Der er nok ikke mange sammenhænge, hvor der tales mere om “sunde grænser” end i vestlige Tantra-kredse? Stor set alle kurser om Tantra slår på hvor vigtigt det er, at havde sunde grænser?

Er det så også det?

De Franskmændene byggede sunde grænser

Da Franskmændene efter 1. verdenskrig ville sikre sig mod ´Tyskland, byggede de den såkaldte “Maginot-linje”. Et kolossalt og langstrakt fæstningsanlæg, der strakte sig mange kilometer langs den fælles grænse, og var udstyret med datidens nyeste teknologi indenfor artilleri og maskinkanoner.

Historien viser, at det var fuldstændigt uden betydning. Tyskerne kørte i deres såkaldte “Blitz-krieg” ganske enkelt udenom.

Tantra har sin rod fra før Landbrugets indførelse

Tantra har med al sandsynlighed sin rod i kulturer, der eksisterede før landbrugets udbredelse. Kilden til “meditation”: At øve sig opmærksomt på at se, det som er, i stedet for at se sin forestilling om, hvad der bør være – går tilbage til en spirituel “natur” praksis.

Udtryk af den samme Ånd

I tusinder af år så mennesker sig som et med naturen omkring sig. Træer, dyr, urter, floder og bjerge, var forskellige udtryk af den samme Ånd. Dyrene omkring os var som “brødre” i ånden.

Vi antog deres navne, og lærte af dem igennem nøje iagttagelse. Vi var fuldstændigt afhængige af det vi kunne samle og jage, og kvitterede med respekt og taknemmelighed.

Grupper på måske max. 150 individer vandrede fra sted til sted efter årstiderne, og mødte meget sjældent artsfæller. Vi var få og dyrene mange. Mangfoldigheden har været overvældende.

I det liv var evnen til at iagttage, have skarpe sanser og kunne bevæge sig ubesværet og adræt en livsnødvendighed.

Naturen som kvindelig

De fleste forskere er enige om, at datidens mennesker brugte meget lidt af dagen på at samle mad. Den var ganske enkelt så rigeligt tilgængelig. Resten af tiden har de leget, elsket, sovet, badet, lavet tøj, hytter og værktøj, slappet af og taget sig af børnene og hinanden.

I den kultur udvikledes en spiritualitet, som ærer denne altfavnende universelle Ånd.
En kvindelig Ånd – den skabende og ødelæggende kraft i et.

At leve med og ikke imod

Mennesker, der lever forbundet med naturen og omgivelserne på den måde, forstår, at man må leve med den… Den er uforudsigelig, spontan og impulsiv.

Denne måde at leve på gik til grunde med landbrugets indførelse. Samtidig ses, at den oprindelige spiritualitet erstattes af de første sammenhængende religioner.

Det, som skete, handler om grænser.

De satte sunde grænser for kvinden!

Der var nogen, som satte hegn op! De tog ejerskab til jord for at betvinge natur. De gik fra at bevæge sig med til at kæmpe imod naturen med det klare mål at skabe udbytte for sig og sin familie.

I virkeligheden betød denne udvikling dårligere levevilkår for alle. Ringere kost og meget mere arbejde.
Med dyrkningen af jorden fulgte behovet for arbejdskraft. Dvs. ejerskab og kontrol over kvindens livmoder. Det er Patriarkatets fundament.

Fra at have tilbedt den universelle kvindelige ånd, udviklede ideologien og religionen sig til at tro på en vred og dominerende “Herre”.

Kvinden blev set som “lavet af et stykke af manden” med det ene formål at skaffe ham børn. Hun blev sidestillet med hans øvrige “ejendom”… og derfor hegnet ind bag “sunde grænser.”.

Det kvindelige som grænseløst

De patriarkalske religioner er fyldt med sådanne sunde grænser. Den anden grundlov i Verden: Hammurabi´s lov (1792 før v. tidsregning) – handler stort set kun om ejendomsret og straffen for at overtræde nogens grænser. At, den blev skrevet, tyder på at disse grænser og ejendomsprincipper også dengang førte til mange stridigheder og konflikter?

Overalt i de samme religioner ses det kvindelige som “grænseløst”. Netop det legitimerer, at hun skal spærres inde bag netop nogle sunde grænser.

Har kvinder fortrængt mødrenes indsigt?

Hver eneste gang jeg ser, at kvinder taler om vigtigheden af at have “sunde grænser” i Tantra-sammenhænge, rammes jeg både af forundring og medfølelse.

Har de simpelthen fortrængt den dybe forbindelse til den grænseløse natur, som deres mødre i Oldtiden blev så respekteret for?

Noget kan tyde på det?

At passe på sig selv? – Med sunde grænser?

“Vi skal kunne passe på os selv!” … Lyder det. Især når det handler om en Tantra, hvor mennesker er nøgne og intime sammen.

Og jeg kan ikke være mere enig!

Det handler om “At kunne passe på sig selv – af sig selv”

..og det kan man ikke ved at opretholde illusionen om sunde grænser.

Som, de første agerbrugere opdagede det, indebærer det at afgrænse sig fra naturen omkring sig en evig kamp og konflikt. Flyvende frø kender ingen sunde grænser. Ulve springer over hegnet og tager de tamme får, som ikke kan løbe væk på grund af grænsen.

Jeg og du er Natur

Jeg og du er den natur, vi forsøger at afgrænse os fra. Det er budskabet i en Tantra.

Grænsen betyder “at gå imod”.. Se bare, hvad det har ført til af ødelæggelser overalt i verden?
Mennesker, der lever mod naturen og i sine forestillinger om “sunde grænser”, rydder og sprøjter natur ihjel for at skaffe udbytte og ejendom.

Alle diktatoriske og patriarkalske styreformer hylder disse grænser. Alle nationalistiske bevægelser gør det. …

Den afspændte impulsive og spontane bevægelighed

En Tantra inviterer til at genopdage den afspændte, impulsive, spontane, bevægelighed, der ikke gør handlen til et spørgsmål om at vælge, men til umiddelbart at sanse sig og at handle uden forsinkelse og den konflikt, som valget uvilkårligt fører til.

En Tantra inviterer til at se, at naturen derude og naturen derinde, er den samme natur!

Så længe kvinder dyrker sunde grænser, vil de være fanget bag dem.

Så længe denne patriarkalske fortælling om “sunde grænser” dyrkes af kvinder over hele verden, lige så længe vil de være fanget bag dem.

Der kan de så sidde og se på grænseoverskridende mænd og ærgre sig over dem eller forsøge at få kontrol.

De få, som opdager at disse grænser er ren illusion, og i den indsigt øver sig på at genfinde den spontane handlen – får bevidst kontakt til en kvindelighed, hvis kraft overgår enhver forestilling.

En Tantra: At se, sanse og bevæges hinsides sine forestillinger.

Det er det, en tantra peger på: At se, sanse og bevæges hinsides sine forestillinger, i opmærksom kontakt til det, som er.

Det, som er – hinsides enhver beskrivelse og dermed betingelse – kalder vi også for “kærlighed” eller “lyst”.

Hvis, du vil undersøge det sammen med os , så kom og vær med!

Cupisofi og elskovskunst