I de kommende år vil det blive mere og mere almindeligt at tale om Sprogmodeller. De er grundlaget for den voldsomme udvikling i det, som i folkemunde kaldes for “kunstig intelligens”, dvs. måden, hvorpå såkaldte neurale netværk fungerer på.

Disse computer-baserede neurale netværk er enestående muligheder for at iagttage, hvordan vores egen måde at lære og tænke på fungerer. Ja de konstrueres ved at iagttage, hvordan vi iagttager og kommunikerer om verden og det, som er.

På den måde får studiet af dem bl.a. også relevans for dig, som måske interesserer dig for de klassiske Tantras?

Da jeg igennem en årrække underviste studerende i videnskabsteori, introducerede jeg dem til selv at udvikle sprogmodeller for deres fag.

Det: At undersøge stort set hvad som helst ved at udvikle enkle sprogmodeller, hjalp dem ikke bare i forbindelse med at skulle op til eksamen, men til overhovedet at lære, forstå og erkende væsentlige og nye sammenhænge.

Det kunne handle om at skabe sprog for design, konstruktion, form, forretningsudvikling, intimitet, integritet, strategi, markedsføring, etc..”

Hvad menes der med “et sprog”?

I begyndelsen af videnskabsteoriforløbet havde de svært ved at forstå, hvad jeg mente med at “skabe et sprog”?

Et sprog opfatter vi som en måde at kommunikere på igennem ord, skrift og tale. Dets funktion er at “forbinde” mennesker på en sådan måde, at de bevæger sig som noget, der virker “samlet”.

Hvis du er tysk, samles du med andre tyskere igennem det tyske sprog. Det indeholder ikke bare ord og symboler. Det peger også ned i kultur, historie, vaner, skikke, traditioner, påklædning, mad, tro, overbevisninger, tone, udtale, fagter og gestik, dialekter, omgangsformer og et utal af andre kendetegn, som tilsammen skaber “det at være tysk”.

Variationerne i det at være Tysk, er i princippet uendeligt store. Det “tyske sprog”, adskiller tydeligt det at være Tysk fra f.eks. det at være Dansk eller Fransk.

Både danskere, tyskere og franske kan samles omkring det er være “mennesker”. På samme måde som i eksemplet med at være Tysk, vil jeg også kunne pege på et fælles “sprog” som gør at “mennesker” som sådan forbinder sig med hinanden og samlet adskiller sig fra f.eks. “insekter”

At adskille igennem måder der kommunikeres på

“Sprogmodeller” er studiet,af hvordan vores tale- og skrift-sprog opstår, udvikles og fungerer på. Måske spejler det et universelt princip, som går igen i alt levende?

Ikke bare set som kommunikation men som, hvordan Naturen både adskiller sig i forskellige strukturer og måder at organisere sig på, og samler sig til noget, der virker afgrænset?

Afgrænsningen opretholdes igennem forskellige måder at kommunikere og skelne på – altså i kraft af bevægelse.

Se bare hvor lidt der skal til for at vi kan skelne imellem en fra Vestjylland og en fra København. Det ligger måske bare i nogle små forskelle i ord, ordstillinger, og udtale?

At tage en sjov hat på til et formelt middagsselskab, kan voldsomt adskille og afgrænse. Og findes den grænse reelt? NEJ!… vi kan ikke se den, passere den, rykke på den .. eller noget der ligner det.
Vi kan bevæge os anderledes og i samme mikrosekund er alt forandret.

Med forskellige “sprog” dvs. måder at kommunikere- og forbinde elementer på, kan noget meget komplekst opstå . Ofte endda på baggrund af nogle relativt enkle principper?

Lad mig komme med nogle eksempler på “sprog”..

De fleste kender til betegnelsen DNA. DNA er opbygget af grundenheder, deoxyribonukleotider (ofte blot kaldet nukleotider), der som perler på en snor er koblet sammen i ofte meget lange kæder. Nukleotiderne består af en sukkerdel, deoxyribose, hvortil der er bundet en fosfatgruppe og en kvælstofholdig cyklisk base. De fire baser i DNA er adenin (forkortet A), cytosin (C), guanin (G) og thymin (T).

Ved hjælp af disse 4 grundelementer, som forbinder sig med hinanden efter nogle enkle principper, skabes store molekyler som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.

DNA og RNA er nukleinsyrer, som sammen med proteiner, lipider og komplekse kulhydrater udgør de fire store typer makromolekyler, der er essentielle for alle kendte former for liv.

Kan du se, at dette DNA også kan betragtes som en sprogmodel?

I princippet på samme måde som at 24 bogstaver i vores latinske alfabet, ved at blive kombineret efter forskellige principper og “regler” – det vi kalder for “grammatik“ – kan sammensættes til ikke bare uendelige fortællinger og budskaber, men også udgøre grundlaget for at mennesker opdeler sig i forskellige grupper, stammer og lande?

Det, som nogle mennesker kalder for “grænser”, består ikke af andet end forskellige måder at kommunikere på. Uanset om disse så kaldes for “personlige grænser” eller “Landegrænser”.

Jesper og Lise: samme sprogmodeller – trænet forskelligt

Men hov.. Jesper og Lise, og Per eller Poul er vel adskilte fra hinanden?
Ja sådan ser det ud.

Lise og Jesper holder sammen på sig selv igennem to forskellige måder at kommunikere på.

Ultimativt består både Lise og Jesper af de samme grundstoffer eller af stjernestøv. De sammensættes i molekyler, som også ligner hinanden hos begge to. Deres DNA er kombineret forskelligt.

Lise og Jesper lærer undervejs i livet noget forskelligt. Det gør, at de kommunikerer og adskiller sig forskelligt fra andre mennesker.

Når Jesper dør, så forsvinder intet! Det, som har været der fra universets begyndelse, opløses såmænd bare igen. At dø udtrykker i denne beskrivelse, at kommunikationen som “Jesper” ophører… Metaforisk at: “Samtaler” på ethvert niveau i den krop og det sind bliver stille. Alt det som holdt sammen på- og kaldte- sig “Jesper”.

Tilbage er så kun de samtaler om Jesper, som andre mennesker evt. mødes i? Der lever noget af “ham” så videre. Ikke som “Jesper”, men som “mindet om Jesper”.

“Nogle gange, når jeg vågner om morgenen, så kan jeg få den fornemmelse, at han er her endnu” . Det fortæller et af de mennesker, som følte sig nær med Jesper, måske?

“Jeg kan stadig høre hans latter”… lyder det.

Både Jesper og “mindet om Jesper” til en del af den måde, som vedkommende holder sammen på sig selv på.

At holde sammen på sig selv, ved at adskille sig fra…

Denne afgrænsede kommunikation er forbundet med måden, vi kommunikerer om andre mennesker på.

Det endda uanset om vi tænker eller fortæller, at vi godt kan lide dem! Eller finder det vigtigt at adskille os fra dem igennem de tanker og fortællinger, vi gentager om dem!

Er det vigtigt for et menneske at adskille sig meget fra en bestemt person, som det føler sig såret af? Så vil det gentage fortællingen om det, som skete. Det vil blive til en af måderne samme menneske opretholder sin eksistens og identitet på.

Mindet om en far eller mor kan sådan blive definerende for, hvordan vi afgrænser os, så længe vi lever.

Hvordan mon det så fungerer at tale om- og tænke meget ofte og intenst på sine “traumer”?

Får du en fornemmelse af, hvad der kan gøre det vanvittigt interessant at beskæftige sig indgående med “sprogmodeller”?

Dvs. Hvordan de konstrueres/skabes/fødes, lever, og bringes til ophør?

Sprogmodeller og forudsigelighed.

Et er at kende symboler, betydninger, regler, udtale, kultur? Alt det som vi kan føje til det at skabe et sprog på. Noget andet er at lære at tale det og anvende det i praktisk kommunikation.

Lise henvender sig til mig, holdende sin ene hånd i den anden hånd. Med et bestemt udtryk i sit ansigt spørger hun: “Uh Jesper, vil du ikke lige hjælpe mig?”,

Så vil mit intellekt på en mikrosekund komme med bud på, hvad denne hjælp mon handler om? Med al sandsynlighed, er Lise kommet til skade med sin hånd!
Det opfatter jeg ikke bare i kraft af de ord, som Lise siger. Jeg opfatter den samlede kontekst.

Denne evne til at forudsige begivenheder i en samlet kontekst – er helt afgørende for at kunne tale et sprog.

At tale forståeligt dansk indeholder nogle grammatiske regler, og bogstavsammenstillinger, som er ret bundne. De fungerer som en relativ træg og stabil organisering af det, som er “forståeligt” at sige/skrive på dansk.

Meningen derimod opstår igennem kontekst.
Den skabes ved at skabe en masse mulige sammenhænge.
Vægte mange mulige betydninger af det, som siges eller læses. Og endeligt at vælge en af dem, som respons. Et egentligt bevidst valg er det ikke. Det sker spontant og impulsivt som et øjeblikkeligt – måske nyttigt – bud?

Når, jeg lærer at bruge et sprog, så vil jeg i begyndelsen opleve mange afvigelser på mine “gæt”. Hver gang, jeg belønnes ved at nogen synes at “forstå mig”, så bekræfter det min evne til at gætte rigtigt. Jeg skal forstås for at bevare integritet i en gruppe/et system, der holder sig samlet igennem forståelig kommunikation.

På den måde justerer mit intellekt løbende på baggrund af et hav af indtryk, jeg opfatter.

Belønning og straf i træning af sprogmodeller

Min hukommelse arbejder med.
Det, som vedkommende, jeg kommunikerer med, mente sidste gang i en lignende situation, vægtes som meget sandsynligt og forudsigeligt.

På helt samme måde virker de computerbaserede matematiske sprogmodeller. De lærer ved at spejle sig i de input, de fodres med. Frem for alt af “belønning” eller “straf”, hvis de ikke svarer på en måde, så det er forståeligt eller ønsket.

Du og jeg orienterer os altså igennem vores sprogmodeller under indflydelse af belønning og straf.
Vi lærer ved at iagttage og forudsige- eller “vurdere sandsynligheden” for en bestemt respons.

Det er afvigelserne, variationer og overraskelser i forhold til det, vi forudså, som ikke viste sig nyttigt, der skaber læring. Hvis vi vel at mærke korrigerer og ikke opgiver at komme med nye bud indtil belønningen indtræffer.

Det kan naturligvis føles meget anstrengende og ubehageligt for et menneske, som helst ikke vil føle sig “forkert”. Så meget at vedkommende måske søger at reducere antallet af forstyrrelser?

Opsøge kontekster som kan forudsiges?

Det kan han/hun gøre ved at opsøge kontekster, hvor det meste kan forudsiges på forhånd. Grupper af mennesker, med faste religiøse eller politiske forestillinger vil støtte hinanden i at føle sig rigtige. Samtidig vil illusionen om at være afgrænsede og anderledes end andre mennesker også blive meget tydelig.

Et menneske, som alternativt har lært, at det at afvige, er forudsætningen for overhovedet at lære noget? Vil se det som en mulighed for at undersøge på ny. Han/hun vil have meget lettere ved at udvide erkendelse og lære nyt.

Frem for alt vil manglende frygt for at afvige, gøre det muligt stadigt hurtigere at tilpasse sig ændringer i omgivelserne. Sådanne ændringer bliver spontant til en ny mulighed for at undersøge og lære. Vedkommende belønnes på den måde igennem kontinuerligt at lære, at lære nyt..

Altid en begynder

Jeg anerkender, at jeg aldrig vil komme til at forstå eller kende noget, som det virkelig er. Det, jeg ser, ikke er “det” men blot: – Som det, der iagttages, spejles og kommunikeres i “mig”. Altså som sprogmodellen er trænet til, vil jeg altid være en “begynder”.

Små børn kan forundres over alt. De er undersøgende i deres natur. Det ophører, når det forventes af dem, at de skal levere “rigtige svar”, frem for at afprøve nye muligheder.

Det legende og kunsten søger kreativt nye muligheder.
Den kreative stiller dem ved siden af hinanden som forskellige udtryk.

I en sådan undersøgende praksis handler det hverken om at afvige eller passe ind, men om at se forskellig nytte..

Og så kan vi undersøge: Hvad vil det sige… at noget tillægges nytte? 😉
Selv for undersøgelse af nytte, ville jeg kunne anvende principperne fra sprogmodeller.

Er du til noget andet end at “booste dit parforhold?”

• Hvis du er til at undersøge mere end: “Sådan booster du dit sexliv” eller “93 nye måder at kysse på?”
• Hvis du kan se, HVOR nyttigt det kan være at undersøge naturen af vores sind og krop?
• Hvis du også ser, at opmærksom bevidsthed om, hvordan vi kommunikerer, er fuldstændigt afgørende for, hvor godt vi lever?

Og frem for alt:

• Hvis du ser, at måden sindet lærer på, er igennem kroppens bevægelse i mødet med andre..

SÅ er vores undersøgende fællesskab på Mahamudrainstitut måske noget for dig ?
Du kan også bare møde os på den hyggelige sommercamp i sidste uge af Juli

…..