Zhuangzi

Zhuangzi, Tao, Tantra og kunsten at dræbe drager?

Zhuangzi og værket af samme navn er for mig en kilde til fordybelse, morskab og stor undren. For den som vil et spadestik dybere i “tantra” er det ikke til at komme uden om.

“De ser så lykkelige ud!
Sådan vil jeg også leve?”

… Sagde andemor til andefar, imens hun pegede med sine ene vindspids på de græssende okser og de kåde kalve, der fjollede rundt i leg.

“Rap” svarede han tørt .. “ Så må du se, om du kan vokse et yver og et par ekstra ben!”

Zhuangzi

Jeg vender igen og igen tilbage til Zhuangzi. Han regnes som forfatteren til “Spontanitetens bog” – der også kaldes for “Den sande bog fra det sydlige blomsterland”.

Den kan læses i forlængelse af Lao-tse´ (Lao-Tzu) “Tao To Ching” – og tilsammen fremstår de som hovedværkerne i den Daoistiske (Tao) lære.

Ja en egentlig “lære” er det ikke.

“Zhuangzhi eller Spontanitetens bog”

“Spontanitetens bog” udtrykker nærmere igennem en række fortællinger, fabler og dialoger et skønt og svært tilgængeligt litterært værk: Finurligt, nogle steder selvmodsigende og netop impulsivt.

Frem for alt er det poesi. Det er bevægende som vinden, flydende som vandet, og fyldt med hårde snuble-sten som en sti op ad bjerget. Det driller og forvirrer den, som vil forstå. Den åbner vidder og afgrundsdybe fald for den, der lader sig omslutte.

På den ene side har Zhuangzi rod i en rationel tankegang – der gerne bruger analysen til at undersøge sindets natur. På den anden side hylder han den sansede erfaring, som den kommer til udtryk hos håndværkeren, hvis kunst ikke skal tænkes og “forstås” men blot erkendes igennem en vedvarende praksis i opmærksom fordybelse, der eventuelt leder til indsigt?

Zhuangzi og Zen-Buddhismen

Zhuangzi har haft stor indflydelse på Buddhismen. Måske især Chan-linjen i Kina og fra den Zen-buddhismen?

For et menneske som vil lidt dybere ind i Tantra, end at se det som en Jungviansk baseret psykoterapi, en praksis med healing, teknikker fra den kinesiske medicin, massage og sanselig berøring eller en buddhistisk praksis – er Zhuangzi næsten ikke til at komme uden om.

Og dog…

Vi er alle forskellige, som ænderne i kanten af den strømmende flod og de gumlende køer på marken.

Der skal ingen bog eller ord til: At erkende en mælkebøtte åbne sig i solen.. Eller dybe tanker til: At bevæges over rævens spring op i luften i sin bestræbelse for at fange en mus under jorden.

Naturen er det, du og jeg er.

Alt, hvad der skal til, er en villighed til at lade sig bevæge: Erfare at “at leve er det, som sker” … Det lever sig med mig, uanset hvilke mange fantastiske forsøg jeg kunne gøre for at få det til at være anderledes, end det er.

Lad mig citere en kort fortælling fra Spontanitetens bog:

Der var engang en mand, der lærte sig kunsten at slå drager ihjel. Han gav hele sin formue væk for det. Efter 3 år havde han opnået færdigheden, men han fandt ingen lejlighed til at anvende den.

Cupisofi og naturen af det som er og -sker

Hvis du vil undersøge “Naturen af det, som er og sker” i fællesskab med andre mennesker, som holder af at undre sig- og lege sammen. Så er “Cupisofi og elskovskunst” måske noget for dig?

Vi er en stor gruppe som mødes månedligt (hver 2. måned) på Abildgaard med nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vi spænder i alder fra 30 til over 60 og deler interessen for krop, sind, bevægelse, bevægelighed og kærligheden til livet, og det levende.

Første gang vil være en “prøvegang”.

Alternativt kan du også møde nogle af os på vores sommercamp 3-8 august, der er åben for alle med en åbent sind og interesse for Tantra.

Vil du Introduceres til Mahamudra Tantra massage, så er der f.eks. weekendkursus den 12-13 juni 2021 ..

Previous Article
Next Article