Hvad får mig til at insistere på “Tantra med teori og praksis” – og ikke kun praksis?

Det gør jeg, på den baggrund: 



At vi for at handle ansvarligt må såvel forstå som se: Hvad og hvordan vi bevæger hinanden og hvad der ellers er, når vi gør det.

Det er ikke er nok for en læge, som er specialiseret i at operere hjerter, at være god til det! Hun må også kunne se og forstå, hvordan det, hun siger, fortæller og gør – før, under og efter operationen bevæger ALT. Ikke bare for det menneske, hvis hjerte hun opererer, den øvrige fysiologi etc. men også for de myriader af sammenhænge, det menneske relaterer i.

Når vi praktiserer Tantra, bevæger vi hinanden emotionelt langt ud over det, som sker i det øjeblik vi mødes. Det er på ingen måde ligegyldigt, hvordan vi gør det, og om vi har øje for hvordan-, og hvad det kan bevæge i hinanden?

HVAD ER SÅ EN GOD TEORI?

En god teori, vil jeg beskrive som en kompetent beskrivelse, der gør det muligt for os at forudsige konsekvenser af vores handlinger, og/eller indstille os på at handle, inden noget kan være for sent?


Teorier bliver til nyttige værktøjer, der gør det muligt for os skabe klarhed og at handle med øje for mange sammenhænge, vi uden teorien ikke fik øje på.




At undersøge naturen af det, som er

En Tantra inviterer grundliggende til at undersøge: “Naturen af det, som er”.

• Hvad vil det sige at være menneske?
• Adskiller vi os fundamentalt fra andet levende?
• Hvad sker der, når vi fødes og dør?
• Hvordan lever vi, sådan at vi ikke ødelægger grundlaget for at vi kan leve?
• Hvad vil det sige at elske og vise medfølelse?
• Hvad gør det overhovedet vigtigt?
• Hvordan ved vi, at vi har erkendt noget?
• Hvad er der overhovedet at erkende?
• Har vi en egen eksistens, eller er vi en konsekvens af, at noget bevæger sig?
• Hvordan kan vi leve sammen?
• Hvordan finder vi ud af at handle mere kompetente i forskellige sammenhænge?
• Hvordan lever vi godt sammen?
• Hvad vil det sige at tænke, føle, sanse, og bevæge?
• Kan vi overhovedet se det, som er – som det er, eller er det vi ser illusioner eller det vi er blevet overbeviste om, at det må være?
• Hvordan bevæger alt sig?

Jeg kan fortsætte listen.

Sådanne spørgsmål har mennesker stillet, siden de kunne tænke.

Der har grundliggende været to forskellige måder at møde dem på:

Igennem magt og kontrol?

• Tro og dogmer, der fastholdes igennem- og som autoritet.

• Al praksis tjener til at fastholde den gældende tro.

• Troen gøres til grundlaget for at fastholde praksis, orden og magt

Igennem kreativ opmærksom undersøgelse?

• En praksis med opmærksom iagttagende undersøgelse, hvor vi søger at udelukke, at vi ser det, vi ønsker at se.

• Al praksis tjener til at udvide vores erkendelse af det vi IKKE ved. Herunder at stille spørgsmål til al tro.

• Praksis bliver til det, som kontinuerligt skaber nye måder at organisere, handle og undersøge på.
• Praksis og teori dvs. de formulerede forudsætninger og antagelser om sammenhænge den bygger på, skaber gennemsigtighed og åben dialog, hvor ingen kan tage patent på en “sandhed” men må både begrunde- og vise: Hvordan og hvornår, den må opgives igen.

Tantra med teori, praksis – eller begge dele?

Det, vi kalder for “Tantra” har historisk set overvejende taget afsæt i den kreative iagttagende undersøgelse.

Det er også baggrunden for at såkaldte “tantrikere”, der ikke ville underkaste sig autoritet og dogmatisk tro, har været forfulgte af de, som søgte både magten og den deraf fastlagte orden.

“Jeg behøver ingen tantra med teori” .. Siger hun

Og fortsætter: 
 Det er nok at jeg er nærværende og intuitivt tilstede.

Den og lignende sætninger, møder jeg regelmæssigt – ikke mindst når talen falder på, “tantra” eller alternative behandlinger.

Måske suppleres det med 

“Jamen det virker jo! – Mennesker er glade og tilfredse med det, jeg gør!”

Det kan jo være ganske fint?
Min opgave – hvis jeg overhovedet har nogen – er ikke at forhindre nogen i at blive tilfredse eller at gøre, hvad de gør.

Jeg kunne spørge:

Hvad virker?
Hvad sker der også, som du IKKE ser?
Ser du det, som sker, eller det du gerne vil bekræftes af?

Naturen af at tro?

Jeg har en overgang i mit liv været optaget af at undersøge tro, og “naturen af at tro”.
Undervejs fik jeg øje på, hvordan magt skabes, legitimeres og opretholdes igennem faste autoriserede overbevisninger, hvor skepsis og tvivl ses som uønsket og farlig for den eksisterende orden.

Tantra er som praksis uordentlig. Det er kreative iagttagende undersøgelser. De kan stille spørgsmål ved alt – og afprøve mange muligheder for at undersøge det meste i praksis og teori.

Hvordan kan praksis modvirke tro?

Når praksis og teori integreres, skabes et miljø, hvor alt undersøges: Hvilke konsekvenser har denne praksis? Hvordan kan vi forstå det teoretisk? Hvordan relaterer det til vores liv i øvrigt?
Her er der ikke plads til “fordi det bare er sådan” eller “det føles rigtigt,” som ofte er kendetegnende for tro.

En praksis, der er gennemsigtig i sin hensigt og metode, inviterer deltagere til selv at reflektere og tage medansvar. Tro, derimod, har en tendens til at overdrage ansvaret til en ekstern autoritet – en lærer, et system eller en guddommelig idé. Tænk bare på en meget kendt forfatter til bøger om mænd, der har taget sig navnet “Deida”! Det navn henviser til “den guddommelige”. … Til en mand der i mange kredse ses som en autoritet!

Tro er ofte præget af infleksibilitet og modstand mod at indrømme fejl. Hvis nogen stiller spørgsmål ved det nyttige i dele eller sider af troen, mødes de øjeblikkeligt med overbærenhed, forsvar eller angreb. Tvivl opfattes som en trussel.

Tvivl er ønsket i Tantra med teori

I en metapraksis, hvor praksis og teori gensidigt supplerer hinanden, bliver fejl og afvigelser set som muligheder for at lære og undersøge. Tvivl er ønsket!

Moderne spiritualitet kan være forførende, fordi den ofte tilbyder simple forklaringer eller mytologiske narrativer, der appellerer til længsel efter mening.

Når Tantra praksis og Tantra med teori bevidst kobles, fjernes behovet for at pakke ting ind i mystik. – Fokus erstattes af opmærksomhed. Vi flyttes fra myterne til at iagttage, hvad der faktisk sker, og hvordan?

Tro og religiøsitet trives gerne i hierarkier, hvor autoriteter får magt.

For mig at se må Tantra som undersøgende praksis lægge vægt på dialog, kritisk refleksion og fælles undersøgelse. Det opløser behovet for en alvidende autoritet.

Tantra inviterer til “frihed”… Det betyder at vi må turde iagttage, hvad det er, som kan fastholde os? Og opdage hvornår og hvordan vi evt. blot skaber nye bindinger?

……

Hvis jeg spørger dig: Om du finder det vigtigt, at du er fri?
Er du så klar over, hvad det er, jeg spørger dig om?

Og så kunne vi sammen undersøge, hvad det ord “Frihed” så peger på?

Er det frihed til at gøre f.eks. “som man vil?”

Eller kan “frihed” netop ikke være “frihed til noget..?”
Er “frihed”: At se, at det “selv”, som vi har fået pålagt os at pleje, afgrænse og værne om, ikke findes?
Er frihed: At opdage at vi er noget, som sker – og ikke en “ting”, en “nogen” eller “noget der skal levere” ?

Hvilken spændende undersøgelse !