Egen virksomhed?   Hvad har tantra at gøre med det? Må jeg lige bruge dig? … “Jeg vil godt have mest muligt ud af dig..!” Vores samfund, omgang og tænkemåde er præget af brug og forbrug.

Brug mig og få mest muligt ud af mig!

Når jeg skriver om at have sin egen virksomhed, tænker jeg at mange forestiller sig en masse bøvl, og at “det er svært”?

Jeg ser en sammenhæng til en generel antagelse, som gennemsyrer vores samfund, kultur og tænkemåde:

Når mennesker gør noget, forventes der at ligge en motiv bag om at “få noget ud af det”? Det, der gøres, ses som et “middel” til at opnå noget andet.

Denne prægning må være en direkte følge af et samfund, der bygges op og vedligeholdes omkring vækst, forbrug og brug?

For mig peger ordet “ virksomhed ” på to vigtige elementer: “At være virksom” og “at virke sammen”.

Når nogen spørger mig, om jeg ikke arbejder meget, eller jeg stilles overfor: “Hvornår jeg holder fri?” Er jeg måske med på, hvad de mener, og i min opfattelse “arbejder” jeg slet ikke, og holder heller ikke fri.

Jeg lever simpelthen!

At leve

At leve indebærer aktivitet. I sin oprindelige forståelse: At skaffe noget at spise og vand at drikke, sørge for varme, ly,  tøj, kontakter, nærhed, elskov, søvn, leg og fællesskab at føle sig sikker i.

At leve sammen med det, vi omgives af, på en sådan måde at det trives med os.

Hvad vil du bruge dit liv til?

Ind imellem læser jeg spørgsmålet: Hvad vil du bruge dit liv til?

Jeg vil svare :

…. At Livet ikke skal bruges til noget som helst, men leves.

Det, der bruges som et middel til noget andet, MÅ jeg have adskilt mig fra. En hånd kan ikke bruge sig selv som en hånd. Den ER det.

Ved at ville “bruge mig selv (eller andre)”, gør jeg mig selv (eller andre) til et objekt.

At gøre for at gøre…

Denne måde at se livet på, falder mange meget svært. Det betyder, at jeg gør noget, for at gøre det – intet andet. Det “hører simpelthen bare til” at leve.

Tænk på en virksomhed, der i stedet følger “brugskonceptet”. Den vil have brug for nogle medarbejdere, den skal have mest muligt (eller rimeligt meget) UD af. Det skal kunne betale sig at ansætte et menneske, og den gevinst skal kunne måles og vejes. De gøres til et middel for at opnå noget andet. Det er målet, planen og ideen, der er i fokus.

Virker midlerne ikke, som de skal i forhold til det, der skal nås, må vi forbedre dem eller skifte dem ud…

Præcis den tankegang kan de fleste, hvis de kigger efter, også finde overalt i “privat-livet”. Et forhold “skal f.eks. give dem noget”. De vil have noget “med hjem” fra et kursus og gerne “nogle værktøjer, de kan bruge”. Til børnene siger de: “Hvis du ikke tager dig sammen, bliver du aldrig til noget… Find en uddannelse, der er brug for!”

At gøre hvad jeg har lyst til?

Nu kunne nogen få den tanke, at alternativet er “at kunne gøre det, jeg har lyst til”?

At leve livet betyder ikke at gøre det, jeg har lyst til.

Den forståelse af livslyst følger også brugstanken: At det jeg gør, gør jeg for at opnå det, jeg har lyst til… Sådan kan man få mennesker til at spille Lotto, eller gå på et træls arbejde for at kunne finansiere sin fritid.

Jeg har kontakt til lyst i det, jeg gør, imens jeg gør det.

Hvis det er svært for mig at få øje på lysten i mig, så kigger jeg efter den ved at være opmærksom i det, jeg gør, og ikke ved at dissociere mig fra det ved at drømme om et eller andet udbytte eller højere betydning.

Egen virksomhed og Tantra

I dette perspektiv bliver det fuldstændigt anderledes at tænke i “ egen virksomhed ”. Den bliver ikke til en middel til noget, men favner simpelthen måden jeg lever på.

Hvad har dette med “Tantra” at gøre?

ALT….

Tantra peger på, at intet kan være et middel til noget andet. At der ikke er noget sted at tage det med hen, som man vil have ud af livet.

Når mennesker bliver ved med at komme på Mahamudrainstitut – ofte i årevis, så tænker jeg, at det hænger sammen med at dette bliver så klart i det, vi gør sammen. Vi tager afsæt i “Lyst” og “kontakt til det, der er”, og ser på, hvor let det er i stedet at blive optaget af det, der burde være, eller som vi vil have.

Samtidig er det også det sværeste overhovedet at “forstå”. Det bryder med generationers prægning og rejser så mange spørgsmål til stort set alle aspekter af livet.

… Og lige netop der, hvor begæret kan være aller størst: I vores seksualitet, ønsker om at være attraktive, længsel efter anerkendelse, nærhed og kontakt bliver det mest tydeligt.

Får vi øje på det, og vil vi blive ved med at se det, begynder vi at bevæge os i og med … og vil ikke længere “bruge eller bruges til”.

Det sker helt af sig selv: Som en dør der åbnes og ikke vil lukkes igen.

 

Cupisofi og elskovskunst

……….. Hvis du vil læse flere perspektiver på “brug”, så læs denne: Brug