utryg

Utryg med at møde kvinder

Hvem kender ikke til at føle sig utryg i et møde? Det gælder ikke mindst når mennesker mødes om “ny Tantra”, som kan indebære intimitet og kropskontakt.

De fleste mennesker vil vel egentlig bare have det godt?
Det betyder først og fremmest at kunne føle sig tryg.

Prøv et øjeblik at reflektere over, hvad det er, som gør dig utryg, når du bevæger dig i sociale sammenhænge?

Utryg i et fremmed land

Forstil dig f.eks. at du er i Indien eller et sted i Afrika, og du befinder dig i en fremmed by med mange mennesker?

Du skal være i stand til at kommunikere med de mennesker, der er omkring dig! Hvis ikke du kan forstå, hvad de siger, er det svært at spørge om vej og hjælp. Når nogen ser på dig, og siger noget, aner du ikke om de taler til dig eller om dig?

Det føles overhovedet ikke trygt.

At kunne bevæge sig på en tryg måde, forudsætter at vi taler og forstår sprogene i den kontekst, vi bevæger os i. Den som ikke gør det vil både opleve sig selv og opleves af andre som “fremmed”.

Det, som virker fremmed for os, tiltrækker sig vores opmærksomhed. Jeg tænker på de gange, hvor jeg har opdaget et eller andet ved min hud, “som ikke var der før” og ser mærkeligt ud. Spontant bliver jeg utryg og undersøger det nærmere. Måske allerhelst se om jeg kan fjerne det med det samme?

At mangle sprog kan gøre utryg

Alt levende kommunikerer igennem forskellige sprog. Forskning viser f.eks. at fugle kan genkende hinanden og kommunikere med ikke bare fugle af samme art, men også forstå andre fuglearters fløjt og pip. Det er ret praktisk, hvis et advarselsskrig fra en Solsort også får Mejsen til at blive særligt opmærksom.

Sprog handler ikke om ord og tegn men om at invitere til at bevæge sig sammen og gøre noget “fælles”. Ord og tegn er blot to af uendelige mange muligheder at kommunikere på. At “Kommunikere” kommer af det latinske “Communis” som betyder “fælles”.

Hvis der er et område, som virkelig kan gøre mennesker utrygge, så er det i vores seksualitet. Det deler vi med i hvert fald alle pattedyr ( og sikkert med mange flere).

Parringsdriften er den stærkeste drift overhovedet.

Piger havde et andet sprog

Jeg kan huske, da jeg som dreng blev opmærksom på min seksualitet. Noget at det som optog mig mest var, hvordan i alverden jeg kunne komme i kontakt med piger? Det var simpelthen som om de talte et andet sprog end jeg?

Jeg satte mig for at lære det. “Piger er sgu da bare åndssvage” sagde en af mine nabodrenge jævnligt. Han kunne heller ikke forstå dem og opgav på forhånd.

At kommunikere sådan at noget bliver fælles, indebærer først og fremmest evnen til at iagttage meget nøje, hvad der sker omkring mig. Jeg må nødvendigvis kunne spejle det til en vis grad
Gør jeg ikke det, vil jeg meget hurtigt komme til at virke som noget fremmed.

At være en smule fremmed, kan vække nysgerrighed. At være FOR fremmed inviterer nærmere ind i skepsis. Slet ikke at ville spejle men holde på “sit”, vil hurtigt opfattes som fjendtligt eller truende.

Næste forudsætning er at ville lade mig bevæge: Lære at bevæge mig som de eller den, jeg vil kommunikere med.

At danse

Det bedste eksempel på det, er måske at kommunikere igennem at danse. Du kan i en fremmed kultur opnå stor anerkendelse, ved at vise dig villig til at lære at danse, som de gør det.

Det er helt fantastisk, hvordan bare det at finde en fælles rytme, takt og tempo i kroppens bevægelse, reducerer oplevelsen af afstand på kort tid. Også uden at kunne tale det samme verbale sprog.

Det virker ganske enkelt som anerkendelse! Hvis jeg kan og vil bevæge mig som dig (jer), så MÅ jeg have set, sanset og lyttet! Jeg viser mig villig til det, og viser det tydeligt igennem måden, jeg bevæger mig på, sammen med dig/jer!

Se bare hvordan teenagere i flok antager den samme kropsholdning, fagter og gangart. De finder et fælles kropssprog at mødes i.

Elskovens sprog

Vi har igennem mange år inviteret mennesker til at undersøge elskovens kunst. Jeg kunne også kalde det for elskovens sprog. Når jeg skriver det, så får nogle den opfattelse, at vi på Mahamudrainstitut invitere til ren hedonisme med “fri sex”.

Intet kan være fjernere!

At elske adskiller sig på alle måder fra “at have- eller dyrke- sex”. “At elske” peger på at opløse illusionen om adskillelse. Se at vi er det samme måske blot med forskellige udtryk?

Hvis det skal være trygt – uanset om vi er flere eller bare to – så handler det om at finde fælles sprog.

Jeg ved at mange tilbyder kurser og seminarer under overskriften “tantra”, hvor deltagerne kan “få noget” .. eventuelt også “-med hjem”.
Hvis, vi møder andre mennesker – især i noget som kan blive intimt og følsomt – med intentionen om, at de skal levere noget til dig, så kan det meget let gøre utryg.

Vi må ganske enkelt lægge ethvert krav og forventning til at opnå noget bestemt (det vi tror, vi kender) af os!

Når det sker, så opstår muligheder for at undersøge, hvor mange muligheder der er for at mødes i noget der bliver fælles. Præcis som i eksemplet med at danse…

Tantra og meditation

Kan du se at det også er her at “Gom” eller “Meditation” kommer ind? Meditation er helt centralt i de klassiske Tantras!

Den praksis inviterer til at få øje på at alt, hvad der sker i mig, opstår som bevægelse i det, jeg ellers betragter som “udenfor mig”.

Ses det, så erkendes adskillelsen som illusion. Ideen om “grænser” fordamper…

……………

Kender du til at føle dig utryg i mødet med mænd eller kvinder? Vil du være med til at undersøge hvordan vi finder fælles sprog?
Så kom til sommercamp23 eller vær med på en prøvegang på Cupisofi og elskovskunst

Previous Article
Next Article