Vil du hjælpe mig til at få det, jeg begærer?

Hvis et menneske spørger: “Vil du hjælpe mig?”, så er min – og sikkert også mange andres – spontane reaktion at åbne sig. Som minimum at spørge: “Hvad behøver du hjælp til?”

Spørgsmålet er af den type, som binder allermest. Vi opdrages til at være hjælpsomme, og ikke bare at tænke på os selv.

At hjælpe som levevej

At yde professionel hjælp til andre mennesker er blevet til en levevej for mange. Vi lever i det, jeg kalder for et “terapeutiserende samfund”, hvor vi kan komme til mennesker for at tale om vores problemer og svære følelser mod at betale et vist beløb i timen.

Temaerne er mange, og de kan måske mere eller mindre alle skæres over den samme skabelon: “Vil du hjælpe mig med at få det, jeg begærer?” ..Jeg kan formulere det på forskellige måder:

“Det, jeg oplever og erfarer lige nu, skal være anderledes!”.
“Jeg vil et andet sted “hen” med mit liv”.
“Noget føles svært, og det skal det ikke være!”..

“Vil du også være fri?!” .. reklameres der med et passende antal onlinekurser. Først er de gratis, og efterfølgende koster de noget.

“Vil du også have fat i noget MERE: Lyst, Eros, det lykkelige parforhold, hemmeligheden ved xy ..?” (Skift selv ud i produktudvalget!)”

Hvad sker der, når vi vil have noget ud af et møde?

Der er udviklet hele koncepter for, hvordan man skridt for skridt kan målrette sin “business” til mennesker, der gerne vil noget andet, end både det de -er og -gør “. En af metoderne er at skaffe sig så mange “venner” som muligt på de sociale medier, som så naturligvis ikke ER venner, men potentielle kunder.

Hvad sker der, når vi mødes for at få noget ud af mødet? Når vores møde instrumentaliseres til at hjælpe den ene eller anden til at opnå noget igennem det?

Betingelserne stilles imellem!

Vi skaber på den måde afstand. Begæret stilles imellem. “Du skal give mig det, jeg har brug for!” det er ganske enkelt betingelsen for, at jeg taler med dig eller overhovedet mødes med dig!

Det er blevet så almindeligt at opfatte det som det mest naturlige i verden, at de færreste stiller spørgsmål til det. Minder det ikke om det, vi kalder for et “overgreb”? “Jeg vil bruge dig som et MIDDEL til at indfri mit begær og SELV realisering med” …

Vil du hjælpe mig med at realisere mig selv?

Hvordan opstår det?

Det er konsekvensen af, at det hele er kommet til at dreje sig om os SELV. 
Når vi gør noget, handler det om at fremstå som dette afgrænsede, super interessante, og meget vigtige SELV.

Det er det, andre mennesker bruges til. Evt for et passende honorar – og helst hvis det kan ske uden at det koster noget.

Det har imidlertid altid en pris! Jeg kalder den for “afgræsning og ensomhed”.

Terapeuten møder os i afstand. “Den professionelle distance” kaldes det for at give det et skær af moralsk nødvendighed.

Hvad så?
Skal vi ikke spørge: “Vil du hjælpe mig?” …

Jeg er her !

Overvej lige hvad forskellen imellem: “Jeg er her med dig” eller “Vil du hjælpe mig med”.. gør?

“Men? .. Skal jeg bare være med nogen, UDEN at få noget ud af det? Det vil jeg da ikke give penge for!?”

“Nej når jeg er med nogen, så hverken gives eller modtages der noget. Så er (vi) det, som er. Penge er i den forbindelse intet andet end et sprog, vores samfund har skabt, for at vi kan få lov til at deltage i det. De er med andre ord en nødvendighed for, at vi kan mødes her!”

Hvad så med mine problemer?

Det løser ikke mit problem vel? Når jeg nu gerne vil være mindre ked af det, mere glad, mere lysten, mere kreativ etc…

Så vær sammen med mennesker, som virker til at bevæge sig sådan? Lær af det!
Måske kan du så få øje på, at du efterhånden ikke længere kan “kende dig selv”?

At lære betyder at erkende det, som er, på andre måder end før. At lære betyder at undersøge og tilegne sig andre sprog, end de du kender.

Hvis du aldrig før har bevæget dig med en hund eller en hest og ønsker at lære det. Så må du bevæge dig med dem. Se, sanse og lytte til, hvad de gør, og hvordan de gør det? Få øje på hvordan de bærer sig ad med at bevæge hinanden og søge opmærksomhed fra dig?

Det samme gælder i møder med mennesker.

At lære betyder at spejle: At gøre som…

Et levende væsen som du spejler, føler sig set, anerkendt og INVITERET til at spejle dig, som ser.

For at gøre det må du slippe alle ideer om det, du vil have og begærer. At kommunikere betyder at være fælles om, at gøre fælles, og at bevæges som et. Det fungerer kun, når illusionen om at være “nok i sig selv” opløses.

Hvis nogen spørger mig: “Vil du hjælpe mig til at lære….”, så er det kun muligt, hvis vi vil bevæge os som et… Det er intimt og meget sårbart. Det sker kun, når vi afspænder, og holder op med anstrengt at “holde sammen på os selv”… For et stærkt SELV er det meget ubehageligt. Det vil typisk SELV bestemme, hvad det er, det skal lære. “Nåe.. det kender jeg godt”.. lyder det gerne. 😉 og det SELV har i samme sekund bekræftet sig selv.

Den sidste uge i Juli er der sommercamp på Mahamudrainstitut. En mulighed for at være sammen 😉