Der er nok ikke mange der forbinder Tao med Kunsten at føre krig? Og da slet ikke med en Tantra?

Livet, det levende og dets natur?

Hvad har mon fået mennesker igennem mange tusinder af år til at gøre sig overvejelser om “livets og det levendes natur?”.

Uanset hvilke klassiske tantras jeg dykker ned i, så fornemmer jeg, at de peger på det, der skal til for at leve et “godt liv”… For den enkelte og for det levende som sådan.

De taler ind i “det hele liv” i alle sine facetter.

Zhuangzi, Lao Tzu, Gautama Buddha, Nagarjuna, Sahara, Tilopa, inviterer helt grundliggende til at iagttage, hvordan vi kan leve naturligt i samklang med det, som er? I den undersøgelse gør de sig så overvejelser om, hvad det er, som er?… Og hvordan vi hver især kan undersøge det selv?

Hvis der er noget, som levende væsener har til fælles, så er det impulsen til at passe på sig selv? Det indebærer at kunne forsyne sig med mad og beskytte sig selv fra at blive ædt og fordrevet. Til det hører også evnen til at møde voldsomme og pludselige forandringer i omgivelserne.

Et liv i harmoni?

I min optik er det en misforståelse, at en tantra peger på at leve et liv i harmoni. At leve er forbundet med konflikt. Jeg behøver bare et kort blik på naturen omkring mig for at opdage, hvordan den ene lever af at spise den anden. Jeg er selv den natur.

Det gør ingen forskel, hvad det angår, om jeg spiser vegetarisk, vegansk eller kød. At leve betyder kontinuerlig fødsel og død. På sin vis kommer vi også alle til verden igennem en ret traumatisk oplevelse, som en fødsel vel bedst kan karakteriseres som?

Verden er et farligt sted at leve! Der vil være nogen som jager og andre, der bliver jaget.

Jeg husker som dreng i skolegården, hvor brutalt jeg synes, at det var. Jeg blev set som værende anderledes, og der var kun tre muligheder: Enten at gå til grunde, At tilpasse mig eller at lære at slås. Jeg blev vist ret god til at slås.

Det er ikke så forfærdeligt mange år siden, at det var almindeligt og nødvendigt at børn lærte at slås. Det er naturligt for alle dyr at bibringe deres børn den færdighed. Det sker igennem leg og ved at give dem muligheden for at spejle de voksne, når de gør det eller jager. I Asien ses det som en kunstart at kunne kæmpe. I vores egen kultur var det forbundet med stor ære og respekt at være en dygtig og respekteret kriger. Det har simpelthen været livsnødvendigt?

Tao og “I Ching”

Jeg ser i vores tid at en idé om at verden skulle være et fredeligt sted at leve meget ofte forbindes med spiritualitet? Som alle andre ideer og fortællinger vil sådan en ide i en tantra fremstå som illusion. Naturen af verden – Tao – er ikke fredelig. Hvem kan i øvrigt tale om fred uden at tænke i krig?

Den oprindelige betydning af yin og yang knytter sig til det, der kan iagttages, hvis jeg f.eks. ser på et bjerg?
Det vil have en lys side og en mørk side. Dvs. det har alene i mit perspektiv de to sider. Dertil kommer, at siderne vil ændre sig, hvad angår lys og mørke, svarende til jordens bevægelse i relation til solen.

På den måde udtrykker yin og yang et relativt princip for bevægelse.
(… og ikke for “Form”, som det så ofte misforstås når Yin tillægges noget kvindeligt og Yang noget maskulint)

Yin og yangs oprindelse kan spores tilbage til “I Ching”, som vel nok hører til en af de vigtigste bøger i verdenslitteraturen? Dens oprindelse går længere tilbage end 3000 år, og den er et fælles grundlag for såvel Konfucianismen som Taoismen.

I Ching kaldes også for “bogen om forandringer.”

For den, som vil fordybe sig i Taoismen, vil ikke alene Zhuangzi eller Lao Tzu der begge skriver om Tao – være væsentlig litteratur. I-Ching vil også kunne høre dertil.

Krigskunst og Tao

Jeg er gerne nysgerrig på, hvor kilderne til forskellige Tantras kommer fra?

Jeg er ikke klar over, hvor mange som interesserer sig for Tao Tantra, der er klar over at asiatisk krigskunst også har sit fundament i Taoismen?

Bing-Fa af Sun Tzu oversættes ofte til “krigens kunst”. “Bing” betyder soldat. “Fa” betyder færdighed eller lov. Den indeholder 36 forskellige strategier, som kan være nyttige for den, som vil føre krig.

Til det hører, at der i asiatisk kultur også tænkes i “krig” når talen er på at gøre forretninger, at overbevise nogen, og i det hele taget i mange daglige og familiære situationer (!)

Bing-Fa af Sun Tzu er skrevet i det er fjerde århundrede før vores tidsregning, og er måske en af de mest kendte og mest berømte “Bing-Fas” af mange. I oldtidens Kina var det almindeligt at generaler på et tidspunkt nedskrev deres tanker omkring strategi og krigsførelse til eftertiden. At der er- og har fandtes så stort et antal af dem, som det er tilfældet, vidner om hvor vigtig man har regnet færdigheder i at bevæge sig med og i konflikt har været.

At øve sig i at bevæge sig i- og -med konflikt Tantra

For mig at se, er det at øve sig i at bevæge sig i noget, der kan opleves som en konflikt, og på den måde tilegne sig kompetence, meget vigtigt. Det gælder også, når vi mødes for at undersøge noget så intimt som “Tantra”

Konflikter kan vi ikke løse ved at aftale noget på forhånd. Konflikter er simpelthen fuldstændig integreret i vores natur og måder at leve sammen på.

Alene idéen om at en konflikt skal “løses” på en sådan måde, at den “forsvinder”, giver nærmest anledning til at skabe en konflikt om konflikten.

I sidste ende handler det om at kunne handle kompetent, opmærksomt og i bevidst kontakt til det, der er og sker.

På Mahamudrainstitut øver vi det ved regelmæssigt, konkret og fysisk at undersøge og afprøve forskellige muligheder for, hvordan vi kan bevæge os ud af situationer, hvor vi ellers måske føler os fastlåste eller “lammede”.

Bing-Fa illustrerer på fantastisk vis at også det, vi kalder for “styrke og svaghed” bevæges som yin og yang, som det så smukt illustreres i I Ching og senere i Sun Tzu´s Bing-Fa ..

Et udviklings-fællesskab på Mahamudrainstitut