Jeg tænker at mange tusinde par har været på tantraseminar eller til sexolog, for at “gøre noget for deres parforhold”? Nogle taler og skriver endda om at “få nogle værktøjer med hjem”. Som om det handler om at gå i et byggemarked for at renovere et hus, eller til mekanikeren med bilen.

Det fører ud over oplevelsen måske til, at de får nogle øvelser med hjem, som kan “hjælpe med til at øge intimiteten”?

Nogle taler og skriver endda om at “få nogle værktøjer med hjem”. Som om det handler om at gå i et byggemarked for at renovere et hus eller til mekanikeren med bilen.

At leve sammen betyder at VÆRE levende sammen. Det kræver ingen værktøjer, men øvet og praktiseret kompetence til at invitere hinanden til bevæge sig med hinanden.

Se det f.eks. som at danse sammen! Ingen værktøjer kan få dig til at danse bedre. Du lærer det bedst ved at danse med nogen, som er bedre til det end dig! Vel at mærke hvis du indlader dig på at danse med vedkommende.

Værktøjer virker ikke

Det virker heller ikke!
Så kort kan jeg formulere det.

Ingen ville med deres fulde og fem gå til en “venno-log” for at øge intimiteten i et godt venskab!

Der er ofte meget mere på spil, når vi taler om parforhold. F.eks. børn og økonomi..

Parforholdet – som kunne være “at mødes i kærlighed”? Er typisk også blevet betinget af monopol på sex med hinanden… Ud over en hel masse andre eksklusive forventninger.

Når de to så går i seng med hinanden? Måske endda fordi det nu er “ved at være længe siden”? (For den ene er det måske mere presserende end for den anden?) … Så er “relationen” også i spil.

Hvis vi ikke gør det, så kan vi frygte for, om vores relation “holder”?

Sex af pligt, for at få ro?

Den angst ser jeg som baggrunden for at mange – måske mest kvinder (?) – går med til pligt-sex for at få ro. Både i sig selv og hos den anden.

Det er intet under, at intimiteten forsvinder undervejs. Det gør integriteten også! For dem begge og på forskellige måder.

Intimitet handler om “at tage noget ind” af sig selv…. Ikke : “At få det stoppet eller proppet ind”, at blive “penetreret”( som betyder: “At gennembryde”) eller at skulle tilfredsstille nogens krav og forventninger til at “komme ind”.

Hvad der også synes helt umuligt at sige åbent for de fleste par er, at de måske ganske enkelt ikke har seksuelt lyst til hinanden mere!

Det udgør overhovedet ikke et problem for venner.
For et par kan det det være angstprovokerende i kraft af ovennævnte monopol.

Tantra adresserer hverken værktøjer eller seksualitet hos par.

Når “Tantra” i min optik overhovedet ikke adresserer seksualitet hos “par”, eller for den sags skyld hos nogle som helst andre, så hænger det sammen med ovenstående.

Tantra inviterer til “at elske” – til “compassion” – At se “det andet” som et med “sig selv”, hvilket grundliggende betyder at få øje på, at adskillelse og afgrænsning fungerer som illusion.

Det vedrører ALT i livet.
Alt hvad vi gør, og hvordan vi gør det? Uanset hvad, eller hvem der relateres med.

Hvis et “par” mest er “optaget af hinanden”, ja så er de overhovedet ikke til stede. De er som et menneske, der forsøger at få det ene øje til at se ind i det andet. Det leder til permanent stress over, at det ikke lykkes, når det nu er gjort så vigtigt!.
DET er virkelig til at blive skeløjet af 😉

Tantra inviterer til at se ud.

Et tantraseminar, må – hvis det overhovedet har noget med “tantra” at gøre – invitere til at se UD…
Se hvordan alt det “derude” bruges til at “skabe det der inde”.

Jo mere kontrol, jeg vil have. Jo stærkere forventning. Jo mere stiger ambitionen om at kontrollere alt det derude også!
Det er virkeligt anstrengende!

Kontrol betyder angst.
Angst betyder at “at spænde”.
Når jeg anspænder, reduceres al sanselighed.
Sanseligheden er er kilden til at bevæge mig og lade mig bevæge uden anstrengelse af alt, der mødes…
Når den reduceres, så tager fortællingerne om: “Hvordan det – er, -var, -bør, og -skal være/blive over!

Da naturen helt fundamentalt bevæges uforudsigeligt, spontant, impulsivt og altid anderledes …
Så lykkes det ikke med den kontrol.
Heller ikke med alle de velmenende “værktøjer”.

…Og så føler mennesker sig forkerte!
DET vil de ikke være…
Så får ambitionen en tand mere. Eller klagen og ærgrelsen over at det ikke lykkes vokser i styrke..
Kontrollen tager så mere fart..

Kontrol betyder angst…

Jeg kan tage turen engang til rundt i Manegen. Hver gang til nye højder. Med den forskel til Cirkus, at publikum ikke jubler, men lider.

“Jeg forventer at du orgasmer!”

Prøv bare at tænke på, om du kan orgasme, hvis du selv eller en anden, har en meget tydelig udtalt eller u-udtalt forventning om, at du gør det!
Måske endda at han/hun er DEN, “som får dig” til at orgasme..

… Og når han så stolt og forventningsfuldt ser på dig, og spørger: “Var det godt!?”

…..Så genkender du følelsen!

“Orgasmen” her bruger jeg kun som et eksempel. Du kan erstatte den med “julehygge”, “en dejlig ferie sammen”, “En hyggelig aften”, “En tantra-behandling hvor du selv intet selv skal gøre, andet end at nyde”, “En fantastisk helt magisk og fortryllende lysten nytårsfest”…. Listen kan du selv fortsætte.

Bare det, at nogen spørger: “Vil du høre en sjov vits?” .. Har taget det sjove af!

Hvor der forventes? Er det det, der ses efter.

Hvor der forventes, er det det, der ses efter.
Forventningen udtrykker en ide om noget, som ikke findes!

Hvad virker så?
At se denne natur!
Se det som ER.
AT se er: At bevæge.

Sammen med forskellige mennesker undersøge i praksis, hvordan mulighederne for at bevæge os mere kompetente – i måden vi bevæger os på med hinanden på: Kropsligt, sanseligt, intellektuelt, og iagttagende… <3

Det er invitationerne i de klassiske Tantras.
De er mere relevante end nogensinde!