Hvordan fungerer en Tantramassage som terapi , og hvad betyder dette med “terapi” overhovedet?

Er der forskel på, om vi vil behandles for noget af en “behandler”, eller mødes med et andet menneske for at undersøge aktivt sammen i opmærksomhed? ” Artiklen her:” Tantramassage som terapi “giver et bud på det.

Terapi

Når jeg laver lidt research på ordet “terapi”, finder jeg, at ordet er afledt af det græske: “Therapeuein”, der betyder “at være til stede” eller “at tage sig af og give opmærksomhed”.

Hippokrates, der vel regnes som ophav til vestlig medicinsk tradition, og som givet vis har været voldsomt inspireret af Ayurveda, der er noget ældre, peger på, at terapeuten skal være assistent for de naturlige (helende) kræfter og assistere med at vedligeholde kroppens velbefindende.

Terapi tager i sit udgangspunkt IKKE afsæt i at skulle “fjerne sygdom” men i at styrke det levende.

Behandlersamfundet

Gang på gang peger jeg på, at vi har udviklet os til et “behandlersamfund”, hvor der stilles diagnoser, der efterfølgende behandles i henhold til de standarder, teknikker og metoder, der nu findes og er godkendte for disse – og at langt det meste undervisning både på traditionelle og såkaldt alternative skoler bygger videre på denne tankegang.

Selv psykologer er forpligtede til at stille en diagnose, hvis “patienten” skal understøttes fra det offentlige system.

……

SYGEHUSET

For nogle år siden, hvor jeg afholdt en række lederseminarer for overlæger, cheflæger og administrerende overlæger på et stort tysk sygehus, stillede jeg dem følgende spørgsmål:

“På min tur herop til vores seminarfaciliteter, kom jeg forbi mange skilte.  Afdelinger for: Neurologi, Cancer, Diabetes, Neurologi etc.”
“Jeg kan forstå at sygehuset her behandler mange forskellige sygdomme fordelt på mange specialer?”

Svaret var bekræftende. De var der jo alle repræsenteret fra og som ledere af disse specialer

Jeg fortsatte så:

“Der var et skilt jeg ikke fandt”

De så spørgende på mig.

“Mennesker” svarede jeg ..“Hvor behandles mennesker?”

Nogle smilte, nogen blev stramme i ansigtet, og flere udbrød.

“Det er netop det som er vores problem!”
“Vi sender de samme patienter, som får to diagnoser, stillet af to forskellige specialer, flere gange til det samme laboratorium for at få taget præcis de samme blodprøver, eller lader dem scanne flere gange, blot fordi de henvises fra forskellige specialer”.

“…og ikke nok med det. Hvor skal man indlægges, hvis man både har fået stillet en diagnose der handler om kræft, og en med mistanke sig om diabetes?”.

Det blev til begyndelsen på en frugtbar dialog.

…..

At være til stede

Kan et menneske, der vil behandle et andet menneske for noget, være “til stede”?

Jeg tror at de fleste ikke vil se nogen udfordring i dette og tænke: “Selvfølgelig kan man det”.

I en Tantra forbindes “tilstedeværelse” med opmærksomhed og meditation. Forenklet beskrevet: At “være så meget til stede, at der ikke længere er noget “imellem” det, som er, og den, som sanser.

Det siger næsten sig selv – og dig, der selv erfarer meditationen komme til sig, vil sikkert nikke samstemmende hertil – at dette ikke kan ske igennem nogen form for ambition eller mål.

Det er samme erfaring der findes i Zen traditionen: At bueskytten f.eks. erkender, at der ikke er noget imellem skiven, målet, og sig. “Historien om at ramme” er forsvundet.

Tilstedeværelse, nærvær, opmærksomhed følger af det møde, der ikke præges af distance.

Nu vil jeg gøre noget godt for dig!

Hvis vi elsker, og jeg er optaget af en ide om at “give dig en orgasme” – dvs. i princippet det samme som der sker i enhver anden behandling, der søger noget – vil jeg være fraværende i vores møde. Jeg vil miste ikke alene evnen til at sanse til mig selv, men også opmærksomheden i forhold til dig. (De to adskiller sig i øvrigt ikke fra hinanden 😉  )

Jeg møder det igen og igen når studerende begynder på Mahamudrainstitut. Der er et ønske om at gøre sig umage, og om at gøre det “rigtigt”. Det er naturligt, at det sker. Vi er opdraget til at præstere.

Tantramassage som terapi

Efter nogen tid med fordybelse slipper langt de fleste denne ambition og mere opmærksomhed indfinder sig. Distancen forsvinder, og møder, der før kunne se ud som “behandling”, hvor den, der behandles, oven i købet får ansvaret for “behandlerens succes” (ved at stønne eller få orgasme) erstattes af elskov, langt fra den “elskov” de fleste kender.

Er det så “terapi”? Altså tantramassage som terapi ?

Nej IKKE i den betydning vi normalt giver det, og måske i sin oprindelige mening: At give opmærksomhed sammen med en… “Therapeuein” ?

Det virker helende

Det VIRKER voldsomt helende. Ikke at “nogen gør noget ved mig”, men at få øje på den umiddelbare, lette og enkle kontakt til lyst der opstår, når jeg mødes med et menneske i sanselig bevægelse, uden at der er nogen eller noget “der vil noget med mig” … ahhhh… Man kan simpelthen mærke, at det er sundt!

Forunderligt nok – og slet ikke så mærkeligt – er rækken af mennesker, der kan fortælle om voldsomme forandringer i måden livet pludselig mødes på, ganske lang.

Magisk?

Hvor sex f.eks. før blev forbundet med ubehag, tanker og erfaringer om “overgreb” – bliver elskoven til at åbne en dør ind i en frihed, der ingen “bund” har. Som at slå et par  store vinger ud, der måske har været foldet sammen meget længe, med den lykkefølelse der følger med det? I begyndelsen kan de føles “nye” at bakse med, og når de så får luft under sig, opstår der en helt ny kompetence.

Ja – man skulle næsten tro, at det er magisk?

Jeg vil sige, at det er naturligt.

Hvis du vil læse mere om samme tema, så se her: Tantra behandling

Læs evt. om massagen her: Hvordan tantramassage