Vand – se at du er vand. Vær som vand!

Tænk hvor svært det er for mennesker, at lade hinanden være, som de er.

Det er umuligt, hvis det, jeg vil bruge dig til, er at gøre mig godt tilpas med mig selv.

..

Du og jeg udtrykkes som bevægelse. At sanse og tænke er at bevæge og blive bevæget.

Vi bevæges af det hele!

Ikke sådan at vi er “noget”, som bevæges af “noget andet”.

Hvad, vi er, ER simpelthen bevægelse.

Spontan, uforudsigelig Natur.

Ganske uordentligt – og umulig at få styr på.

..

Uanset at vi opdrages i kulturer, der bygges på at forsøge at gøre netop det!

At betvinge naturen til at gøre, som vi vil.

Hvem, der vil kontrollere naturen, vil kontrollere det skabende.

Det betyder også at kontrollere “sig selv”.

..

Jo tættere jeg bevæger mig med det, jeg ser som “dig”,

Jo mere erkender jeg, hvordan jeg bevæges af det.

Kontrollen over mig, MÅ derfor også indebære at stræbe efter kontrol over dig!

Det bliver som at spille et spil overfor et spejl.

Hvor, jeg skal kunne lide det, jeg ser, når jeg bevæger mig.

..

Når du ikke åbent, klart og tydeligt viser mig, hvad du gør, og hvordan du bevæger dig?

Så bliver det svært for mig at bevare kontrol.

Jeg skubbes, puffes og bevæges, uden at kunne se, hvad det er, som gør det.

Det gør i virkeligheden det hele – med alt.

..

Men med dig, danser jeg tæt. Og derfor vil jeg have kontrol, så jeg kan forberede mig på det næste, du måske kan finde på, der med sikkerhed også vil bevæge mig!

Jeg tør ikke lade mig bevæge spontant.

Hvordan skal jeg så kunne bevare min form?

Det, jeg gerne vi se mig selv som, i dine- og de andres- øjnes spejl.

..

Hvis jeg vil holde fast i illusionen om mig som en, jeg mener at kende.

Så MÅ jeg holde fast i dig!

Andet vil ikke være muligt..

Det bliver betingelsen!

Styr dig! – Så jeg kan styre mig!

Begræns dig for min skyld, så jeg ikke kommer ud af kontrol.

.. Og ikke længere kan kende mig selv.

..

Sådan ender vi med at leve sammen i skyld og betingelse.

Låst sammen i en form af tilsyneladende ubevægelighed.

Det er styret af angst for at miste illusionen om “mig selv”,

og alt det- og de andre, jeg skal bruge for at holde fast i den.

Hvilket fængsel – hvilken lidelse.

……

Er der en vej ud af dette?

Se det- erkend det!

Se at du er vand, der fryses til is.

i ambitionen om at få styr på det.

At være flydende og bevægelige hinsides form

er vores natur.

Umuligt at gribe.

..

Blødt og eftergivende når det mødes blødt,

hårdt når det mødes sådan.

Vand flyder ind i vand.

Mere nært og intimt bliver det ikke!