Tantra inviterer ikke til en bestemt tantrisk seksualitet. De klassiske tantras inviterer overhovedet ikke til seksualitet, som vi i dag forstår det, men til “at hengive til det, som er”.

At hengive er hinsides kontrol

At hengive stiller sig overfor at være i “kontrol”.

At hengive, handler ikke om at være passiv, men om uden anstrengelse at lade sig bevæge med det, som er. Afstå fra at ville bekæmpe det eller få det til at passe til sine “behov”.

Nu ville de fleste måske hævde, at “mine behov” udtrykkes som nødvendigheden af at have adgang til ren luft, mad, søvn, fællesskab etc.?

Nej – alle disse livsnødvendige elementer hører lige så meget til mig, som mit hjerte, lunger og mave gør det. Uden dem vil jeg ikke kunne leve.

Derfor skriver jeg bare “at hengive” og ikke “at hengive sig”. Hvor hengivelse er total er der intet “sig”.
At undersøge dette kan bl.a ske igennem en praksis med “Gom” eller Meditation, som vi gerne kalder det.

At udtrykke sine behov – f.eks til en tantrisk seksualitet

Med “behov” peges der på alle de ideer og længsler, vi har efter: At det, som er, skal være anderledes, end det er.

• Det kan f.eks være ønsker og krav til at andre mennesker skal sørge for, at vi har det godt, og føler os trygge?
• Forventninger til hvad dagen i morgen skal bringe af nye tilfredsstillende oplevelser?
• Krav til at den, vi lever sammen med, ikke bliver sur eller ked af det?
• At vores børn er dygtige i skolen?
• At bestemte mennesker synes, at vi er fantastiske?
• Forventninger til en bestemt tantrisk seksualitet og -form?

Du kan selv fortsætte listen. Den kan blive uendelig lang.

Dybest set handler disse behov om, at andre mennesker skal forme os i det billede, vi gerne selv vil ses som:
“Gør mig til en menneske, jeg selv kan lide og er tilfreds med!”

En sådan fordring kalder de klassiske Tantras for “lidelse”.
Mere generelt kan jeg formulere det som:

At leve livet i overbevisningen om at vores ideer og fortællinger om naturen er “sande”.

Kort sagt at forveksle den ønskede fortælling om du og jeg med det, som reelt er….Og gang på gang erfare, at det ganske enkelt ikke er muligt: Fortællingen om et dejligt kys, bliver aldrig nogen sinde til hverken at kysse, eller til et kys i praksis.

Ordet kan allerhøjest tjene til at invitere os begge til at gøre- eller tænke på- noget, vi individuelt forbinder med “et ellers andet, vi har sanset engang”.

Da vi begge er unikke og forskellige, vil også de erfaringer være forskellige! Ja alt er kontinuerligt forskelligt.. Det er universets natur. Det er bevægelses natur!

Kan du se, at lidelsen står i kø for at komme til udtryk?
Jo flere af disse “behov” og ønsker jeg vil formulere og “bede om at få opfyldt” – jo mere lidelse og skuffelse. …Jo mere stræben efter kontrol!

Lidelse og seksualitet?

Hvordan kommer seksualitet ind i alt dette?

Et menneske, som har meget svært ved at hengive sig, vil ikke være i stand til at orgasme.
Nu handler elskov for mig ikke specielt om at orgasme, men om at hengive ..

Den evne er vi født med. Børn og dyr viser det spontant.

Det er først i det øjeblik, vi lærer og bliver optaget af at skulle være “rigtige” og “blive til nogen eller noget” både i egne og andres øjne, at evnen forsvinder.

Det sker når vi inviteres i skam:

Hvad vil andre ikke tænke, hvis du ikke opfylder de forventninger, som stilles til dig!

Hvis du først har sagt noget, eller sat dig noget for, så gør du det også! .. Det forventes af dig!

Du kan ikke bare vise dig i spontanitet og naturlighed! Følg reglerne og skån andre mennesker for at skulle se på dig i bestemte situationer.

Vær altid en fryd for andres øjne! Forstyr mindst muligt, og hvis du gør det, så sørg for at være underholdende!

Med skammen følger kontrollen (impulsbremsen) og angsten for, at den ikke lykkes.

Social kontrol

Den såkaldte “sociale kontrol” være af den særligt modbydelige slags:

“Hvis du ikke opfører dig, som vi forventer og forlanger det, så kaster du skam på OS! Det må ikke ske, altså må vi gøre straffen særligt modbydelig – ud over at vi udstøder fra vores kreds – for at fastholde dig i angst.”

Seksualitet bliver om noget knyttet til skam og dermed både til angst og kontrol.
Derfor er den så stærkt bundet op på samfundsregler overalt i verden. Netop på samme baggrund har den igen og igen været udgangspunkt i forskellige Tantras som et område, hvor vi kan undersøge, hvad vi gør af krumspring for ikke at anerkende naturligheden i vores køn, krop, og seksualitet.

Tantrisk seksualitet og kontrol

Når der i moderne “tantra-kredse” opstår en ide om en helt bestemt “tantrisk seksualitet”, så har det absolut intet med “tantra” at gøre, men med kontrol: At skabe- og fremme- en “norm”.
Hvis du følger lidt med rundt omkring, mon du så ikke også kan få øje på det?

Hemmeligheden ved lykke er frihed – og hemmeligheden ved frihed er mod..

Sådan skriver Thucydides for næsten 2500 år siden.

“Frihed” peger på at lade sig bevæge med det, som er. Ikke at ville “noget” med det.
Se: At som jeg bevæger og bevæges – bevæges verden. “Frihed” kan ikke betinges af det mindste ord eller den korteste fortælling. Det ville jo netop afgrænse den i “det!” og “ikke det!”?

“At hengive” peger sammen med “at elske”, “lyst” og “at medføle” samme vej…
Ja måske er hemmeligheden netop mod!?

Cupisofi og elskovskunst