Tantra og erkendelse

Tantra inviterer til at slippe alle koncepter, og enhver tro på moral, norm eller form, som noget der kan være sandt.

Regler kan være nyttige og ikke sande

Det kan være nyttigt at bruge sådanne regler i kommunikationen med hinanden, præcis som vi deler en fælles forståelse for sproget og grammetikken. At du lige i dette øjeblik kan læse denne tekst er et eksempel på en sådan nytte? Og det betyder ikke, at disse regler på nogen måde er “sande”? De kan ses som en praktisk hjælp, så længe vi mener at kunne udtrykke det, vi ønsker, og i modsat fald kan vi ændre sprog eller form.

Intet koncept

Den “tantriske” invitation vil på forunderlig måde gribe sig selv i “halen” på en sådan måde, at der altså heller ikke kan findes et “koncept” for tantra, der er “sandt”. En tantra vil fungere som en invitation til læseren eller lytteren til at erfare noget, der ligger “hinsides erfaring”, hvilket vil sige, at det, der erfares, ikke kan forstås igennem nogen verbal konstruktion. Det beror på den enkle antagelse, at en beskrivelse af en hest aldrig bliver til det, som ordet “hest” peger på, uanset hvor megen umage, der gøres med fortællingen.

At transcendere  – og ikke at transformere

Tantra handler således heller ikke i at forandre noget eller nogen igennem stadigt nye erfaringer, oplevelser og øvelser men om at “transcendere” erfaring.

At lytte?

At lytte til en tantra kræver ikke et intellektuelt “fokus”.
Det er nødvendigt at lytte – både til de de ord, der skrives eller siges – og samtidig at iagttage, hvad der foregår i sig selv, imens der lyttes. I det øjeblik der tolkes eller fortolkes, kan der ikke længere lyttes.

At lytte peger på at være opmærksomt nærværende, hvor der ikke sker en sammenligning med det, der tidligere er erfaret, læst, hørt, eller i øvrigt kan huskes. En sådan sammenligning, hvor det, der sker i intellektet udtrykkes med spørgsmålet: “Hvordan passer det nu med det, som jeg allerede ved…” – fungerer som at aflede: Det leder væk fra opmærksomhed og ind i egen begrænsning og dermed fravær af kontakt til frihed.

Betyder den rene lytten ikke at høre efter uden at søge et svar? Uden at yde modstand eller opstille forbehold, uden at vægte for eller imod? Iagttageren forsvinder og den rene iagttagen er tilbage?

Når Tantra diskuteres

Når “tantra” vil diskuteres igennem argumentation eller med afsæt i moral, “viden” og en bestemt forståelse af, hvad der er rimeligt, rigtigt eller forkert – vil det, der ses, blot være en projektion af de diskuterende.

Som hvis Peter siger til Søren: “Søren du er dum!” … Det gør på vel ingen måde Søren “dum”? Og udtrykker alene noget om den Peter, som siger det, og hvorledes han omfavner sin verden. Det “dumme” er ikke i Søren, men i Peter selv.