Hvad er tantra for dig? Det spørgsmål hører jeg ind imellem blive stillet. Det svar, som følger, siger intet om Tantra, og måske meget om den person, der svarer?

Kan “Virkeligheden” deles op i “din” virkelighed og “min” virkelighed?
I så fald kan den ene “virkelighed” vel være “lige så god som den anden?”

Med regelmæssige mellemrum hører jeg den form for relativisme brugt om “Tantra”.

“Hvad er Tantra for dig?”

Svaret på det begynder gerne med et: “Ja tantra for mig er… og så følger en historie…om “mig og min tantra..”

Hvad handler den fortælling om?
Om Tantra ? Eller om personen, der fortæller om sig og sin opfattelse af noget?

(Spørgsmålet kunne også lyde: “Hvad er Yoga for dig?” eller: -musik, skiløb, keramik, kunst, et træ, Solen, etc… )

Hvis, jeg møder et menneske, og stiller spørgsmålet: “Hvad er kærlighed for dig?”
Handler svaret så om, hvad “kærlighed er?” .. Eller om “hvordan det menneske beskriver sig i forhold til spørgsmålet om kærlighed?

Vil beskrivelsen af denne “kærlighed” VÆRE kærlighed?

Når dette er interessant – især i forhold til Tantra – er det med baggrund i, at det netop er det, “en tantra” inviterer til at se: … At en beskrivelse af hvad som helst, ikke kan være det, som “virkeligt” er

Hvis, jeg og du vil erkende det, som er, så må det altså ske “hinsides beskrivelse”?
Tantraen fungerer som en invitation til at få øje på at det, vi kalder for “vores virkelighed”, blot er at drømme om denne “virkelighed”: En illusion, hallucination, et fatamorgana, eventyr eller mareridt?

I en Tantra spørges der:
“Er det det muligt at erkende det, som er, SOM det er? … Eller vil det, der erkendes i forsøget på det, blot være en illusion om “mig”?

“Hvad er tantra for dig?”
Det spørgsmål lyder som om den, der inviteres til en fest, afgør hvordan festen skal være, og hvad den handler om?

Kroppen som redskab til…?

“Tantra handler om at bruge sin krop som et redskab til….”

… Hørte jeg for nyligt en sige.

For at bruge et værktøj, må jeg have adskilt mig fra det?
Hvem bruger så denne redskabs-krop?

Hvem eller Hvad gør den stakkels krop til et “middel” til at opnå noget andet, end det, som er? Hvad skal opnå det og dermed betinges af denne ambition?

“Tantra for dig, er det at få kontakt til virkeligheden”?

Du og jeg kan ikke tabe kontakt til virkeligheden .. Hop op i luften og du falder ned igen. Virkeligheden er det, du og jeg ER.

Giver det mening at spørge: “Hvad er Tyngdekraften for dig?” … Kan vi diskutere med det, vi kalder for tyngdekraften?

Hop ud fra 10 meters højde og erfar det!
Det er ikke relativt – Ikke “din eller min virkelighed”.
NOGET sker! …

“Den” – (tyngdekraften) – gør, som den gør, uanset hvordan vi beskriver den?

Vi drømmer om denne virkelighed og forveksler drømmen med det, som er!

Kan jeg erkende, at jeg drømmer, imens det sker?
Vil det (eller den), som erkender, AT der drømmes – være i drømmen, eller vågen fra den?

Jeg skriver her ikke bare om den drøm, der lister sig ind under søvnen, men om enhver tanke og fortælling der betinger det, der tænkes og fortælles om!

Er det et vilkår?
Buddha Siddharta Gautama kaldte det lidelse … i sine Tantras.

At bevæge sig drømmende rundt og orientere sig efter “et billede af virkeligheden”, bliver som at gå ud i et befærdet lyskryds med næsen nede i Google Maps. Det vil føre til, at nogen slår sig!

“Tantra for dig, er det at være naturlig?”..

Du er natur – og naturlig!
Lad være med at vaske dig i nogle dage, og duft så naturen fra dine armhuler!
Den nærmest vælter ud af dig!
Helt uden anstrengelse endda …

Ja i grunden kommer den slet ikke fra “dig” men fra millioner af bakterier, der lever godt af din ellers lugtløse sved..

“At se naturen af det, som er”, betyder ikke noget andet end det…

At stille tolkninger imellem os

Det er OGSÅ naturen af sindet, AT det tolker, som det har lært at gøre det.

Hvis jeg skriver “Bøv” – vil nogen sikkert spørge: “Hvad mener du med det? Hvad betyder det?”
Jeg svarer så: “Bøv”..

“Kærlighed” siger jeg.
“Hvad betyder det?”
“Kærlighed”..

Jamen det må da betyde MERE…?
Der er ikke mere..

“Du er tavs!?”
(…..)
“Er der noget?”

Tavsheden kan ikke bare få lov til at være tavshed..
Den må betyde noget andet?

Opdager vi overhovedet det, som er, hvis vi mere eller mindre kontinuerligt vil tolke på de betydninger, vi tillægger det hinanden gør og siger?

“Tantra for dig, er det at komme mere ned i kroppen og leve i nuet?”

Mennesker er nede i kroppen. Alt lever lige her og nu.

Stik dig med en nål i låret, og du skal se, hvor meget nede i kroppen du er, lige nu!
Det er bare ikke så fedt, hvis du hellere vil drømme sig op i skyerne.. eller ind på Instagram.

Hvis, du virkelig skal på toilettet, så er du så meget både i kroppen og i dine tanker og ideer til, hvordan du finder et sted at forrette det du, skal lige nu.

Prøv at kontrollere det, og mærk lidelsen buldre!

En invitation til “ingenting”?

Bliver en Tantra så bare en til: En invitation til “Ingenting” …
Er der slet ikke noget at gøre?
Næh!

Tilopa skriver: “Forbliv ubundet og naturlig uden nogen form for anstrengelse..”

Hold op med “at ville gøre..” … Lad det gøre, som gøres.
Erkend dig, som spejlet af- eller i- det, der er!

Skriver jeg: “Vær spontan!” .. Vil det være ret skørt og paradoksalt.
Det spontane kan ikke forlanges eller kræves.
Spontanitet vil være det, som er, når al stræben efter at “være” eller gøre noget “særligt” ophører af-sig-selv.

Den er som Puls… Impuls.. Bevægelse, som bevæger bevægelse.
Det levende danser sin dans .. i sine uendelige og stadigt forskellige udtryk.

Vil du være med i et spændende og sanseligt undersøgelses- og udviklings-fællesskab ?