søstjerne tantramassage

SØSTJERNE TANTRAMASSAGE 😳

Hvad i alverden er det mon, som får så mange til at undervise i søstjerne tantramassage?

De fleste kender vel til udtrykket: “Hun lå som en søstjerne”… Brugt til at beskrive, hvordan en passiv kvinde (eller mand) lægger sig hen for enten at “få det overstået” eller “lade sig betjene”?

“Gør noget ved mig”- attituden.. kan jeg også kalde den.

Nogle mænd kan endda finde på at folde hænderne under nakken, så den løftes lidt op, og de dermed “kan følge med i, hvad hun gør “dernede”.

Jeg har virkelig ikke mødt nogen, som synes at det er særligt rart at betjene sådan en søstjerne?

Søstjerne tantramassage

Hvad i alverden er det mon så, som får så mange til at undervise i søstjerne tantramassage?
Ja ok det kaldes det ikke. Det hedder “tantra-behandling” med eller uden yoni/Lingam-massage. Og princippet er i min optik fuldstændigt det samme.

En person som har “lært” at røre ved et andet menneske, tilfredsstiller vedkommendes behov for berøring og “nydelse”. Han/hun “Indfrier kundens krav, behov og forventninger” – som det også hedder på kvalitets-styrings-dansk.

Det må ganske enkelt være opfundet af nogen som ikke bryder sig om kærlig, nær, opmærksom kontakt til andre mennesker? .. Men mener at “nydelse” er noget, der kan leveres som en vare, tjenesteydelse eller en behandling i passende afstand?


“At få en kvinde til…”

Igennem årene har jeg mødt mange mænd, som har været meget optaget af “at give en kvinde en orgasme”. “Kan du også få hende til at sprøjte!”.. kunne det lyde…og videre: “Det er let nok, hvis du kender teknikken”.


Det bygger på præcis samme søstjerne-tantra-filosofi. Der er noget han skal GIVE for at gøre hende tilfreds.
Bagefter kan han så med forventningsfuldt blik søge at få såkaldt “feedback” og høre om “det var godt”? … Hun ved godt, at han tigger om bekræftelse, og siger måske: “Ja det var dejligt!”.. for i det mindste at give noget “den anden vej”.

“Give” en tantramassage – en søstjerne tantramassage

På tantrakurser af forskellig slags kommer disse mænd og kvinder så for at “lære at GIVE tantramassage”. Så kan den ene ubehjælpelige mand efter den anden, øve sig på kvinder, som nok engang i livet lægger sig hen for at “modtage”.

Mænd og kvinder som virkelig aldrig af sig selv ville have rørt så intimt ved hinanden.
… Og lige så snart det kaldes for “behandling”, “terapi” … så er det ok!? “Man” lader jo også en fodterapeut eller læge “røre ved sig” … envejs naturligvis kun!
….

Nu kan det lyde som om jeg finder alt dette forfærdeligt?
Nej det er voksne mennesker, som jeg må anse for at være ved deres fulde fem. De vælger det selv.

Det er bare ikke min kop te!
….

Hvad så?

Ja for mig handler en Tantra om at invitere til en større “leve-kompetence”. Frem for alt at undersøge, hvordan jeg møder og relaterer aktivt med alt andet levende.

Det gælder på alle områder af livet – og altså også elskovslivet.

Den bedste metafor jeg kender på at øve dette, finder jeg i det at mødes og danse sammen.

Hvornår begynder en dans?
Hvornår begynder vi at danse?
Det gør den længe før vi overhovedet har taget fysisk kropskontakt. Den indledes i det øjeblik, vi fornemmer hinanden i rummet?

Jeg ved godt at det er skrækscenariet for mange mænd (især), at skulle danse?
Og det er det, ganske enkelt fordi de ikke har øvet det. De føler sig usikre i forhold til, hvordan de skal bevæge sig, for at en kvinde finder interesse i dem?

Det at relatere handler altså om: “Hvordan vi bevæger os med hinanden i kontakt” – Også i elskov. I konflikter, leg, sjov, stilhed, sorg, glæde, det lette og det svære.

Absolut INTET af det kan vi undersøge ved at “lade hinanden gøre noget ved os”. Det sker kun igennem gensidig aktiv interaktion i en kontekst der inviterer til frit at kunne bevæge sig ind og ud, og passe på sig selv i det.

At danse er som at lege i bevægelse med hinanden. At opdage muligheder for at skabe fælles takt, tempo og rytme.. Eller at det ikke er muligt!


Nej tak til “Søstjerne-behandlings-tantra”.
Ja tak – til at danse sammen … på alle mulige måder.

(Jeg havde ingen søstjernefoto – mågen havde spist den 😉 )

Hvis du vil noget andet så er det her: Praksisfællesskab på Mahamudrainstitut

Eller her: Tantramassage til kvinder

Previous Article
Next Article