Systemteori og praksis- online
Vil du være med i et praksis-fællesskab om systemteori og praksis online
Systemteori og kybernetik repræsenterer uden sammenligning et af de mest banebrydende paradigmeskift inden for videnskab og erkendelsesteori i de sidste 100 år.
Centralt i systemteorien er:
At eksistens IKKE kan siges at have en fast form, men alene opstår, virker og bevæger sig relationelt.
At det, som er, ikke er “ting”, men bevægelse. Ikke som “den ene bevægelse” og “den anden bevægelse,” men som en altomfattende, uadskillelig bevægelse, hvor alt bevæger alt.
Ud af denne erkendelse udvikles der til stadighed nye, kraftfulde måder at iagttage og kommunikere på, der bryder med de gamle paradigmer.
Det er både på godt og ondt.
Udviklingen af computerteknologi, Internettet, sociale medier og nu også de store sproglige modeller – fejlagtigt kaldet “kunstig intelligens” (da de ikke er det mindste intelligente) – skaber ændringer i vores kulturer og samfund hurtigere end nogensinde før. Samtidig vokser erkendelsen af, hvor sårbar vores klodes økologi er, og hvor afgørende det er at handle ansvarligt og medfølende.
Frem for alt giver indsigten i, hvordan vores sind og kroppe interagerer med hinanden og alt andet, enorme muligheder for at påvirke og bevæge mennesker – ofte på måder, de ikke selv opdager.
En sådan indsigt giver magt.
Og magt bruges meget forskelligt.
Medfølelse
Underholdningsindustrien præsenterede det i science-fiction-eventyret Star Wars, hvor indsigt i “The Force” både kan anvendes til destruktion og ødelæggelse og til at understøtte livets mangfoldighed.
Den, der forstår, hvordan livet bevæges og lever, udstyres med enorme kræfter.
For mig må det at lære og træne mennesker i denne indsigt nødvendigvis forbindes med “kunsten at elske.”
Uden medfølelse bliver denne evne destruktiv.
Det er også baggrunden for, at jeg, efter mange år med formidling og træning i systemisk praksis, for 15 år siden virkeliggjorde visionen om at skabe et institut for “kunsten at elske og relatere” i praksis.
Et levende, vekslende fællesskab, hvor vi undersøger, lærer, udvikler og øver os i at elske – og i at elske med hinanden.
Systemteori og praksis online – et praksis-fællesskab
Jeg ved, at det for mange kan være svært at forestille sig at udforske systemisk tænkning og filosofi i en kontekst, hvor vi også mødes fysisk – måske i berøring eller elskov.
Det er heller ikke et “must” for mig
Derfor inviterer jeg interesserede til at være en del af et online-fællesskab, som jeg vil facilitere og være vært for. Vi mødes 4 timer hver 14. dag via Zoom eller Teams, i alt ca. 25 gange om året.
Hver gang vil jeg præsentere og udfolde elementer fra den systemiske tænkning. Samtidig vil vi sammen foreslå konkrete temaer fra ”De liv, vi lever” og undersøge, hvordan perspektiver og handlemuligheder radikalt kan ændre sig gennem systemisk praksis og iagttagelse.
Vi kan også undersøge, hvordan vi manipuleres såvel på vores arbejdspladser, som i fritiden. Vi kan se på om vedtagne bærende strukturer i vores samfund, som f.eks “familien” virkelig er ideelle modeller for at leve sammen på måder, hvor det er let at opretholde vores integritet?
Mange års erfaring
Jeg har undervist i denne systemiske praksis i mere end 35 år, både i Danmark og internationalt. Den har bevæget og forandret menneskers personlige liv og professionelle virke – hvad enten det har været inden for ledelse, terapi, undervisning, salg, sundhed, kreative, kommunikerende, undervisende fag eller i andre relationer.
Pris og forløb for deltagelse i systemteori og praksis online
Prisen for deltagelse er 700 kr. om måneden ekskl. moms (800 kr. inkl. moms).
Hvis du sammenligner med, hvad en enkelt terapi- eller coaching-session koster, eller hvad uddannelses-kurser normalt koster, så vil du opdage, hvor meget du gavn du kan have at deltage i et undersøgende fællesskab som dette.
Det handler ikke om “vores problemer,” men om at ændre, hvordan vi iagttager og forstår det, vi kan have bøvlet med i årevis. Det skaber ganske enkelt nye perspektiver på alt!
Hvis fællesskabet får impuls til at supplere med fysiske seminarer, er jeg åben for det.
Den første gang er en prøvegang uden beregning. Derefter kan du beslutte om du vil fortsætte.
Jeg glæder mig til at skabe et fælles rum for refleksion og bevægelse sammen.
Vi begynder først i 2025.
Skriv en mail til mig, hvis du vil med på en prøvegang i januar:
Jesperhejl(at)me.com .. erstat “(at) med @ når du skriver adressen i dit mailprogram.