Undervise og lære af nogen – måske det mest intime?
Jeg reflekterer gerne over det at undervise og at lære . Hvad er det som gør en hest eller en hund til en fantastisk læremester?
… Og har det noget med Tantra at gøre
En hund vil ikke undervise – og jeg lærer så meget af ham
Jeg har nok altid følt det anstrengende at møde mennesker, som var optaget af “at ville lære mig noget?” Måske er det derfor, at jeg holder meget af at være sammen med dyr?
De væsentlige forskelle består i at de på ingen måde vil noget med mig, ud over at invitere til at vi bevæger os sammen, hvis det er muligt og villet af os begge?
Gandalf inviterer til spontan, impulsiv, intimitet. Han er tydelig i sine bevægelser og respons f.eks. i forhold til at flytte sig væk eller hen imod. Samtidig opfatter og reflekterer han mine bevægelser spontant, vel at mærke som han sanser SIG..
Når han i dette virker tålmodig, så er det ved, at han gør, som han nu engang gør. Er autentisk – altså sig selv – i mødet med mig, og bevæger sig samtidig med autoritet og integritet.
Læringen består i at få lov til at spejle sin måde at bevæge sig -i og -med verden på – i mig.
Han kan/vil ikke lære mig en praksis, som han har læst sig til.. Han ER det, jeg kan lære.
At undervise uden at mødes i forbehold
Læringen opstår i en naturlig intention om at møde hinanden i omsorg. At “høre til” i et intimt fællesskab i al vores forskellighed.
Vi er begge tydelige i vores naturlige behov – mad, søvn, hvile, kontakt, fred, nærhed, afstand, intimitet alene, intimitet sammen.
Vi møder hinanden i det, jeg vil beskrive som “medfølelse”: Vi bevæges opmærksomt af- og -med hinanden uden at ville kontrollere eller et eller andet sted “hen” med det. Vi ser hinanden. …Og det helt afgørende er måske? – At vi lærer, som vi begge åbner os overfor hinanden?
Hvor der er forbehold finder ingen læring sted.
Forbehold udtrykker angst og kontrol: At noget skal være, som jeg kender det og vil have det!
Alt ovenstående passer også på de fantastiske møder, jeg har haft med heste som ung mand.
Det svarer også til det, jeg oplever i møder med mennesker
At copi-paste “noget”?
Kan det, som “sker” i en tantra massage eller et elskovsmøde, virkelig læres ved at “se på at nogen masserer”? .. Og så gøre det efter? Kan jeg fornemme og lære at ride på en hest, ved at se hesten ride med en anden på sig?
Lærer jeg at tale tysk, uden at relatere intimt og rent faktisk tale med en tysker om det, som rører sig i mig – og lytte til og møde det, som han/hun inviterer mig ind i – i sig?
At lære er noget af det mest intime, jeg kender!
Kan et menneske, som “har lært Yoga” – lære mig “Yoga” – som om Yoga findes løsrevet fra hele hendes væsen? Kan hun “vise mig yoga”, som hvis hun lavede copy-paste i et dokument på en computer?
