Er der en forbindelse imellem Tantra og ord? “Du skriver mange ord som sikkert giver mening.. men” skrev en til mig i en kommentar. Som så ofte inviterede det mig til at reflektere. Her om Tantra og ord – med ord.. 😉

Ord som kommunikations-middel

Opfindelsen af ord eller måske nærmere evolutionens udvikling af ord som kommunikationsmiddel, har været afgørende for dannelsen af menneskets intellekt.

Det vi kalder for “ord” er helt basalt lyde skabt med luft og formet af stemmelæber, tunge, svælg, næsehulen og læberne. Ord udtrykker bevægelse.
Uden en hørelse fungerer ord meget dårligt.

Øret opfatter bevægelse i luft i sine meget fintfølende knogler og membraner. Ved at genkende de lyde, som ens egen bevægelse med stemmen kan frembringe, og samtidig koble dem til helt bestemte sansede sammenhænge og situationer, kan vi skabe “betydning”.

Ord bevæger

Al læring imellem mennesker fungerer på den måde. Vi kommunikerer – dvs “gør noget fælles”. Vi inviterer til at sanse noget, som ligner..

Det er meget fascinerende for mig at læring – om den sker igennem ord eller direkte i fysisk kropslig kontakt – har det “at sanse” – og måden “jeg KAN sanse på” som grundlag.

Det, som er lysende klart, er, at lyden – dvs ordet for “en Elgko” ikke selv ER en elgko! De mennesker, som vil lære af hinanden, må begge have en vis sanset erfaring med en “Elgko” for at kunne skabe MENING eller betydning ved at sige eller høre lyden (bevægelserne).

Et tegnsprog fungerer principielt akkurat som det talte sprog. Her må bevægelsen så aflæses visuelt. Tegnsprog kan formidles med fagter og bestemte bevægelser med arme, mund, øjne og mimik – eller igennem skrifttegn, der inviterer øjnene alene til at bevæge sig og intellektet til at skelne imellem sort og hvidt i forskellige mønstre.

Tantra og ord?

Hvad har det med “Tantra” af gøre?
Ret meget!

“En Tantra” formidles med ord. Enten som en overlevering/fortælling direkte fra et menneske til et andet, eller som en tekst, der kan læses.

De gamle Tantras var med al sandsynlighed hemmelige eller “esoteriske”. De blev holdt indenfor en snæver kreds. Det gjorde de på den baggrund, at viden og lærdom i alle samfund og kulturer blev set som magt. At tilegne sig kundskab og indsigt i naturens forunderlige sammenhænge, kaldte på både angst, forestillinger, og en handleevne og -kraft.

En magthaver måtte simpelthen kontrollere viden og indsigt, hvis han/hun ville bevare magten. Historien viser det stadig den dag i dag, at det første som totalitære herskere og religiøse ledere gør, er at “sætte sig på viden”.

De ønsker at styre og kontrollere de fortællinger der skaber kultur og samfundets orden.

Tantra er her ingen undtagelse. Hvilken trussel er det ikke imod en orden, der er defineret som “sand” at formidle et budskab om, at den ikke KAN være sand!?
At, grimassen, betydiningen, meningen af ordet “ELGKO”, ikke ER en elgko!

At “Herskeren” ikke ER hersker, men blot kalder sig sådan..
Ja det har kostet mange mennesker hovederne at komme med det udsagn.

Tantra og ord: At erkende naturen af dem?

Hvis ikke ord kan være sande som andet end netop “ord”, og vi uanset det forhold tænker, kommunikerer, samtaler, formidler, styrer og koordinerer med disse ord… så VIL det blive ret centralt at erkende deres “natur”? ..Med mindre vi fortsat vil være bundne af dem?

Det er en Tantras hovedbudskab: “At invitere til frihed…” .. At se det som er, igennem alle ordene, betydningerne og meningerne. Hinsides bedømmelse … vel vidende at al tænkning fungerer som tolkning, kategorisering og forsøg på at konstruere orden, for den, som tænker?

En tantra inviterer til at se, at den “mening og betydning” jeg giver såvel “mig”, som “det der ikke er mig” .. alt sammen fungerer FOR at skabe MIG som en “nogen” eller et “noget”.

Ja! Helt grundliggende for at opretholde illusionen om afstand og afgrænsning, fra det, som er..

Naturen er ustyrlig

At det ikke lykkes særligt godt, vidner vores oplevelse af lidelse om. Uanset hvor mange forklaringer og historier jeg skaber for at vedligeholde illusionen om at være i “kontrol” , må jeg erkende at “naturen” er ustyrlig.

Naturen, set som alt, hvad der er. Inkl. det jeg illusorisk afgrænser som “mig”..
Jeg skal blot i god tro spise noget mad, der har en bakterieflora, som er uforenelig med de bakterier, der ellers lever i “mig”, for at opleve HVOR ustyrligt og ubehageligt det kan arte sig.

Menneskers kontinuerlige forsøg på at kontrollere og styre sig selv og hinanden er en lang lidelseshistorie. Som om et sandkorn på stranden kan kontrollere havet og vindens bevægelse?

Et udtryk af det, som er..

En Tantra inviterer til at se, at det lille sandkorn ER udtryk af såvel havet som vinden – og alt hvad der er.

For den som kan se det – altså ikke bare forstå det, men erkende det som natur – er det i bogstaveligste forstand “mind-blowing”.

Tænk lige over hvor mange kræfter det tager, at ville forblive i kontrol i noget, som absolut ikke lader sig kontrollere?

Forestil dig så, at det komiske i at en mikroskopisk sandkorn vil kontrollere havet og vinden, der har skabt det, forvandler sig til fuldstændig anerkendelse af den frihed, der ligger i at være bevægeligt sand på stranden… Bare blive rundere og rundere og rundere når vinden og vandet og alle de andre sandkorn (og hvad der ellers er) bevæger…?!

Jamen jeg er jo ikke et sandkorn! Jeg er jo et menneske .. ville nogen sikkert indvende? Og til vedkommende skal der så måske en anden invitation – med eller uden ord – til?

Kritik, Tantra og ord

En Tantra vil invitere til at iagttage Naturen meget nøje og opmærksomt. Til at undres og forundres. Den vil ofte blive opfattet som “meget kritisk” overfor bestemte tankekonstruktioner, som er blevet gjort “sande”..

Læs Zhouangzi og se hvilken sjov og kritik forfatteren gør med den “langørede” Confucius

I forundring vil jeg f.eks. ofte spørge: (Hvis jeg altså ikke bare forundres uden at gøre det i ord! 😉 )

Mon noget andet kunne være muligt?
Kan det mon beskrives på en anden måde?

Vel vidende at beskrivelserne blot er metaforer, allegorier og analogier der måske kan invitere til at forundre sig sammen?

I en Tantra er sindet og intellektet ikke en forhindring.
Forhindringerne eller bindingerne i forhold til at erkende friheden, beror på at sindets natur ikke iagttages. Naturligvis kan sindet ikke iagttage sig selv… Til det er et spejl nødvendigt.
Det spejl – inviterer en tantra til at se – er Naturen!

• “SE, at det, jeg mener, at jeg skaber som “Jesper”, alt sammen er Naturen, der spejles i mit intellekt”.
• DEN “orden”, jeg finder vigtig, udtrykker den måde, jeg “ordner mig selv på”.
• Den er ikke andet end “støv” på spejlet. En måde hvorpå “jeg vil skabe verden omkring mig i mit hallucinerede billede”?
• SE, om det er muligt at se igennem den?
• SE at tankerne kommer og går, lige så ustyrlige og spontane som regndråber, der falder på jorden.
• Også de er udtryk af Naturen…De bevæger og bevæges, og der ER ikke “nogen”. som bevæger dem.
• De skaber illusionen om denne “nogen”.. SOM “noget” der er adskilt fra alt det andet.

Det en Tantra inviterer til bl.a. igennem ord, er at sprænge illusionen om afgrænsning.

Den afgrænsning der bl.a. skabes ved at tale om “mine behov”, “mine grænser”, “min alder, krop, ordblindhed, vægt, særegenhed, dygtighed eller hvilke utallige andre etiketter jeg ville hæfte på mig?”

Hvis du vil være med, og også finder det vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi holder vores intellekt og krop bevægelige, gerne vil lære i et åbent undersøgende fællesskab, som indimellem også udfordrer måden vi tænker og danner mening på? .. Så er vores fællesskab omkring cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?