Måske kender du også til indimellem at mærke en grundtone af sorg? Den kan måske forveksles med at være trist? Måske udtrykker den noget andet?

Jeg vågner gerne tidligt om morgenen. Her i den kolde tid går jeg så sammen med Gandalf – den store hvide schweiziske Schäfer, som lever sammen med mig – ud til fyret og tænder op. Efter en varm kop kaffe, sætter jeg mig så på puden en stund.

Overalt, hvor jeg bevæger mig hen, følger Gandalf mig opmærksomt. Det er blevet til vores morgenritual.

Her til morgen kom han hen og lagde sig helt tæt ind til mig med sit hoved i mine hænder, imens jeg sad. Det var umådeligt bevægende.

Sådan sad/lå vi så og var. Intet andet.
Jeg vil hellere beskrive det med: “Det var..”

Åbne øjne – at opdage spejlet

Jeg sidder med åbne øjne. Det vil jeg anbefale enhver, som praktiserer meditation.

På den måde bliver det meget enkelt at iagttage, at det, som sindet vil gøre til noget, som er “derude”, – er “derinde”.

Lukker jeg derimod øjnene, vil det samme sind øjeblikkeligt skabe fortællinger, som overhovedet ikke har forbindelse til det, der bevæges lige her, hvor jeg er nu.

At Gandalf her til morgen, lagde sit silkebløde hoved i mine hænder, gjorde det igen så tydeligt for mig, at det som ellers kunne virke som en “forstyrrelse” i meditationen, i virkeligheden er meditationen! …

Der findes ingen “Jesper” der kan adskilles fra alt det, der bevæges “omkring Jesper”. Navnet “Jesper” udtrykker intet andet end en etikette, der sættes på en “form” i et forsøg på at lukke noget om sig selv.

Det, som er, vil jeg beskrive som kontinuerligt bevægende kontekst, – der lige så foranderligt spejles i det spejl, som kaldes for “Jesper”.

Du, som læser, skal muligvis have erfaring med “at sidde på pude, for at kunne følge dette?

Sorg og omsorg

Da jeg rejste mig fra puden, føltes sårbarheden overvældende. Bevidstheden om sårbarhed må være det, som gør, at jeg passer på “os”? – Tager omsorg for det, som er?

At bevæge mig i integritet handler ikke om “mig” – som adskilt fra det derude. Der er ikke noget derinde uden det derude! Integritet peger på medfølelse og kærlighed.

Det er også ud af denne sårbarhed også at den spontane, impulsive bevægelse opstår?

Lever jeg derimod i en ide om at kunne beskytte mig bag en grænse, og kun lukke det -ind eller -ud som passer til mine -ønsker, -forventninger, -håb og -frygt? Så søger jeg sikkerhed i “det, jeg kender”.

Det kendte gives form: “Ja sådan er det!” Det kendte stiller sig i forhold til .. som et for-BE-hold.
Forbeholdet kan blive så tykt som et panser, og inde bag det, vil der være ensomt og frygtsomt.
….

Nogle gange kan jeg forveksle denne sårbarhed med “sorg”.
Som at fornemme en “tone” af sorg… Den er blød, afspændt og sansende.
Sorg kommer af “at sørge for” – at leve i omsorg for…

Det er sårbart at møde mennesker, dyr, det som er – i kærlighed !
Det er sårbart at elske og møde i kærlighed, hvad døden kan berøre.

Det er et eksistensvilkår, at det ligger hinsides kontrol..
Og dette – hinsides kontrol – er det, jeg beskriver som “lyst”.

Kærligst Jesper