Der er snart ikke det terapi-koncept, som ikke på en eller anden måde, søges forbundet med “Tantra”? I dag stødte jeg så på “skyggearbejde”. Det er sikkert ikke nyt, at nogen bringer det ind i en kontekst med “tantra” i titlen. Jeg har blot ikke lagt mærke til det.

Ideen om “skygger og skyggearbejde” stammer oprindeligt fra Carl Jung’s analytiske psykologi, hvor “skyggen” refererer til de dele af os selv, som vi, bevidst eller ubevidst, afviser eller ignorerer.

Det kan i følge Jung være egenskaber, impulser, svagheder, ønsker, eller endda styrker, som vi ikke ønsker at anerkende eller integrere i vores selvopfattelse.

Skyggearbejde beskriver så det at identificere, udforske og integrere disse aspekter af os selv, for at opnå en mere “helstøbt og autentisk personlighed”.

“Der er penge i skyggearbejde!”

Hvem vil ikke gerne være- og fremtræde- som mere autentisk?
Eller måske endnu bedre: Hjælpe andre til det?

Vi ser gerne med venlige øjne på mennesker som er gode til at hjælpe. Som OSHO sagde om Mother Theresa. “Hun hjalp virkelig mange indiske børn til at blive gode katolikker!”

Som en kendt mode-psykolog kom til at sige til mig: “Der er penge i skyggearbejde!”. Selvudvikling er et hit, der ikke sådan lige forsvinder.

Saraha og pilemagersken

En af de smukkeste fortællinger, jeg kender, handler om Saraha. Han var søn af en Brahmin, der levede ved kong Mapalas hof i Maharasthra i det nuværende Indien. Den beskriver kort fortalt, hvordan denne unge mand møder en pilemagerske, og igennem hende opdager essensen i bevidsthed og tantra.

Hun viser ham igennem sin praksis, at bevidsthed ikke beror på “form”, men på bevægelse, der skaber illusionen om formen.

Og videre:

– At han ikke “har” eller “er” en bevidsthed, men at hans fremtræden er et udtryk af naturen af det, som er.

– At tanker og følelser, ritualer og riter, ideer om det ene eller det andet, ambitioner f.eks. om f.eks. at opnå “et bevidst, kærligt parforhold”, eller “at lave sit skyggearbejde med sine skygger for at blive mere autentisk…” .. alt sammen er tomt.

Som en fisk i vandet

Du og jeg er, som vi er, gør som vi gør – og bevæges og bevæger af alt, hvad der ellers er, hinsides kontrol. Vi har ikke mere styr på noget som helst, end en fisk der svømmer i floden har det.

Nagarjuna, en central skikkelse i Mahayana-buddhismen, har haft stor og bred indflydelse på senere Tantras. Han er især kendt for sin undersøgelse af tomhed (Sanskrit: Śūnyatā), som udfordrer den iboende eksistens af alle fænomener, inklusivt konceptet af “selvet” (ātman).

Ifølge Nagarjuna har intet fænomen- altså heller ikke det menneskelige selv – en uafhængig, uforanderlig essens. Hvad der er, opstår kontinuerligt i indbyrdes afhængighed.

Dvs. Intet kan siges at have en egen eksistens. Tilbage bliver: At det, som er, bliver til, som der relateres og interageres. Vel at mærke i det øjeblik, det sker! . på ny, og på ny, og på ny…

Rækkevidden af at se det synes uendelig.

Det der ses – ser tilbage

At relatere betyder at iagttage. Det er ikke muligt at iagttage noget uden, at det, som iagttages,“kigger tilbage” på det, som iagttager.

Både det iagttagende og det iagttagede, vil med andre ord pendulere imellem begge. (Kan du genkende den meget brugte metafor om spejlet i Tantra?)

Hvis, du ser på en kvinde, så vil hun se på dig. Også selv om hun ikke med sine øjne kan se, at du ser. For at se hende, må du gøre hende til en del af dig.

Sådan beskriver vi det!

Reelt set har du aldrig nogen sinde før været, som du er med hende i dig lige her og nu. Du vil heller ikke nogensinde kunne “blive det igen“. Hun har heller aldrig været set, som hun ses lige nu, og det vil ikke ske igen ..

Det bør være enkelt st se, hvordan det leder til en indsigt i at “alt er af foranderlig natur”.. “Tilstande findes ikke”. (hvilken befrielse 😉 )

At relatere betyder at bevæge, og bevæges et bevæges alt.

Nagarjunas perspektiv giver en ide om, hvad det vil føre til at forfølge selvudvikling, hvis vi antager at selvets faste kerne er en illusion? … Det bliver en invitation til at binde sig mere ind i fortællinger om dette “selv, og dets mange sider”.

Skyggearbejde: At arbejde med form

En form er bundet af sin form. Tænk lige på hvordan det føles at blive mødt af et menneske som udbryder: “Sådan er du!” og tilføjer … “i øvrigt altid!”.. .. og det er ligemeget hvad du siger. Du ER bare sådan!”

Nu behøver du ikke et andet menneske, for at møde den bemærkning. Du kan tage på skole og lære mange måder, hvorpå du kan skabe fortællinger om, hvordan du er, og hvorfor det er sådan?

Hvis den fortælling, du så skaber med skyggearbejde -underviserens og din egen hjælp, er for ubehagelig? Hvad er så mere nærliggende end at “arbejde med den”? ..

Det er da et godt oplæg til en fast langvarig samarbejdsaftale med terapeuten og eventuelt også med “dit bedre selv”.
Så kan du også svare bekræftende, når nogen spørger dig: “HAR du gjort dit skyggearbejde!” 😳 😃

Hagen er, at jo mere du arbejder med “dem”, jo mere arbejde du har lagt i dem, jo mere værdifulde er de også for dig.. Og jo mere vil du forsvare dem og dit “selv”, hvis du eller andre kommer i tvivl!

Elsk mere! ❤️

Tantra inviterer til at se, at du overhovedet ikke er en fortælling! .. Heldigvis. Du kan derimod meget let bevæges, forføres, irriteres og inviteres af fortællinger. DE bevæger!

Det betyder også at se de fortællinger, du bruger til at legitimere at du gør som du gør, eller vil som du vil… også er de, som skaber bekymringer, lidelse, angst og kontrol.

Just Stop it! …

“Hvordan?”

“Se ud…! Elsk mere! Undersøg hvordan?…