Det opmærksomme møde i kontakt med det, som er, er uden angst. Den opstår, hvor det, som er, erstattes af fortællingen om det, der kunne eller burde være.

Psykologisk lidelse opstår af på den ene side:
At ville havde “det, som er” til at være noget andet, end det er?

…. Og på den anden side at:
Mangle kompetence til at bevæge sig med det, som så er?

Frem for at øve sig i at møde det, som er, træner vi i at være i det, som burde være, skal komme eller helst skal blive, som det engang var?

Det ses ikke, at det er umuligt:

Min ide om det, der hellere skal være, vil aldrig blive det, som er.

Vi søger en illusion om det “trygge”, “rigtige” og forudsigelige. Vi vil væk fra det, som er.

På samme måde lærer vi at tolke og grunde over “betydningen” af det, vi ser, hører og sanser, frem for at erkende det, som er, som det er.

Når jeg handler udefra den betydning, jeg tildeler det, der er, vil jeg være ude af stand til at bevæge mig i bevidst opmærksom kontakt til det, som er.

“Betydningen” stilles imellem. Ved at tolke, begrunde, forklare, længes eller ønske betinges denne kontakt.

Lise og Per

Lise og Per skændes. Skænderiet vil med al sandsynlighed handle om noget, den ene har gjort, som burde have været anderledes. Konflikten selv vil forme sig som et forsøg på at komme væk fra det, som er. Flugten sker ved at give betydning og søge forklaring. Med dem følger angst, forsvar, lammelse, flugt og angreb.

“Hvorfor” gjorde du det? “Hvad ville du have ud af det”? “kunne du ikke se at…”, “Hvad har du så tænkt dig..?” “Hvad skal det betyde?”… “Behøvede du også at kysse hende?..”

Alle disse spørgsmål skaber ikke bare afstand imellem Lise og Per, men også til det, som er…

Hvad ER det så, som er, i denne situation?

Per og Lise mødes og relaterer i det, de vil muligvis vil beskrive som en “konflikt”?
… De kan iagttage, hvordan de gør. Den praksis de lige nu “øver”….

At bevæge sig uden angst med det, som er og ikke i sin fortælling om det, der burde være.

Den opmærksomme bevidsthed om det, som er, vil være uden angst. Angst opstår når, det som er, ikke ses, som det er, men erstattes af en forestilling og fortælling.

En tantra inviterer til at få øje på dette. Det gøres ved direkte at erkende sindets og kroppens natur. Den samme natur som alle andre fænomener har.

I den indsigt opstår kompetencen til at bevæge sig i bevidst kontakt med det, som er.

Hvor en følelse, beskrivelse, fortælling før forekom som værende “sand” – ses den som en “mulighed” af mange: En invitation til at undersøge og iagttage i kontakt til medfølelse, lyst og kreativitet.

At øve dette kaldes for “Meditation”.

Den 22 til 24 maj har vi temaworkshop om angst. Kom og vær med!

Måske er du blevet nysgerrig på vores tantra årsforløb? eller den systemiske uddannelse?