Nagarjuna der har haft stor indflydelse på mange Tantras – viser, at vi er uden egen eksistens. “Selv” findes ikke, men afgrænses igennem illusion.

Der er megen hype omkring udviklingen af “store sprog modeller”, der igennem simuleringer af neurale netværk, får mennesker til at tale om “kunstig intelligens”.

Jeg finder det særdeles interessant. Ikke mindst fordi de i meget ringe grad minder om den måde levende organismers neurale netværk virker på.

Disse sprogmodeller er ganske enkelt ikke intelligente på nogen måde!
De kan måske umiddelbart skabe en illusion om, at de er det? Det siger så mere om de brugere, der opfatter dem sådan, end om teknologien selv.
En AI model er en maskine!

Som, det gælder for al teknologi, vil de givet vis forandre vores kultur indenfor mange områder.

Bevægelse er det, som er – uden at “være”.

Jeg har siden mine teenage år være voldsomt optaget af, hvordan vi tænker? Hvad vil det overhovedet sige “at tænke” eller endog “at være intelligent”?

Den interesse ledte mig undervejs på sporet af en af de mest betydningsfulde Buddhistiske tænkere: Nagarjuna – som levede og lærte omkring år 200 e.v.t.

I sit hovedværk: Mula-madhyamaka-karikas, Hvilket kan oversættes til: De Fundamentale Vers om den Midterste vej – inviterer han på meget overbevisende måde læseren til at se, at alle fænomener i universet er “uden egen eksistens”. At alt, hvad der fremtræder igennem iagttagelse, opstår igennem bevægelse, SOM bevægelse.

Meget enkelt beskrevet, så vil en plante ikke findes, uden den jord den gror i, den sol den vokser under, regnen, vandet, jorden, som ultimativt ikke findes uden støvet fra stjernerne. Den eksisterer heller ikke uden den iagttager, der ser den, og kalder den for “en plante”. Dvs. ej heller uden at den iagttages som sådan.

Hvad han peger på, er: At alt, hvad der er, er hinsides form og afgrænsning.

Alt åbnede og åbnede

Der er meget, som fascinerer mig ved Nagarjunas tanker. Ja jeg kan måske ikke pege på en tekst, der har bevæget mig mere – eller voldsommere end den!

Da jeg læste den første gang, var det som at få øje på en nøgle, som låste op.

Hvad låste op? 
Alt åbnede og åbnede og åbnede…

Den viser hvor enkel og fundamental den systemiske erkendelse- og teoridannelse i vores tid er i sin grundessens. Samtidig peger den i alle retninger på ufatteligt mange sammenhænge, jeg før kun kunne ane igennem dis.

Lad mig tage fat i det, vi kalder for vores intellekt!

Intellektet uden egen eksistens

Mange mennesker vil uvilkårligt i med ordet “intellekt” tænke på “det, der sker i hjernen”. Altså: “Hvordan vi tænker?” .. For det er vel der, at tænkningen sker?

Nej .. Nagarjunas undersøgelse peger på, at det er umuligt at placere det, vi kalder for “at tænke” på “et sted”. Tænkningen opstår som et netværk, der omfatter alle kroppens funktioner, interaktioner og evner, den natur- og det univers den bevæger sig i, og utallige måder dette ekstremt komplekse “system” kan bevæge sig på.

At tænke, opfatte, sanse, skabe mening, bevæge og bevæges sker, hverken ud fra et centrum, vi kalder for “et selv”, eller kommer fra noget andet center…

At tænke peger på kontinuerlig samtidig interaktion i et stadigt, plastisk forandrende netværk af uendelige dimensioner og sammenhænge.

Lad mig komme med et eksempel.



Et eksempel
Angst

Den følelse vi kalder for “angst”, kan opstå i uendeligt mange sammenhænge.


En forstyrrelse!
Din telefon ringer midt om natten. Det er din datters nummer.
Du trykker på “svar”.. Og der er ingen, der siger noget!

“Hallo!?” siger du… Og intet svar.
Nu synes du, at du kan høre nogle lyde i baggrunden.
Er det stemmer?
Er hun i vanskeligheder?


Du bliver kold og varm.
Hunden gør ildevarslende i entreen.

Nu kan du høre en, som stønner!

“Hallo er det dig?!” Siger du nu højere.
Din egen stemme bevæger dit indre øre.
Den ryster lidt.
Din mave trækker sig sammen.


“SIG NOGET!” Næsten råber du ind i den lille åbning i din telefon.



Svagt hører du: “Åh nej, nej, nej..” Og så overdøves det.
En dyb mandestemme, brøler af sine lungers kraft.

… Og så tydeligt din datters stemme: “Eiii Aalif… uhhhh”.

“Hun må have trykket på opkaldet ved et fejl”.. Tænker du. Og trykker på sluk.


Kroppen falder til ro…

Du lægger dig i sengen for at sove videre.

“
Aalif?? .. tænker du. “Hvad er det for et navn? … Hvor kommer han fra?…” …
 Du sanser din mave….

Fra: “uden egen eksistens” til “et afgrænset selv”

Kan du se det?
Det er hinsides kontrol! Det sker bare.

Hvad, vi kan, er at iagttage, hvordan det sker.
Det som Nagarjuna peger på er, at iagttagelse ER at bevæge og bevæges.

ALT bevæges…Uden nogensinde “at blive det samme”. “Det samme” .. Udtrykker illusion.

Hvordan opstod så overhovedet ideen og overbevisningen om, at vi har et afgrænset “selv”
Det gjorde det med Landbrugets indførelse, og med det monoteistiske religioners udbredelse.



Før det så mennesker Naturen, dyrene og planterne, solen, månen, vejret som den SAMME “ånd” som dem selv. “Selv” var ikke opfundet. 
Alle opfattede sig uden egen eksistens.
De tænkte, sansede, bevægede, relaterede uden den mindste forestilling om at være afgrænsede.
De ældste Tantras – synes at pege ind i den erkendelse.

Hvis du også synes, at det er spændende i fællesskab at undersøge, hvordan vi kan bevæge det hele anderledes?

Så er der to muligheder: 



Vores sommercamp 24



og

Vores praksisfællesskab: Cupisofi og elskovskunst”