Skal jeg søge en tantramassage som et møde eller en behandling ?

Dette spørgsmål vil uvilkårligt dukke op for den, der prøver at navigere i de mange tilbud der findes.
Måske handler et svar ikke så meget om, “hvad man vil opnå”, men nærmere om overhovedet at være klar på, hvilken ramme der er om en tantramassage som et møde eller en behandling?

“Min” Lyst

Jeg hører ganske ofte mennesker tale om “sin lyst” f.eks. som i: “MIN lyst er at….”
Det kunne forlede mig til at se “lyst” som noget, der er isoleret I mig selv?

Ser jeg nærmere efter, optræder kontakt til lyst i mødet med noget andet. 

Jeg kan være i naturen, og “forsvinde” i den opmærksomme sansning af alt det, der bevæges. Jeg “bjergtages” – opløses – og grænsen imellem “jeg”, der iagttager, og det, som iagttages, ophører med at være der.

Den erfaring – som næppe kan kaldes for “en erfaring”, idet der ikke er “nogen”, der kan erfare den længere – vil jeg også give navnet: Meditation.

Den betinges ikke af noget, kan ikke forlanges eller tilstræbes og slet ikke gøres til genstand for ambition og forsøg på at kontrollere. Den opstår af sig selv, hvor al insisteren på at “holde sig udenfor” det, der sker, ophører.

Den er “historie-løs” . Historien vil komme bagefter som en fortælling om erfaringen.

Lyst og Kærlighed

Kontakten til dette – dvs. opløsningen af adskillelse, vil jeg kalde for “lyst” eller “kærlighed”.

En erkendelse, der ligger ud over, hvad intellektet kan skabe, af at bevægelse i “mig” er bevægelse “derude” og omvendt. Det, der er, ER bevægelse. Der bevæges og jeg bevæges med. Det er bevægende.

Et andet ord jeg kunne knytte dertil som beskriver, vil være “medfølelse”: Intet af det, “jeg” gør, forbliver i eller hos mig.
Alt, hvad “jeg” gør, bevæger alt omkring mig.

I dette ligger frihed og samtidig også ansvar. An-svare – som i “at svare an”  eller an-erkende.

Udtrykket: “Vær mod andre, som du ønsker at andre skal være mod dig”, der typisk skrives som en moralsk opfordring, bliver i stedet til et udsagn, der beskriver sammenhængen i hele universet.

Præcis som forståelsen af ordet “Karma”, kan oversættes til: “Som der handles, således er (lever) livet”.

En Mahamudra tantramassage

En Mahamudra tantramassage, som vi kalder vores møder med mennesker, hvor vi går på opdagelse i sanselighed, lyst, hengivelse, kontakt, respekt og kærlighed, fungerer som en invitation ind i den erkendelse.

Hvor jeg mødes med et menneske i åbenhed for at undersøge meditation eller “lyst”, kan det IKKE ske i en “professionel distance”.

Kontakt – når der intet er imellem

Når noget er i “kontakt” betyder det, at “der ingenting er imellem”. Det er ikke længere delt.

I Elskovsmødet, hvor vi netop ikke mødes for at bruge hinanden til noget – som megen sex og seksualitet typisk handler om – men hvor vi åbner os for hengivelse og kærlighed, vil denne kontakt opstå, hvis vi giver lov.

Dette “ingenting” sker IMELLEM os.

Der er noget, der forsvinder….  Forbeholdet er væk.

Lyst er i rummet som bevægelse, der ikke kan tæmmes ind i en “form”, og øjeblikkelig vil dø i det øjeblik der stilles et krav eller opstår en forventning om “noget bestemt”.

For den kontrollerede bliver alene forestillingen om at opgive kontrollen, angstfyldt. Kontrollen er der som et middel mod angst. Den udtrykker angst.

I opmærksomhed holder historierne op med at være sande

Den eneste måde jeg kender, der kan give en invitation til at slippe den, er at blive opmærksomt sansende og iagttagende uden den mindste analyse. I denne opmærksomhed ophører de historier, som skaber angsten og kontrollen, af sig selv at blive set som sande. Ikke forstået som intellektuel gymnastik, men som når en helt ny bevægelseskompetence opstår.

Berøring skaber naturlig længsel

Når jeg berøres f.eks. i en tantramassage, og inviteres til at sanse i hele min krop uden undtagelse, skabes helt naturligt en “længsel” efter at lade sig opløse. En bevægelse henimod at forene mig med det, som er. At blive favnet og omsluttet. Som at smelte sammen i og med universet i mødet med den anden.

Den naturlige impuls i de fleste af os, når et menneske, vi har tillid til, omfavner os på en måde, der inviterer, vil være at møde det.

En impuls der ganske vist kan være undertrykt igennem års selvisolation og angst, og som alligevel vil ligge lysvågen under mange lag af beskyttelse.

Forsvaret er skabt, ved igen og igen at have mødt mennesker, der var dobbelte i deres budskab. De har signaleret: Kom.. Kom.. og samtidig ved at betinge denne invitation  – skabt afstand.

Som farmor der siger til sit barnebarn;: “Kom hen til farmor min lille skat”..for i sidste øjeblik at stoppe bevægelsen lige inden barnet møder favnen, ved at gribe hende i to fingre og sige “uhhh men du skal lige gå ud og vaske dine hænder først!”

Eller ægtemanden/konen .. der tilbyder sin favn, på betingelse af at det også leder til “fræk sex”.

Behandling og dobbelt binding

Det sker med jævne mellemrum, at jeg bliver kontaktet af kvinder, der har været til en tantramassage, hvor rammen har været at få en “tantra-behandling” og som efterfølgende har følt sig rigtigt træls til mode.

Måske er det, som har været i spil i de tilfælde, netop det jeg beskriver ovenfor? Og det begrænser sig ikke til at være oplevelsen hos kvinder.

Hvis jeg som mand/kvinde kommer til sådan et møde, vil jeg skulle klæde mig af og ligge “nøgen” i al sin betydning foran et fremmed menneske. Jeg berøres sanseligt, og min krop siger uvilkårligt, – hvis denne berøring føles rar – JA.

Som et ekko fra urtiden eller et brøl fra naturen i mig skabes der en længsel efter kontakt til lyst og “at sanse mig i mødet med den anden”.  

Når rammen så er, at denne lyst er “min” alene: “Deal with it”… Og behandleren i sin egen forståelse skal have distance og holde “sin lyst” udenfor, så opstår der en dobbelt binding.

Min krop råber af længsel efter nærhed og at blive favnet. Den bobler af længsel og sender invitationer ud i universet.

Professionel afstand i behandlingen?

Med baggrund i den ramme, der er sat om “professionel afstand”, der gerne understreges af, at der skal være “noget imellem os”,  f.eks. at JEG netop er nøgen og behandleren mere eller mindre påklædt, tages der ikke imod disse invitationer.

Måske tværtimod. Afstanden gøres større. Massøren handler i angst for egen lyst – eller i et simpelt forbehold: “Min opgave er at “gøre noget ved/for dig” IKKE at opløses sammen med dig.

Min krop berøres altså som et “kom… kom!” Reagerer jeg spontant herpå, mødes jeg af et :“Bliv tilstrækkeligt langt væk fra mig!” … eller et: “Rør mig ikke!”. Måske ikke udtrykt i ord men igennem kropssignaler.

(Oven i købet understreges betingelsen af et krav eller meget stærk forventning om at “modtage” det, som “gives”. En forhold der ofte tolkes som at være passiv, ubevægelig og “mærke efter”. Vil jeg sanse noget, er den naturlige impuls altså at bevæge sig og række ud. Tænk bare på det at fornemme kvaliteten af et stykke stof, eller en hunds bløde pels! Uvilkårligt vil vi bevæge vores fingre opmærksomt og sansende i mødet med det/den.)

Dette skal simpelthen give en meget blandet følelse bagefter. En fornemmelse af at have gjort noget “forkert”. Ja måske endda skamfyldt? “Lysten løb af med mig…”

Tænk at lyst skal forbindes med skam og forbud? Det frække forbindes måske med sådanne forbud, når de overtrædes? I lyst er der intet frækt men natur.

At invitere i lyst og nærhed?

Alternativet for mig er at mødes i en helt anden ramme: At stå ved, at jeg, som den der leder massagen, ikke kan invitere ind i en erkendelse af lyst og kærlighed, hvis jeg forlanger selv at være i forbehold og ulyst dvs. kontrol.

At være i lyst betyder at handle medfølende og ansvarligt. Begge dele har absolut intet med hverken kontrol og angst at gøre, og slet ikke med at skabe afstand og distance.

Vi mødes således i en Mahamudra tantramassage og undersøger elskoven. Mødet sker i en klar ramme, der skaber forståelse for os begge – præcis som når vi vil kommunikere med hinanden med samme sprog.

Dvs. det handler ikke om at “gøre hvad vi har lyst til”, men om at opdage hvor enkelt det er at gå ind i denne kontakt, hvor der ikke er noget “imellem” længere.

Mod – hos os begge.

Naturligvis kræver det mod. Uden angst intet mod. De to hænger sammen. Vi skal ville det.

Derfor foreslår jeg også enhver, der overhovedet vil mødes med nogen i en tantramassage som et møde eller en behandling, at fornemme i samtalen inden – der skal være omhyggelig og opmærksom – om de i kroppen siger JA inden mødet.

Den opmærksomhed eller mangel på samme du møder der, vil med al sandsynlighed spejle sig i mødet der kan komme efter.

JA til at fordybe sig sammen med dette menneske i noget af det mest følsomme og intime vi overhovedet kan komme i tanke om: Kærlighed, hengivelse og kontakt.

… Og er dette JA der ikke, så gå igen. Følg impulsen. Lyst ER impuls ikke intellekt og ikke distance. Den er lige der “imellem” (os).

Lyst kan aldrig blive til “nogens” projekt.

 

Du kan læse om vores grundige uddannelsesforløb i tantramassage og elskovkunst her