Skam dig! Kender du det udtryk? Bruger du det? Har du hørt det som barn?

Måske benyttes lige netop ordet “skam”ikke så meget mere i tidens opdragelse?

I stedet for „skam dig‟ bruges formuleringer som:


• “Jeg bliver ked af det, når du gør sådan”
• “Det er bare ikke okay!”
• “Tænk lige over hvordan DET ser ud!”
• “Det er ikke sådan vi gør..”
• “Er det virkelig det, du vil signalere?”
• “Sådan gør en stor pige/dreng ikke !”
• “Tag lige og vis respekt!”
• “Det kan du ikke være bekendt!”
• “Det er virkelig ikke pænt af dig!”
• “Synes du at mor/far har fortjent det?

De handler alle om at skabe skyld, uanset at de måske “pakkes” ind i pædagogiske vendinger?

Hensigten er at skabe en “indre stemme” i det barn som hører dem – og senere i den voksne. En „skam dig‟ -stemme der kan bruges til at kontrollere adfærd med og dermed måske undgå social afvigelse.



Samtidig er det utroligt vigtigt at barnet bliver “selvstændig”!


Du skal lære at lave dine hjemmeopgaver SELV. Du belønnes for den SELV-stændige præstation til eksamener. Du skal stå trygt og godt i dig selv.

Barnet skal med andre ord lære at være selv, og samtidig ikke adskille sig fra de andre! … For meget i hvert fald!

„Selv‟ er adskillelse!

„Selv‟ kan imidlertid kun eksistere ved at adskille sig fra “de andre”. Selv vil være “særlig”, og ikke for særlig. Hvis selv gør sig for vigtig i forhold til de andre, så tager de andre afstand til det “selv”. De kan på den måde bruge den adskillelse til at bekræfte deres eget selv med.

Kan du se dilemmaet – Vær dig selv! Sammen med andre! Adskil dig fra dem, og gør som om, at du hører til.

At være et “selv” handler om at være i permanent kontrol” i en verden, der bevæger sig helt grundlæggende uforudsigeligt. 

Ikke være for meget, og ikke for lidt!

Selv skabes for at holde impuls og spontan lyst i ave, og erstatte det med det tilpassede og ordentlige.
„Vær med os, og skil dig ud! På betingelse af, at du ikke afviger for meget!‟

Midlet til at binde os i den kontinuerlige stress og usikkerhed kalder vi for „skam dig‟! – ja i mange forklædninger.

Der er simpelthen noget, “man” ikke gør, hvis du ellers vil være accepteret (bedømt ok) af andre mennesker!

Image og identitet

Vi skelner imellem på den ene side “at pleje vore image”. Det billede andre må se. Og på den anden side: At “kæmpe med vores identitet”. Eller – som det også udtrykkes: “At holde fast i vores identitet”. 

Vi kan “miste den”, hvis den ordens- og menings-skabende fortælling kan være svær at opretholde, når relationer, situationer og kontekster ændrer sig for voldsomt og pludseligt.

Selv er skam… og den permanente kontrol af den!

Intimitet

I samme åndedræt søger vi intim kontakt.

Ingen af os kan på nogen måde leve og eksistere i denne verden alene. Jeg er fuldstændig afhængig af andre. Ikke bare af mennesker, men også af alt det, der kontinuerligt ER nødvendigt for, at jeg lever. Naturen, maden, solen, atmosfæren, tyngdekraften, vandet… etc.



Hvis jeg vil i nær kontakt med mennesker – måske drevet af en seksuel impuls? Så skal jeg opøve en kompetence til at invitere på en sådan måde, at der også opstår impuls i dem til være intim med mig.

Jeg kan i den situation som „selv‟ igen ikke adskille mig for meget. Jeg må “slække på det” for at øge mulighederne for “forbinde mig intimt” med andre mennesker. Et menneske, der opfattes som meget „selvoptaget‟, har ikke mange chancer med at finde en elskovspartner. Med mindre vedkommende har gjort sig til den, som definerer reglerne for, hvornår man er rigtig eller forkert!

Narcissisten eller psykopaten

Den, som definerer sådanne regler, kan også spontant lave dem om. Han/hun står over reglerne. Et menneske der er usikker på sig selv – dvs. er bange for „skam dig‟ – kan søge en alliance med den, som definerer de regler, man kan skamme sig over. Måske i håbet om at finde ly og beskyttelse og gå fri af skammen?
Og nej, det virker ikke! Den som er meget optaget af sig selv, vil tydeliggøre adskillelsen fra den frygtsomme, vel vidende at det, som han/hun mest ønsker sig, er trygheden og accept og ikke at stå alene. Skam dig! siger den med psykopatisk adfærd – „Du kan ikke finde ud af at gøre noget som helst rigtigt!‟ – og vid: Det bliver ALDRIG rigtigt, i mødet med en dommer der lever af at dømme „ude‟

Intimitet og adskillelse

Kan du se, at selvets iboende nødvendighed for at adskille sig, står i modsætning til intimitet med andre mennesker?

Sagt på en anden måde:

Intimitet opstår måske kun, når skammen glemmes!?

Skam virker som betingelse og forbehold.

Skammen er “grænsen”: 
Der går min grænse altså! Hold dig på den anden side af den… Udenfor!

I fuld intimitet smelter alt sammen. Den er hinsides skam – fuldstændig skamløs!

Det må også gælde for det, vi kalder for lyst og kærlighed?
De vil ikke NOGET. De vil “bare”. 

Vi bevæger og bevæges i erkendt kontakt til kærlighed, lyst og frihed, spontant uden for- eller bagtanke.

Begæret adskiller



Selv begærer!

 .. Alt det, som bekræfter selv:
Selv kan adskille sig ved at skabe en fortælling om, at der er noget, det IKKE har, som det gerne vil have!.

Det kan også gøre det ved, at gøre sig bange for “at miste noget, det mener, det har eller kan få”. Noget det ikke vil give afkald på!

I de to bevægelser opstår det, vi kalder for jalousi. Den er også forbundet med skam!

“Hvor kunne du gøre det imod mig!”
“Her troede jeg, at jeg var den eneste, den dejligste, den mest fantastiske – og så skuffer du mig sådan!”

eller:



“Jamen jeg ved godt at alle andre kvinder sikkert er meget mere liderlige og frække end mig, som har født to børn!”
“Selvfølgelig vil du hellere være sammen med sådan en ung lysten kvinde/mand”

“Ja det er klart at du hellere vil være sammen med ham fyren der, imens jeg har slidt og slæbt for at få alt til at hænge sammen”.

“Nå så er han/hun måske bedre til at tilfredsstille dig, end jeg er”?

Alt sammen siges både for at ADSKILLE .. Dvs. få sit “Selv” til at stå tydeligt – og isolere den andens “selv” igennem skam og kontrol. Og muligvis også frygten for adskillelsen

Tiltrækning

Tiltrækningen – altså det som grundliggende betyder “at ophøre med at adskille‟ –
bliver derimod meget tydelig, hvor skammen opløses i mødet.

Det kan føles som en befrielse af orgastisk karakter at møde et menneske, der inviterer til at bevæge sig mere skamløst med hinanden:

At udforske noget af det, som måske har været “forbudt”, “skamfuldt”, “forkert”, “for meget”, “for intimt” .. og som bryder med den identitet, vi måske med stor møje, spænding og anstrengelse har holdt fast i.

Det meget seksuelt ophidsende i den forbindelse, ser jeg som: Den “umiddelbart sansede befrielse for skammens bånd” ved pludseligt kreativt at kunne undersøge og lege med det ukendte, gensidigt villede og mulige?
Børn elsker at lege med noget „der er forbudt!‟

Hvad siger du? Skam dig!

Har vi først erfaret og favnet det. Og sanset hvor lystent det er, så bliver det nærmest umuligt at fortælle om det i den kreds af mennesker, hvor vi ellers har vores daglige gang!

I den sammenhæng er vores identitet jo den ordentlighed, vi mødes i med hinanden! 
Den skam vi deler.

Bente, Poul og Børge

Hvis “Nabo-Børge” en dag kommer ind til en kop kaffe og fortæller parret – “Bente-og-Poul-i-nummer- 7” :
Om den vilde weekend på kursus, hvor han var intimt sammen med 5 nøgne kvinder. Så skabes der nok med sikkerhed problemer!

…….

Imens Børge fortæller, holder Bente nøje øje med Pouls reaktioner!

Når Børge er gået igen, vil Bente måske spørge Poul: “Om han også kunne få lyst til sådan noget griseri!”? 

Så svarer Poul, som han spørges: “Nej da, hvordan får du DEN ide!” ..

Skammen skal nok få alt til at forblive, som det er.

….. Og Børge vil muligvis ikke blive inviteret mere!

At smelte sammen

Når vi måske har levet sammen i mange år, kan der opstå en intimitet, der minder om “at smelte sammen”. Det kan betyde, at vi nærmest intet holder tilbage eller skjuler for den anden af intim karakter.

Det er meget interessant at iagttage! 
Ofte følges det med, at begæret også forsvinder. Der er ikke „noget at få‟, og heller ikke en forventning om at kunne miste. 

Der skal et „selv‟ til at tiltrækkes af et andet „selv‟.
Et “VI” .. tiltrækker ikke „hinanden‟. Det er det allerede!

Er vi et „super selv‟?

Og hvad er så et “Vi”?
Ja af sin natur bare et andet “selv” – en anden fortælling end den om “selv”, der absolut ikke kan eksistere uden at adskille sig fra “de andre”.

“Vi er kun intime med hinanden. Det er vi da enige om ikke Bente?”

“Jo Poul” svarer Bente – og forsøger at glemme synet af naboens voksne søn med nøgen overkrop, ved poolen.

“Et VI” kræver helt vildt megen kontrol og skam!

Ser du Porno Poul?

En sommerdag hvor Poul og Børge sidder i haven over en øl, spørger Børge: “Ser du porno Poul!?” ..

“Øh.. du er godt nok direkte .. Jo imellem os , det gør jeg. Du ved Bente og jeg har jo været sammen længe!”

“Ved Bente at du gør det?” 


“Nej sgu da, det vil gøre hende ked af det! Jeg sniger mig til det nogle aftner, når hun er gået tidligt i seng”

“Hvad ser du så?”.. griner Børge.

“Hold da kæft.. det fortæller jeg ikke dig!” .. rødmer Poul.


Vil du sammen med interesserede, åbne, nysgerrige mennesker, være med til at undersøge sådan nogle spændende emner? Både i kropslig konkret praksis – og igennem spændende dialogisk undersøgelse. Uden at det må nogen måde bliver til en „diskussionsklub‟.

Så vær med på en prøvegang på Mahamudrainstitut. Vi har løbende optag.