Kender du til den pludselige følelse af skammen og blufærdigheden ved at blive overrasket midt i, at du er optaget af at lege og kæle med din krop og dit sind?

En følelse der nærmest virker som et chok og impulsivt skaber panik!
Den er noget af det mest ubehagelige, jeg kender!

På et mikrosekund inviteres jeg til af føle mig forkert og måske endda “unaturlig”? Hvilket i sig selv er SÅ absurd, da skammen er udviklet til at være et af de vigtigste kulturelle magtmidler overhovedet!

Skammen skal skabe angst

Skammen skal skabe angst!
Angst for at blive udelukket for fællesskabet.
Angst for at føle sig “forkert”.

Med angst følger ønsket om at skabe kontrol.

Det meget mærkelige for mig i denne henseende er, at jeg opfatter mig som meget åben, klar og frimodig i forhold til seksualitet og elskov. Det gælder både i tanke og praksis. Og alligevel kan denne skamfølelse opstå, hvis jeg overraskes?

Måske genkender du også det? 

Det kan få mig til at forebygge, at det kan ske. Jeg bliver vagtsom og spænder både krop og sind op.

Hvordan lærte jeg at internalisere skammen?

Nu har jeg det med at undersøge alt muligt. Også hvordan jeg skaber forskellige følelser, og hvordan de bevæger mig?

Lad mig komme med et bud på, hvordan jeg har lært (i nogle situationer) at skamme mig over min glæde og lyst ved min sanselige seksuelle krop?

Jeg blev opdraget med meget klare normer, værdier og forventninger til at de blev fuldt. Det blev i særdeleshed gjort ved, at jeg som barn adskilte mig fra andre børn igennem påklædning, interesser, “manerer”, præstationer, værdier, omgivelser, holdninger og overbevisninger, tro.. Ja stort set ALT.

Når jeg påpegede over for mine forældre, at jeg på den måde var anderledes end mine jævnaldrende og de fleste andre mennesker, så fik jeg at vide at den måde som jeg/vi gjorde tingene på, havde noget med social status at gøre.

Det var meningen, at jeg skulle stå offentligt synligt i denne kontrast!

Den betød naturligvis, at jeg derigennem også blev isoleret.

Når jeg gjorde oprør ved at søge smutveje, hvor jeg måske på nogle områder, kunne “ligne de andre”, så blev det tydeligt påpeget at det ikke var ønsket eller orden.

Dommen kom prompte: “Du ligner en Lazaron!”, “Sig mig, hvordan er det lige at du opfører dig!?”. “Vil du med det samme gå ind og klæde dig om!” … etc.

Meget ofte med formuleringen: “Det kan godt være, at du ikke kan forstå det nu? Det er for dit eget bedste, og når du bliver stor nok /voksen vil du forstå at være taknemmelig for det”.

Det hele handlede om at få mig til at internalisere følelser af utilstrækkelighed eller forkert-hed i nogle sociale sammenhænge, og til gengæld gøre det lettere at færdes i andre ud i en eller anden tænkt fremtid.

At tilhøre et trygt fællesskab

Det at tilhøre en familie – et trygt fællesskab – er simpelthen noget af det vigtigste for et barn! Desværre er mange familier i deres struktur og omgang med hinanden ikke særligt trygge. Og vi har ikke nogen anden mulighed.

Vi er nødt til så godt som det er muligt at tilpasse os den, for at kunne opretholde en vis form for tryghed og den integritet som er så nødvendig: Mad, tøj, varme, beskyttelse, omsorg .. Også når den kan komme med en “pris”: Familiens sociale kontrol og overvågning.

Opskriften på skammen

Hvis jeg skal samle det til en bizar og meget anvendt opskrift på, hvordan vi kan skabe skam, så der den sådan her ud!

Skab tydelige normer og værdier!

Overvåg og hold øje med afvigelser. Eksponer dem og synliggør den for en bredere gruppe!

Bedøm! … Find måder, hvorpå såvel den “korrekte adfærd” kan bedømmes som ønsket, OG f.eks. sociale grupper, der kan bedømme den, som afvigende.

Skab fortællinger og vis eksempler på såvel den ønskede adfærd og det der skal ses som “uønsket”.

Fremhæv afvigelsen ved at fremme social isolation.

Og endelig:

Internaliser!
Bliv ved med at påpege afvigelser, fejl og utilstrækkeligheder indtil følelsen af skam er integreret i følelser og emotioner.

Elsk uden frygt!

Når jeg sidder her og skriver denne tekst, så sanser jeg vrede bruse op i mig!
Både vrede og sorg!

Hvad er det vi gør ved hinanden!?

….

Som voksen har jeg fundet den helt vidunderlige glæde ved at, invitere mennesker til at mødes og undersøge livet og det levende sammen.

Til at opdage hvordan den umiddelbare spontane lyst, på et sekund kan gøre SÅ stor en forskel på, hvordan vi opfatter ALT!

Tænk at vi mødes og elsker med hinanden, på en sådan måde, at vi intet behøver at frygte!
Ja der ER noget at lære og øve i den henseende!

Og det er virkelig det hele værd!