Udløsning eller kontrol af udløsning? For mange mænd bliver ideen om at skulle “tilbageholde sin udløsning “, som der skrives temmelig meget om i “tantra-sammenhæng”, til noget af det, som stiller sig i vejen for at opdage helt nye måder at være sammen på. Hvilken mand nyder ikke en udløsning? …Og kvinder såmænd også.

Begæret efter at forlænge nydelse

“Tantra” forbindes i mange sammenhænge med en fortælling om, at manden skal lære at kontrollere eller holde sin udløsning tilbage i elskoven.

Jeg undrede mig allerede, da jeg for mange år siden første gang stødte på den ambition: Hvordan hænger det med – at finde tilbage til en utvungne naturlighed og samhørighed med livet selv, som en tantra typisk vil pege på, sammen med en ide om at udøve kontrol?

Skal en mand bestræbe sig på at blive “mere rigtig” igennem en bestemt form for seksualitet? Handler bevidsthed virkelig om at kunne betvinge en naturlig parrings-impuls som udløsningen må være et udtryk for?

Det handler om bevidsthed

Jeg er foreløbigt nået frem til en anden beskrivelse, der igennem egen praksis og fordybelse sammen med andre mænd og kvinder, giver mere mening for mig: Den handler om “bevidsthed”.

Hvorledes bliver jeg opmærksom og bevidst i elskoven? Ja selv i det øjeblik, hvor vi i mødet evt. når orgasme? Sker orgasmen så “automatisk” og kommer den bag på os som en overraskelse? Eller er det muligt at være til stede – ikke som en intellektuel øvelse – men opmærksomt sansende ikke bare i orgasmen men i kontakt igennem hele mødet?

Alle disse “teknikker” til at kontrollere sin udløsning

Hvis en mand gribes af en ambition om at “kunne holde sin udløsning tilbage”, vil det vil i udgangspunktet stamme fra en ide: Noget at stræbe efter?

I øjeblikket, hvor den naturlige impuls om udløsning dukker op, skal han så med diverse “teknikker”, – (der helst skal være tusinde år gamle, gerne have tilknytning til magiske kinesiske adelsmænd, OG være overleveret mund til mund igennem Guruer op igennem tiden) – BREMSE op?

En indre dialog kunne lyde sådan: “STOP …. Hvis du kommer nu, stopper legen! Det går altså ikke. – Du skal blive ved længere – både for din egen “skyld” og for hendes! Det er altså ikke en “god elsker”, der bare sådan kommer.” Styr dig! ..kontrol, kontrol, kontrol… træk vejret…. ind, ud, ind, ud…dybt!”

En dialog der i sin essens måske udtrykker et meget stort begær efter at forlænge “nydelse” og fremstå som “nogen”, der mestrer teknikken?

Få øje på ambition

Alternativet til dette, handler måske om noget helt andet? Nemlig at få øje på “ambition” i sig. Dvs. at se, at ambitionen i intellektet ER ambition i kroppen. Den udtrykker en og samme spænding.

Det må nærmest være indlysende, at ingen kan fjerne ambition igennem en anden ambition? Det ville svare til at fjerne snavs med noget snavset.

Møde det der sker

Tilbage bliver at møde “det, der sker” opmærksomt sansende, uden at ville “gøre noget ved det”. Det magiske ved det, er at det så forandrer sig af sig selv. I iagttagelse opstår erkendelse.

Det er det, der peges på i “meditation”.

JA, i elskoven kan meditation opstå, hvis der ikke er nogen, der søger hverken den eller noget som helst andet. Præcis som meditation kan komme i en hvilken som helst anden aktivitet, hvor opmærksomhed åbner for kontakt til det, der er og ikke forestillingen om, hvad der burde eller skulle være.

Læse mere om cupisofi og elskovskunst