Spekulerer jeg for meget? Et spekulativt spørgsmål
Spekulerer jeg for meget? Det spekulerede jeg så over en stund imens jeg lod mine fingre danse på tastaturet og ordene synge på skærmen foran mig.
Du spekulerer for meget!
“Du spekulerer for meget”, skrev en gammel ven til mig den anden dag.
Min umiddelbare tanke var, at det da var et ret spekulativt udsagn 😉
Måske kom han til den konklusion ved at se, at jeg gerne skriver, og gør det næsten hver dag?
I dag er det 4 dage siden, jeg sidst lagde en artikel ud på bloggen. Jeg har holdt en pause. Pauser er gode. Af dem skabes musik og dans. – ja alt, hvad der er.
Jeg nyder at sidde ved den hvide skærm og reflektere. Ofte er jeg inden stødt på et udsagn eller en bemærkning, som forstyrrer og inviterer. Som nu denne med “at jeg spekulerer for meget”.
Vi fortalte historier for hinanden.
Før, det blev almindeligt at skrive og læse, fortalte vi historier for hinanden. Det var et levebrød at rejse rundt og fortælle myter og sagn om guder, trolde og helte. På den måde blev kultur formidlet: Værdier, skikke, dyder og laster.
At læse og skrive er måske endda et overgangsfænomen?
I dag formidles fortællingerne igennem film. Vi fodres med billeder og lyde. “Levende billeder” kalder nogen dem, omend de præsenteres for os af maskiner.
Jeg spekulerer – jeg betragter.
Det hele er et resultat af “at tænke”.
“Spekulari” er den latinske stamme til det danske ord: “Spekulation”. Det betyder: “At betragte”.
På den måde passer det meget godt, at jeg spekulerer. Jeg betragter gerne!
Den bedste måde at gøre det på, er at sanse i min krop, hvordan noget fungerer? Det er det, jeg forstår ved at iagttage.
Jeg erfarer, at det, jeg iagttager, forandrer sig.
Ja ikke alene “det” men også jeg. Det følges ad.
Det er ikke nyt. Det er det, de gamle tantras inviterer til: “Iagttag naturen af det, som er!”
Se det, som er. Se igennem, hvad du mener eller tror, det er!
Det, der ses, kan naturligvis ikke beskrives “sandt”. Fortællingen om en spand, kan ingen hælde vand i. Fortællingen om “mig”, ER ikke mig.
Fortællinger bevæger
Fortællinger bevæger. De inviterer ved at forstyrre, irritere, kilde, lokke, pirre og vække. Mit øre bevæges af lyden, mine øjne af bogstaverne på papir eller skærm. Bevægelsen i mit intellekt spejles simultant i kroppen uden forsinkelse…
“Du er dum!” siger den ene dreng til den anden, og den sidste farer sammen eller op. Han kan undertrykke det, når han har en vis alder. Gøre som om det ikke “rører ham”. Men det gør det… Både at han undertrykker det, og at han hører det.
Alle de tantras, jeg har læst og hørt, er blevet fortalt. De er spekulationer. Nogen har betragtet og beskrevet.
Hvilken gave det er, at de gjorde det!
For mig er det spændende at læse dem. Det er som for en tid at låne et andet menneskes intellekt, og “se som ham eller hende”. Lade sig føre eller lede.
Sker det ubevidst og uopmærksomt kan det FORføre.
Ubevidsthed forstået som: “ikke at have erkendt fortællingens natur”. Uopmærksomt som at fokusere på det, der peges på, uden at se fingeren der peger, og hvordan den gør det – hvor.
Mærkeligt nok er der ingen af disse tantras, der handler om at reklamere? At jeg kalder det mærkeligt skyldes, at jeg møder så meget reklame .. også for tantra. I dem er der ikke megen spekulation. Måske nærmere et forsøg på manipulation? Ja hvad ved jeg? Jeg spekulerer ikke så meget over det. Jeg læser dem sjældent.
“Ud af hovedet og ned i kroppen?”
“Jeg vil så gerne ud af hovedet og ned i kroppen” – hører og læser jeg så ofte. Måske betyder det i virkeligheden bare at “kunne sanse sig” i stedet for at “tænke sig”?
Ingen tænker uden at der sanses. Alt hvad jeg har lært, er sanset.
Ethvert ord jeg hører, sætter mit indre øre i bevægelse. Det er ikke ordet der når min hjerne, det er bevægelse.
Som jeg bevæger mig er jeg. At sanse er at bevæge og bevæges.
Spørgsmålet er, om det er bevidst og erkendt?
Hovedet er meget vigtigt for kroppen, lige så vigtig som hjertet, eller lungerne, leveren, nyrerne, ja selv anus…
Ok Anus er måske lidt vigtigere? Holder det sig fast lukket, vil hovedet snart ikke tænke på andet?
Jeg spekulerer for meget?
“Du spekulerer for meget!”
Måske har det at spekulere fået en så mærkelig klang i et forsøg på at bevare den orden, som nu engang er bestemt, at der skal være? Hvis nogen spekulerer for meget, så forandrer den sig.
Det er simpelthen farligt med mennesker, der spekulerer for meget.
Det er ok, hvis de ser det overfladiske. Sådan rigtig at se – og blive ved med det – uden at ville noget med det. Det er u-ordenligt. Det forstyrrer.
“Lad os nu bare gøre det, vi kender!” Følge reglerne og gøre det, de siger, er det rigtige!
De, der spekulerede, var igennem tiden ofte rebellerne. De stillede spørgsmål ved tro, moral, religion, ideologi, rigtigt og forkert:
“Måske kunne vi også?”. “Hvad nu hvis..?” “Mon det er muligt?” “Skal vi afprøve?”, “Lad os lege at..” … På mange måder som børn gør det.
De spekulerer også meget. Betragter undrende alt, og stiller de spørgsmål, som er upassende, indtil de selv er gjort tilpassede.
De, for hvem det ikke lykkes, får så gerne en diagnose.
Så er der alligevel styr på dem. …Og nogen kan sikre dem en ordentlig “behandling”.
Nu vil jeg betragte leret forme sig på værkstedet, og lade bogstaverne falde til ro. <3
