Tantra og Yoga

Yoga og tantra

Yoga og Mahamudra-tantra

For mange mennesker peger ordet “Yoga” på en række fysiske øvelser bestående af mere eller mindre låste stillinger eller stræk i kroppen. Stillinger som øves i en “serie” og måske i en gruppe med en underviser som vejleder fra en plads oppe foran? Hvad er forbindelsen imellem Yoga og Tantra, som det formidles på Mahamudrainstitut?

I de senere år er Yoga blevet til en fast del af Fitness-klubbernes tilbud, og siden 70-erne har Yoga-studier og tilhørende yoga-lærer uddannelser medvirket til at “yoga” som begreb er blevet kendt.

For langt færre er det bekendt, at Yoga dels peger på det, som kunne kaldes for en filosofi eller videnskab, (der iøvrigt findes i forskellige traditioner) og som tilskrives “Patanjali”, en viis mand, hvis historiske eksistens dog ikke kan tilbageføres til en enkelt person.

Patanjalis Yoga Sutras

Patanjali´s 196 Yoga Sutras angiver en vej eller praksis, der med den rette disciplin og vedholdenhed kan føre til oplysning.
Kilden til Patanjalis Sutras er ældre, og refererer til mange sider af Buddhistisk tankegang, som igen vil kunne føres tilbage til rødder, der går længere tilbage end Buddha selv.

Vivekananda er kendt som den, der omkring år 1900 introducerede Yoga til det, som vi kalder for “den vestlige del af verden”.

Yoga og Tantra

Hvilken forbindelse kan der knyttes imellem Yoga og tantra, som den formidles i Mahamudrainstitut?

Når der tales om “tantra”, er udfordringen, at der ikke findes nogen samlet filosofi, som med rette kan kaldes for rigtig “tantra”. En tantra beskriver en tekst, en læring eller en invitation. En invitation til “at udvide bevidstheden til frihed”.

Igennem tusinder af år har der været utallige “tantra´s” som er blevet formidlet af “tantrika´s”. Dette er ganske ofte sket i hemmelighed for en snæver kreds. I det skjulte, fordi disse typisk har forfægtet at der kan ligge nogen som helst frihed i at tilslutte sig en “doktrin”, en bestemt “vej”, eller en sandhed.

En sådan holdning kan selv i dag være meget farlig i et religiøst samfund. Den som mener at den vestlige kultur er blevet a-religiøs, skal se efter en gang til. Religion og dogmatik antager mange former.

Tantrikas – var kvinder

At disse tantrika også (eller måske endog gennemgående?) har været kvinder, der har peget på hvordan den strenge seksuelle moral, og fornægtelse af lysten som kraftkilde – er midlet til at invitere mennesker ind i angst, skyld og manipulation, har ikke gjort det mindre farligt i samfund, der med tiden blev overtaget af mænd – og disses interesse i at eje og besidde både jord, ejendom, børn og dermed også retten til de kvinder, som skulle føde dem.

Tantra peger således også på en stadig aktuel konflikt imellem de mænd, som beskylder kvinder for at “forføre”, og de kvinder, som insisterer på at være frie og i kontakt med naturen, jorden og hele universets skaberkraft.

Tænk bare på hvordan amning på offentlige steder kan bringe sindene i kog?

Kvinder bliver som mænd?

Der bliver desværre færre og færre af dem, i takt med at kvinderne overtager det ambitiøse liv i kontrol, som er introduceret af mænd med hang til magt. Den såkaldt “emanciperede” kvinde i den kulturelle forståelse er tantrisk set blevet til en “mand”.

Ingen doktrin

Mahamudra-Tantra adskiller sig således på den ene side fra Yogaen og alle andre “doktrin-styrede” veje, ved at give afkald på en sandhed som noget der kan rummes i en beskrivelse, og på den anden side at knytte sig til Yogaen ved at invitere til at undersøge kroppens og sindets bevægelighed, og fremfor alt genopdage den naturlige livsimpuls, som vi kan kalde for “lyst”.

#Tantra#og#Yoga

Tantra og yoga – ind i bevægelig undren

Mahamudra-Tantra inviterer til at blive bevidst om al automatiseret adfærd, der igennem opdragelse, norm og kultur er blevet til en del af vores tanke- og handlemønster. Ikke for i stedet at skulle handle “a-moralsk” eller gøre “lige som man har lyst til”  – det vil bare være dumt i et samfund, hvor man lever sammen med hinanden – men for at erkende og dermed af sig selv slippe identifikationen med “form” og “regel” som noget sandt og givet.

Med andre ord: At erstatte tro og “vished” med en bevægelig undren. Og derigennem erkende den frihed som må være hinsides form og fortælling, dvs det som lever hinsides betingelse. Det som der også peges på med ordet: Kærlighed – uden at det ORD gøres vigtigt.

Et “nøgent” klart liv hinsides forstillelse

Mahamudra-tantra inviterer ind i et autentisk liv – “nøgent” og hinsides forstillelse. Et liv i både klarhed, skarphed, blidhed og uden anstrengelse.

Et liv, hvor disciplin opstår “af sig selv” igennem lyst – og ikke som et “skal” eller “må”. Disciplin som en vedholdende undren, fri fra analysens bedømmelse og ideen om at skulle nogen steder “hen”. Ikke “krigerens vej” men “lystens vej”  – der end ikke er en “vej” længere”, men handler om “at få øje på”. Enten ER der øje på…eller der er det ikke!

Yoga og Tantra mødes – de har fælles rod

Og her mødes Både Buddhismen, Yogaen, Mahamudra- tantra og iøvrigt også den systemiske tænkning, som af navn er af nyere dato, og af indhold lige så gammel som tantraens rødder.

Sind og krop en og samme bevægelse

Yoga´en tager sit afsæt i eksistensen selv og mine egne opdagelser af den. At det ikke er en trossag, men alene ens eget mod til at gå ind i erfaringen.
I Tantra og Yoga undersøges og erfares det, at sindet og kroppen ikke er delt, som intellektet gerne vil gøre det til, men udtrykker en og samme bevægelse!

Asanas – at få øje på

Hvor der i Yogaen inviteres ind i asanas – dvs forskellige stillinger – der tilsyneladende kan se ud som noget, der forhindrer bevægelse, opdages det, som ellers ville være “overdøvet” af støj. Med et bliver f.eks. vejrtræningen meget tydelig, som en akse hvorom livet drejer, eller som en “puls”: indåndingen og udåndingen, der udgør hele livet selv. Prana – ånd, vejrtrækning, livskraft og på Japansk: Ki … udtrykker lysten selv. Livsimpulsen.

Yoga og Tantra – en invitation ind i det smidige

I næsten alt, hvad vi gør i Mahamudrainstitut, bliver bevægelighed centralt. Ikke nok med at sindet gøres stift i den måde, som vi inviteres til at tænke på fra vi er små, også kroppen stivner i ambitionen om at blive smukkere, stærkere, hurtigere, usårlig, udholdende og “performende”. Fitnesslokalet bliver der, hvor noget udholdes for at opnå…

Hvor kroppen gøres smidig følger sindet med i den samme bevægelse.

At elskovskunst også uløseligt hænger sammen med en smidig bevægelig krop, skal man kun have været en gang på Mahamudrainstitut for at indse.

YumYapmed kant

Yoga uden tøj på

Igennem årene har vi på de fleste retreats og seminarer – kun afbrudt af en kortere pause – haft Yoga´en som en del af vores fælles undersøgelser.
Vi praktiserer den uden tøj på, og det i sig selv forbinder på en helt særlig måde.

Vi giver Yoga  plads på alle seminarer

På de fleste af vores seminarer og retreats inviteres der til morgenyoga.

Previous Article
Next Article