i ambition, hvis funktion netop er at skabe dette “jeg”, som en “nogen” der vil “noget” med “sit liv”.
Erkendes det, at ønsket om kontrol er det, som skaber illusionen om “mig selv”. – Så står det lysende klart:

At når “Selv” fremtræder som illusion, så vil bindingen af dette selv også gøre det.
Til illusionen hører, at vi betinges og dermed bindes i “tid”. I fortid, nutid, fremtid.

I alle tre eksempler tænkes der i “tråde” som spindes eller væves og binder.

At bevæges spontant i overensstemmelse med sin natur

At se, hvordan bindingen skabes, leder til erkendelsen af, at alt bevæges spontant i overensstemmelse med sin natur. Hvilket jo svarer meget godt til metaforen om “Indras net”.

Den praksis, der inviteres til for at få øje på dette, kaldes for “meditation” eller “gom”.
Det betyder: “at være iagttagende opmærksomhed” …

At se, at det som ser, ikke adskiller sig fra det, som ses. At iagttageren, det der iagttages, og iagttagelsen ingen egen eksistens har. De betinger alle hinanden.

Denne praksis kendes fra oldtiden, og har sin rod i nogle af de allerførste Tantras, vi kender til. De er fra før, vi skabte en konflikt imellem os og naturen omkring os. Med den fulgte ambitionen om at være i kontrol.
Nordboerne så måske denne konflikt, og hvor ørkesløst det er, at ville kontrollere livet? De var bevidste om at, det er handlingerne, og hvordan vi handler, der skaber det liv, vi lever… Til evig tid… Eller nærmere: “At det er udenfor tid”.

Frygter jeg, vil det være frygten, der skaber “mig” og dermed også den tidløse evige lidelse i “Hel”…

Lever jeg derimod i erkendelse af angstens illusoriske natur, så er der intet “selv”, som kan dø. Illusioner dør ikke. De findes ikke. Måske var det medvirkende til at de blev til frygtløse krigere? Et menneske der ikke er bange for at dø, er en gruopvækkende modstander i kamp for den, som selv frygter døden.

Interessant nok findes samme tankegang og overbevisninger i indianske kulturer og livsopfattelse.

Cupisofi og elskovskunst