Udvikle hvad? Parforholdet? Mig selv? Med Tantra?
“Hey Jesper, jeg synes, at vi skal udvikle vores venskab! – hvad siger du til, at vi tager sammen på et “kursus for gode venner eller måske i venskabs-terapi?”
Hvis et menneske kommer til mig med de ord, ville jeg blive temmelig forbløffet
Måske ville jeg svare noget i retning af:
“Ja? .. jeg tænker at venskaber netop ER venskaber i kraft af, at de simpelthen udfolder sig af-sig-selv, netop UDEN en IDE om, at de skal “udvikle sig”. Det sker bare. Det er sådan, noget sundt modnes”
At udvikle sig i overensstemmelse med sin natur
En tomat eller et æble, der tvangsmodnes, smager ganske anderledes end den, der får lov til at udvikle naturlig sødme i overensstemmelse med sin iboende natur.
Når, jeg så møder hjemmesider med tilbud om at “udvikle sit Parforhold”, så undres jeg.
I mine øjne kan jeg udvikle et produkt.
At udvikle “persona” – personlig udvikling
Det levende kan ingen “udvikle” uden at gøre det til noget kunstigt. Det forandrer sig naturligt af sig selv i uløselig sammenhæng til de omgivelser, det lever i.
På samme måde har jeg det med ideen om “personlig udvikling”.
Det, der typisk “udvikles der”, er en ide om sin personlighed: Hvor den stammer fra? Hvor den skal udvikles hen? Hvad den hellere skal være, end den er nu?
“Persona” betød oprindeligt i det klassiske græske teater: “ Masken med en stemme”.
Parforholds-kursus
Tal fra Regionerne i Danmark viser 3 gange så mange kvinder går i terapi end mænd . I 2018 var 83 % af de nye optagne på psykologi-studiet kvinder.
På samme måde vil det sikkert oftest være kvinden i parforholdet, der vil foreslå – ikke at tage på et “veninde-udviklings-kursus” – men på et “parforholds-kursus”.
Det forklares gerne med at “mænd ikke går så meget op i følelser eller vil tale om dem”.
Måske hænger det mere sammen med, at mænd lettere anerkender, at relationer udvikler sig af-sig-selv og finder måder at være tilpas i det, som er?
Kan det tænkes, at mænd generelt læner sig op ad færre faste ideer til, hvordan det skal være, for at forholdet er “rigtigt” …Og dermed heller ikke har så høje ambitioner til, at noget skal forandres?
En Tantra vil ikke “udvikle” noget.
En Tantra rummer i forhold til ovenstående ingen invitation til at “udvikle” noget som helst. I stedet peger den på at “iagttage naturen af det, som er”. At se at “natur” er “bevægelse af-sig-selv”.
At denne natur ikke kan iagttages, som den er, hvis den puttes ind i en perspektiv om at skulle forandres eller “udvikles”.
Derfor vil f.eks. “Meditation”, der direkte kan henføres til nogle af de ældste Tantras, ikke på nogen måde handle om personlig udvikling.
Hvis den praksis overhovedet skal sættes ind i den kontekst, vil det nærmere komme til at hedde “personlig afvikling”: At få øje på, at den der maske opretholdes som en illusion.
At udvikle sig “et sted” hen?
Hvis vi som “par” tager på et kursus, for sammen at “udvikle vores forhold”, så vil der fra starten af være ambition i spil. Vi vil “et sted hen”. Redde noget. Fikse noget. Forbedre noget.
Evt. “Gøre noget sammen”… som det ofte kaldes, som en reaktion på, at det åbenbart ikke sker af-sig-selv og naturligt i dagligdagen?
Samme type ambition knytter sig til at gå i Psykoterapi eller Par-terapi. De vil de færreste gøre resten af livet?
En Tantra – En praksis
Med en Tantra forholder det sig fundamentalt anderledes.
Den er en invitation til den enkelte af os, om at undersøge en naturlig, afspændt, opmærksom og bevidst, iagttagende praksis. “At øve sig i det…”
I princippet fungerer det som at lære et håndværk.
Vi kan godt tage på et kursus i keramik sammen.
Hvis vi vil være to om at dreje den samme potte, vil det med sikkerhed kun føre til frustration!
Vi kan fordybe os i den praksis og de bevægelser, der passer til os hver især i vores naturlige forskellighed.
Vi kan have stor gavn af regelmæssigt at være i omgivelser og en kontekst, hvor denne praksis har stor opmærksomhed. Et miljø hvor vi kan hente inspiration, erfare fællesskab og udveksle erfaringer. – og det kan vare hele livet.
Et praksis-fællesskab vil ingen steder hen! Det ER selv et “sted” for fordybelse i det, som er og bevæges. Omgivelser hvor vi modnes naturligt i vores egen takt og tempo.
Et rum og fællesskab for fordybelse
Som et sådan rum for fællesskab og fordybelse lever Mahamudrainstitut og Abildgaard. Det er opstået af sig selv, og bevæges og forandres naturligt og organisk.
Når, vi som mennesker modnes naturligt, så har det stor betydning for, hvorledes vi relaterer til vores omgivelser og f.eks. andre mennesker omkring os.
Forandring finder altså sted. Den får lov til at ske af-sig-selv.
