Jeg vil beskrive Tantra som en ramme for undersøgelse af bevidsthed. Altså vender jeg naturligt tilbage til at tale og skrive om bevidsthed.

Hvad mener vi med “bevidsthed”

Indledningsvis kan det måske være nyttigt at definere, hvad det er vi mener med ordet “bevidsthed”. Bevidsthed ses gerne som en tilstand af at være opmærksom eller have en oplevelse af- og om- verden. Jeg kan måske indsnævre det til to hovedaspekter:

Den subjektive oplevelse, som jeg vil kalde for en fænomenologisk bevidsthed eller Qualia: Hvad det er “lige” at opleve noget?

… Og så: Evnen til at rapportere og informere om kroppens tilstande og omgivelser, hvilket handler om kognition og refleksion over måden, der interageres på indadtil og udadtil.

I den forbindelse vil jeg bemærke, at vi ikke kan interagere indadtil uden også at interagere udadtil og vice versa.

Buddhistisk Tantra som ramme

Som, jeg mange gange har nævnt, så tilbyder de klassiske buddhistiske tantras en ramme for at erkende, hvad bevidsthed er eller ikke er. Centralt i denne filosofi og praksis er at få øje på, at bevidsthed ikke kan have en egen eksistens, men opstår i dialog og interaktion. Altså: “Imellem”.

Hvad er imellem? …
Intet!

Den gennemgående praksis hertil kaldes for Gom eller meditation. Særlig i Zen Buddhisme bringes meditation ind i alt, hvad vi gør. Det vil sige som: En aktiv iagttagende og opmærksom måde at relatere på.

Meget fascinerende minder det meget om det, som moderne videnskabelig bevidstheds-forskning også kommer frem til.

Gensidig opståen

Der er to grundlæggende principper, som efter min opfattelse nødvendigvis må høre til at undersøge tantra, også i en moderne kontekst. Den ene kaldes for “gensidig opståen”. Det andet beskrives som “Anatta” eller Ikke-selv”:

Princippet om gensidig opståen foreslår, at alle fænomener opstår systemisk.

I systemisk tænkning er konceptet om “gensidig opståen” forankret i iagttagelsen af, at ingen elementer, fænomener eller såkaldte “helheder” eksisterer uafhængigt af hinanden.

Hvert element eller fænomen ses som en del af et større netværk af relationer og bevægelser, og forstyrres kontinuerligt af alle interaktioner i det iagttagede og iagttagende system.

Det betyder, at:

• Hvad vi betragter som en “helhed”, i sig selv er en del af større sammenhænge (interaktioner), og at denne helhed samtidig er sammensat af dele (underliggende systemer), der alle interagerer med og definerer hinanden i princippet i uendeligt mange niveauer og variationer.
  
• Vi må i stedet for at isolere i dele iagttage de relationer og dynamiske interaktioner, der foregår “imellem”. Det er igennem disse måder at relatere på, at systemers egenskaber og adfærd opstår, erkendes og beskrives.

Systemisk praksis og tantra som en ramme

Systemisk tænkning fremhæver, at processerne inden for et levende system er dynamiske og gensidigt afhængige. Ændringer i en del af systemet vil afføde ændringer alle (!) andre steder, og fører til det, vi beskriver som “kontinuerlige spontane feedback- og feedforward-løkker “ der bevæger, forandrer og tipasser det iagttagede og -iagttagende system – og alt omkring sig.
Feedback-løkker spiller en central rolle i, hvordan vi (bevidsthed?) reflekterer over os selv og den omkringliggende verden.

Feedback-sløjfer

Gennem feedback-sløjfer bliver du og jeg i stand til at lære af vores erfaringer, justere vores adfærd baseret på tidligere handlingers oplevede konsekvenser, og at opretholde eller ændre vores interne interaktioner. Det omfatter alt fra selvregulering, at justere vores adfærd ud fra på sociale tilbagemeldinger og spejling, til selvrefleksion og evnen til at regulere følelser og deres udtryk.

Feedforward-løkker

Feedforward-løkker repræsenterer evnen til at forudse og planlægge baseret på forudgående viden og forventninger.

De gør det muligt at forestille sig variationer af fremtidige scenarier, træffe beslutninger baseret på forventede udfald, og tilpasse adfærden inden de indtræffer. De er også i spil, når vi har behov for at simulere eller forestille os andres tanker og følelser. Det sidste er selvsagt afgørende for empati og al social interaktion.

Et vigtigt aspekt af systemisk tænkning er erkendelsen af, at systemer eksisterer inden i andre systemer. Dette skaber en kompleksitet, hvor forskellige niveauer af systemer (subsystemer, systemer, og supersystemer) er indbyrdes forbundne og påvirker hinanden.

Tantra som ramme for aktivt engagement og dynamisk udveksling

Anvendt på sociale interaktioner antyder det bl.a, at bevidsthed opstår i et møde med aktivt engagement og dynamisk udveksling. Bevidsthed ses med andre ord ikke som en isoleret, individuel tilstand, men et udtryk af relationel dynamik.

Denne opfattelse understøttes af, hvad der i Buddhistisk Tantrisk praksis kaldes for “Anatta” eller Ikke-selv”: At der ikke eksisterer et fast, uforanderligt “jeg”, og at følelsen af “at have en lille mand/kvinde inde i hovedet”, der afgrænser og styrer det hele, er illusorisk.

Et møde med aktivt gensidigt engagement gør det muligt undersøge og erkende dette ikke-selv.

Dvs. et møde, hvor deltagerne ikke er fastlåste i en isoleret, selvcentreret tilstand med faste roller om f.eks. at give og modtage, men møder hinanden i gensidig interagerende bevægelse.

Eksempler på den praksis kan være at elske, at danse, kæmpe, samtale, at ordne sin have, lave mad,… og frem for alt at bevæge sig medfølende, nænsomt og opmærksomt iagttagende i naturen omkring os.

Misforstået tilknytning til et isoleret afgrænset selv

I modsætning hertil kan en passiv, ikke-aktivt-relaterende holdning afspejle en misforstået tilknytning til “selvet”. Den kan forstærke opfattelsen af et isoleret, selv-opretholdende og -hævdende “selv” og i den grad lukke for at erkende bevidsthedens dynamiske og relationelle natur.

Når jeg siger “At jeg først erkender, når jeg kan gøre det” , så peger jeg også på, at bevidsthed ikke er en statisk tilstand, men optræder som kontinuerlig bevægelse og forandring baseret på mine handlinger, interaktioner og refleksioner – i mødet/møderne med det som er.

I det perspektiv inviterer jeg også til at se bevidsthed som “en lærende, undersøgende og tilpassende bevægelse”..

Tantra som en ramme for at lære

Kan du se, hvordan det: At vi lærer godt ved aktivt at bevæge os med et menneske, vi selv tillægger evnen til at lære os noget, som vi respekterer og kan lide. .. Et menneske vi har lyst til at undersøge noget sammen med. ….. Passer på alt det ovenstående!?

Og: at vi lærer umådeligt dårligt, ved passivt lyttende at sidde som tilhørere til en forelæsning, fra et menneske, vi ingen personlig kropslig interaktion har med?

Findes bevidsthed så?

De store spørgsmål jeg så også må stille lyder:

Findes bevidsthed?
Kan det “findes nogen steder”?
Er bevidsthed “noget”?
Kan man have/få MERE bevidsthed?
Kan vi have en “høj- eller lav- bevidsthed”?

Nej…. Hvis det “bevidsthed” (måske) beskriver en egenskab i al interaktion i universet (?) så kan vi ikke pege og sige: “der er det!”.. Så ville “det” allerede være “noget andet”..

Hvad betyder det så at “udvide bevidstheden til frihed”?
Det peger på at erkende illusionen om adskillelse.

At du og jeg er det, som er, uden egen-eksistens.
Den erkendelse opstår i gensidig interaktion…Uden at ville “noget” med det.

Elsk! … til der ikke længere er to eller flere som elsker.
Der elskes!..