Jeg hører ofte udsagnet, at mænd bør forhindre ejakulation i forbindelse med sex, da det kan føre til “at de mister energi”.

I den Taoistiske tradition opøves denne praksis igennem teknikker og metoder, f.eks. igennem et fast tryk på roden af Lingam, kort før ejakulationen. Med øvelsen og træningen kan manden således kontrollere sin udløsning og med tiden helt give afkald på den.

Kontrol af ejakulationen?

Kan kontrol nogensinde lede til forståelse, eller ligger der i kontrollen et forsøget på at leve op til en norm? Vil kontrol og anstrengelse ikke i sig selv betinge, dvs. have et mål og et ideal som der stræbes efter, og kan kærlighed betinges?

Hvad er det for noget, som vi peger på, når vi bruger ordet “energi”? Fysikere udtrykker, at “alt er energi”: Dvs. at alt består af noget, som vi må beskrive som “immaterielt”. Hvis dette skulle være tilfældet, hvorledes er det så muligt at “tabe energi”? Hvem taber energi? Energi taber energi til energi?

Ligger der i udsagnet i den første linie ovenfor ikke en deling imellem “jeg” og den “energi” som jeg taber? Med andre ord må jeg i så fald være noget eller nogen, som eksisterer i relation til “min energi”?

Energi udtrykker bevægelse eller kraft. Kan bevægelse tabe bevægelse til bevægelse? Kan det som der ER miste det, som der ER til det der ER? Vil kærligheden kunne miste sig selv til sig selv?

Hvis de millioner af sædceller som der “tabes” ved ejakulationen, skulle udgøre et problem for manden, ville det så ikke være ideelt for denne mand at blive steriliseret? På den måde er der uigenkaldeligt sørget for, at ikke en eneste sædcelle går tabt, heller ikke i forbindelse med en ejakulation. Alt hvad der i det tilfælde pumpes ud, er lidt sædvæske fra prostata. Vel næppe et større”energitab” end de sunde celler som afstødes igennem vores spyt, hud eller andre afsondringer?

“Ja, men jeg føler at mine batterier bliver flade, når jeg ejakulerer,” siger en mand til mig. Hvordan er det, at genopladelige batterier fungerer? Er de ikke konstrueret til at blive opladet og afladet igen og igen. Det som gør sådanne batterier “flade” skyldes vel sådan set, at de ikke bliver brugt?

Hele kroppen fungerer som eksemplificeret i vores muskler. De skal bevæges for at bevare deres smidighed og styrke. Hvad vi ikke holder i bevægelse, skrumper ind. Livet fungerer sådan.

Skal disse små sædceller så udelukkende “bruges” til forplantning? De skal ikke bruges til noget som helst, andet end at være sædceller! Vi har så travlt med at ville forklare en eller anden “nytte”, ved dette og hint. Hvad er nytten af du eller jeg? Der er ingen. Du ER, ikke fordi du skal bruges til noget, eller skal have noget ud af livet. Du er “fordi”, du er! Der er ingen grund, ingen årsag, ingen hensigt. Du skal ingen steder hen, intet opnå… Alle sådanne forklaringer, vil fremstå som historier, der i det øjeblik du tror på dem, og har identificeret dig med dem, bringer dig “ud af dig selv”. Kærligheden søger absolut ingen ting!

At anerkende sin ejakulation fuldt og helt! At sige JA til den.

For mange mænd og kvinder, der endnu ikke har stiftet bekendskab med tantra, forløber orgasmen “automatisk”. Vi finder en yndlingsfantasi. Lader os stimulere af den søde forestilling, og vores krop reagerer i samklang med en enkelt fysisk berøring som en robot. Orgasmen og ejakulationen er blevet konditioneret og kommer til os som udløsningen efter en stigende “spænding”. Ganske ofte følges den af en “nedtur” eller en form for skamfuldhed. Vi har ikke haft kontakt til hinanden eller os selv, men alene til vores historie.

Igennem tantra, kan du blive bevidst om dette forløb. Med “bevidst” mener jeg, at du vil kunne iagttage det, som du gør, imens du gør det hinsides enhver bedømmelse. I stedet for den “frække” forestilling, inviterer du dig selv til at sanse. Du ser, hører, mærker, dufter etc. Med bevidstheden sker der en forandring i dig. Din orgasme koncentreres ikke længere omkring din Lingam, men ekspanderer til hele kroppen, ja hinsides kroppen…til frihed!

Kommer ejakulationen så lad den komme! Vær bevidst i den. Fejr den som livet selv. Lige så naturligt som blomsten, der lader sine pollen tage af vinden for at bestøve andre blomster.

Tantra er lystens vej. I Lyst findes der ingen kamp og konflikt.

Næste gang du onanerer, så stil dig f.eks. foran et spejl og se ganske nøje på dig selv! Sans hver en bevægelse, vær opmærksom på alt hvad der foregår i dig, og hold igennem hele forløbet øjenkontakt til dig selv! Også igennem din ejakulation. Måske vil du erfare noget som ikke lader sig beskrive i en erfaring ;-)…

Er du kvinde, så slip din forestilling om, at den mand som du elsker med, skal “præstere” noget bestemt og “holde sin udløsning tilbage”! Har et krav om præstation nogensinde kunne hjælpe os til kontakt med lyst? Du ønsker dig måske at jeres elskov kan vare længe, og at han får mindre fokus på sin Lingam? Slip også dette ønske! Inviter ham og dig selv ind i den opmærksomme og nærværende elskov! Opmærksomhed har intet med fokus (på eksempelvis udløsningen) at gøre.

Iagttag sammen dette forundrende og ganske vidunderlige, livsbekræftende fænomen at Shiva er der til at befrugte Shakti med sin varme sæd, uden at skulle vurdere det som godt eller skidt! Igennem bevidsthed transformerer I jeres elskov, ikke igennem kontrol.

Hvis du ved at læse denne tekst, føler en indre kamp og modstand, skyldes det så teksten? Den består bare af sorte bogstaver på sort baggrund. Enhver som læser den, vil give den sin egen betydning? Kan sandhed ligge i en betydning eller i nogens mening?

Tantra inviterer dig til at undersøge hvad du tror, og hvad du ved. Dette betegnes som det andet segl: Gyana Mudra. Du forstår hvad du erfarer, når du afstår fra at gøre det til en erfaring.

Når mange mænd er tilbageholdende med at ville undersøge tantra sammen med en kvinde, mon det så kunne skyldes denne forestilling om “at han skal laves om”? Ingen bryder sig vel om en sådan udtalt eller skjult fordring? At forandring sker igennem tantra – ja igennem det bevidste liv – er så en anden fortælling. Og skal vi invitere hinanden, så lad invitationen være frihed!

Kærligst Jesper