Tjene penge og det at mangle dem
“Hvordan kommer vi ud af den spænding at skulle tjene penge?” Spurgte et menneske, jeg holder af.
Vi mennesker har opbygget kulturer og samfund, der bygger på en filosofi om “noget for noget”.
En anden måde at formulere det på er, at vi binder hinanden i “skyld” og gæld.
At tjene penge betyder at påtage sig skyld
Alle de store religioner tager afsæt i, at du kan frigøre sig fra skyld igennem dine gode gerninger, og ved at handle efter den rigtige moral, og modtage betalingen for din indsats efter døden.
Vores pengevæsen beror på gæld og skyld. 100 kr. repræsenterer gæld til den stat, der har monopol på at bestemme, hvem der må lade mennesker optage lån og dermed gæld: Banker og Kreditinstitutioner.
Køber du en nu bil, og låner til den i banken, er pengemængden i landet øget med størrelsen på dit lån!
Det betyder at en af de vigtigste kompetencer i vores samfund er blevet evnen til at tjene penge nok! Uden penge kan du simpelthen ikke overleve som et aktivt medlem af samfundet.
Det forventes også af dig, at du “bidrager med at påtage dig skyld”. Det er simpelthen det som holder samfundet oppe.
“Ingen er bedre til gæld end jeg!”
Trump – den nok engang valgte præsident i USA – siger stolt: “Ingen er bedre til gæld end jeg!” – Og i det udsagn siger han også: “Ingen er bedre til at lave penge end jeg!”
Hvis der er noget, som kan give en følelse af at miste integritet og evnen til at passe på sig selv i vores samfund, så er det måske: Ikke at have/tjene penge nok?
Bare risikoen for at det kan ske, vil give de fleste søvnløse nætter.
Jo ældre vi bliver, jo vanskeligere bliver det at tjene penge. Vi bliver mindre kreditværdige alene af den grund, at der er mindre arbejde i os, som kan byttes for penge. Vores værd måles i “Hvor megen gæld, vi er i stand til at betale”.
Nu tænker du måske, at meget velhavende mennesker, ikke har gæld?
De skal betale for at havde disse penge! “Skatter” kaldes det. Og de er ofte meget optaget af, hvordan de kan forhindre at skulle betale for meget.
Tjene penge på at omsætte naturen til gæld
Den eneste måde, hvorpå de har kunnet tjene disse penge på, har været ved at omsætte mennesker og jordens natur til penge.
Enhver lønmodtager er målt i penge mere værd end det vedkommende modtager. Var det ikke tilfældet ville vedkommende miste sit job hurtigt. Det tjenes penge på dig!
Hvis du er lavt lønnet, så tjenes der bl.a penge på dit arbejde, som kan bruges til at betale de højtlønnede i den virksomhed, du arbejder i, en højere løn end den du får!
… Og naturligvis til at betale de mennesker – investorerne – der igennem lån til virksomheden (gæld igen) – søger for gæld nok til at virksomheden kan eksistere.
Og kunderne?
Ja når du køber en vare, så forventer du at den virker og ikke gør dig syg. Det er virksomhedens ansvar – det skylder de dig. Og så vidt muligt søger de at fraskrive sig den gæld.
“Ok vi tager risikoen for det i et år efter at du har købt den. Og derefter hæfter du selv for det.” At “hæfte for noget” er også gæld og skyld.
Hver eneste produkt den virksomhed producerer, repræsenterer gæld til investorerne. Hvis det ikke lykkes for sælgeren at få dig til at overtage den igennem dit køb. Så må virksomheden lukke.
Gør virksomheden det godt, så overtager du gælden igennem dit køb, SÅ fordelagtigt at investorerne kan bruge den overskuddet af den gæld til at skabe mere gæld med hos andre. Det kaldes for “at tjene penge”
At få gæld til at fremstå som værdi?
Det er helt grotesk, hvordan vi mennesker har fået “gæld” til at fremstå som “værdi”!
Det har kun været muligt ved at gøre penge – altså gæld – til en betingelse for, at du må være her!
Her kommer vi ikke udenom ejendomsretten til “jord” og dermed også til natur og alt levende.
Hvis “Kongen” kan sige, “at al jord tilhører ham” – i dag staten – så kan du måske låne den? Hvis du vel at mærke er kreditværdig! … Altså at der er arbejde nok i dig til at afbetale gæld?
Er der noget at sige til, at vi – måske alle sammen – med mellemrum kan svede koldt og føle stress over penge?
Jeg har virkeligt ofte reflekteret over dette.
To gange igennem livet har jeg været ved at gå konkurs. Ved virkeligt at knokle og udfolde al min kreativitet kom jeg igennem begge gange. Det var bl.a. båret oppe af mennesker i min bank, som troede på mig.
De erfaringer genkaldes så til gengæld også, hver gang jeg kommer til at spekulere over penge. Jeg tænker at mange mennesker genkender den følelse af “træthed” overfor at “skulle…”? Hvis der er noget som berøver vores umiddelbare følelse af frihed, så er det gæld! – altså penge!
“Hvordan kommer vi ud af det?”
“Hvordan kommer vi ud af den spænding at skulle tjene penge? .Spurgte et menneske, jeg holder af.
Det er saft suse mig et godt spørgsmål!
Det enkleste vil være at forbruge mindre!Helt grundliggende så handler det måske slet ikke bare om pengene men om “spænding” og stress?
Hvis der er noget, der kan afspænde så er det, at være sammen med mennesker, dyr og natur, hvor der ikke er forventninger, som skal opfyldes. Ingen skyld og igen gæld. Intet der skal leveres til gengæld for noget andet.
Møder der IKKE defineres af en transaktion: – “Jeg giver – du modtager” – ser jeg som frigørende!
Når…..
Jeg kan finde det at skrive og kontemplere – eller bare at sidde iagttagende og observerende på puden – virkeligt afspændende!
Eller at mødes og elske, berøre, bevæge og undersøge sammen – som vi gør det i praksis-fællesskabet på Mahamudrainstitut – som gruppe og “ved siden-af” to og to eller -tre sammen.
…… Så hænger det sammen med, at der ikke oparbejdes “gæld”. Der er ingen byttehandel i det. Vi understøtter hinanden i at leve friere.
…
Og det der gælds-cirkus – det undslipper vi nok ikke!
Jeg søger at bevæge mig med det.
Og for at gøre det, må jeg se det. Erkende naturen af det! <3